Christian Hjelm – Lille VEGA

Foto: Dennis Morton
Venue: Lille VEGA
Dato: torsdag den. 18. oktober 2018

På trods af den halvtomme sal i Lille Vega, formåede Christian Hjelm med sin scenerutine, udadvendthed og
fængende melodier at spille det kolde publikum meget varme. Der var intet uskolet over noget af det Hjelm foretog sig denne aften, men det var derimod skolet og magisk.
[rwp_box id=”0″]
Lige da jeg gik ind i Lille Vega, blev jeg en smule nervøs for aftenens koncert. De få mennesker der stod i salen
stod alle sammen spredt. Jeg blev nervøs, fordi et lille publikum godt kan have en negativ indflydelse på hvordan mennesker opfører sig til koncerter. Det er som om mennesker ikke kan gemme sig og har sværere ved at smide hæmningerne. Og det virkede også sådan til at starte med. Meget få mennesker klappede forsigtigt Christian Hjelm på scenen, og de fleste stod og snakkede, imens bandet satte ledninger til deres instrumenter.
Men denne forsigtige og tilbageholdte stemning varede kun tre sange inde i sættet. Nærmere præciseret var det under sangen “Hold Nøje Øje” fra hans nyeste album Uskolet Magi, hvor det virkede til, at Lille Vega rykkede sig tættere på hinanden og dansede til de utrolige besmittende sange, som Christian Hjelm nu har tre albums fulde af. Det var som en privatfest, hvor mennesker udenfor kunne mærke stemningen og gik ind for at være en del af festen. Det virkede til, at der pludselig var flere mennesker i salen og alt cadeau til Christian Hjelm for at kunne vende den lidt forsigtige stemning til en gedigen rockfest.
Størstedelen af aftenens sange var fra hans nyeste album, og det virkede til, at Hjelm spillede alle sangene, måske på nær den sidste sang, den instrumentale “Mezzaninen”. Så hvis du, ligesom Lille Vega, nød eller stadig nyder Hjelms nyeste skæring, så var dette aftenen du skulle have været med til. Derudover blev der også spillet sange fra hans to nyeste albums, heriblandt “Alibi”, “Fri Leg”, “Lang Vej Igen” og “Solen Bager”, som var lagt ind i starten, midten og til sidst i sættet, hvilket var utroligt smart, da Christian Hjelm vekslede mellem det meget velkendte, der var fundamentet, og de nye sange, der var fyldet.
Hele koncerten virkede super rutineret fra Christian Hjelms side, ment på den mest positive måde. Han virker meget rolig og tilgængelig på scenen, når han eksempelvis præsenterer de forskellige sange med historier om hvordan han næsten lige er blevet far inden den beroligende “Slowmotion”, eller om en druktur med nogle venner, der endte voldsomt, med moralen om at man må tage “Det Sure med det Søde”. Han giver sig tid til at tænke, og koncerten virkede som noget han fandt ud af undervejs i koncerten sammen med publikummet. Derudover er han meget karismatisk når musikken spiller, hvor hans tilstedeværelse på scenen blandt andet virkede til at smitte meget af på Lille Vega.
Der var ikke en finger at sætte på bandets optræden, på nær nogle enkelte spillemæssige fejl, hvilket i det store og hele ikke betød særligt meget. Trommerne og især bassen virkede for mig som værende særligt meget i fokus, hvilket fungerede eminent. Der var et stort rytmisk aspekt i alle sangene, hvilket virkelig underbyggede de smarte akkordskift og Christian Hjelms originale og afhængighedskabende melodier. Lyden var virkelig god hele aftenen, på nær Hjelms stemme og vokal til sidst, der her virkede ret træt. Det betød, at han måtte lægge melodien en smule om under sangen “Fri Leg”. Til gengæld kan man sige, at det betød at Hjelm sang med en mere “distortet” vokal under aftenens sidste sang “Lang Vej Igen”, hvilket egentligt fungerede godt til den mere rockede udgave af sangen.
Den finurlige og dansende sang “Alibi”, som var min personlige favorit, synes jeg altid fungerer fremragende på scenen på grund af de førnævnte aspekter, hvor rytmesektionen virkelig får rykket ved den mere radiovenlige produktion, således at sangene egner sig perfekt til liveformatet. Nu har jeg set Christian Hjelm fire gange, og det er altid en fornøjelse at se musikeren træde frem som en rockstjerne, når han spiller sin afhængihedsskabende musik på scenen.
Men hans musik fortjener et større publikum, der kan synge med på hans sange, og dermed også mere engagement til hans koncerter. Det kan være det skyldtes, at det var en torsdag og at koncerten varede fra 22:00-23:20, at de fremmødte ikke kunne hengive sig 100 %. Dermed ikke sagt, at der slet ikke blev danset og sunget med, hvilket der i den grad blev gjort under “Lang Vej Igen”, hvor der var decideret fællessang. Men der manglede lige den sidste kemi mellem publikum og Hjelm til koncerten på Lille Vega. Mon ikke den er der næste gang han optræder.

Kaare Schou Nygård
kaareschounygard@bandsoftomorrow.com