fbpx

De amerikanske soul-snedkere The Internet annoncerer forårskoncert i Danmark

Foto: Nikoline Skaarup

Så er der godt nyt til alle fans af den amerikanske soul-gruppe The Internet! Bandet har netop annonceret, at Danmark er krydset af på kortet, når de drager på en omfattende The Hive-tour, og du kan derfor opleve dem live, når de giver koncert i Den Grå Hal den 13. marts næste år. 

Vi var så heldige at opleve det amerikanske lo-fi/soul-band The Internet give en skøn koncert under dette års Northside Festival, og nu inviterer gruppen igen på lækre soverkammer-tunes, når de den 13. marts giver koncert i København. Selvom bandet i dag består af hele fem medlemmer, var det de to Odd-Future-medlemmer Syd og Matt, der skød det musikalske projekt i gang i 2011. Siden er Patrick Paige II, Christopher Smith og Steve Lacy føjet til The Internet-basen, og kvintetten er senest aktuelle med det anmelderroste 2018-album The Hive.

The Hive er det fjerde album i rækken, hvor det tredje album Ego Death fra 2015 blev nomineret til en Grammy for “Best Urban Contemporary Album”. The Internet har tidligere samarbejdet med nogle af musikbranchens store kanoner, som Tyler the Creator, Mac Miller, Janelle Monáe, Vic Mensa, KAYTRANADA og Tay Walker og er leveringdygtige i et stærkt mix af soul, jazz, funk, hiphop.

Der er lagt i ovnen til en aften fyldt med lækre toner, når The Internet kigger forbi den 13. marts 2019. Indtil da kan du gå på opdagelse i det soul’ede-univers, med nummeret “Wanna Be” her:

Tags:
Sofie Axelsen
sofieaxelsen@bandsoftomorrow.com