fbpx

Toro y Moi annoncerer sit kommende januaralbum med den sprøde single “Freelance”

Foto: Jack Bool

Der er gode nyheder til fans af den amerikanske indie-soul artist Toro y Moi! Den garvede musiker har netop annonceret udgivelse af albummet Outer Peace, der til januar bliver det ottende i rækken fra den garvede musikers hånd.
Bag kunstnernavnet Toro y Moi finder vi den Oakland-baserede sanger og producer Chazwick Bundick, der i 2011 debuterede med albummet Causers of This. Han er senest aktuel med det anmelderroste 2017-album Boo Boo, og har nu sluppet den spritnye single “Freelance”, der giver en forsmag på, hvad vi kan forvente os af det kommende januaralbum.
Efter at have tilbragt et år i Portland har Chazwich vendt snuden hjem mod Oakland, der har været en stor inspirationskilde for indiesoul-artisten. Om det kommende album Outer Peace fortæller Toro:
This record is a response to how disposable culture has become and how it affects creativity. While listening, you might pay attention or ignore — either way that’s ok, this is music for a creative mind.
Med singlen “Freelance” teaser Toro for den boblende vellyd, vi kan forvente os Outer Peace-albummet. Med det sprøde beat, de energiske og positive vibes og den ganske særlige vokallyd, groover nummeret derudaf for fulde gardiner. Vi er ret begejstrede for det nye track, der er spækket med legende og sjove lydeffekter, som går lige direkte ned i de vippende fødder!
Det nye singleudspil akkompagneres af en farverig og ret så cool musikvideo, lavet i samarbejde med Harry Israelson, der giver et lille indblik i processen bag om musikproduktionen.
Du kan give den super sprøde “Freelance”-single et lyt (og et kig) her:

Tags:
Sofie Axelsen
sofieaxelsen@bandsoftomorrow.com