fbpx

Koncertaktuelle Middle Kids er ude med den nye single “Salt Eyes”

Foto: Pooneh Ghana

Den 8. november lægger australske Middle Kids vejen forbi Ideal Bar i København. I dag har de udgivet den nye single “Salt Eyes”. 
På coveret til den nye single fra den australske trio Middle Kids er frontkvinde Hannah Joys øjne erstattet af tegnede øjne med tårer trillende, og det indkapsler meget godt temaet for den nye single “Salt Eyes”.
– ”Salty Eyes” er de røde øjne, man får efter gråden; man prøver at leve fuld ud men føler sig nogle gange lille alligevel. Man søger efter frihed og kan ikke finde den, udtaler Joy i en pressemeddelelse.
Du kender måske kun lidt eller slet ikket til Middle Kids – endnu – men trioen er eksponenter for en helstøbt og sindssygt velklingende indierock, hvor kernen er ekstremt god sangskrivning. Det fik vi for alvor at høre på debutalbummet Lost Friends, som udkom tilbage i maj og indeholder fængende tracks som “Edge of Town”, “Bought It” og “Mistake”.
Trioen, som udover Hannah Joy består af Harry Day og Tim Fitz, har indspillet den nye single i Ryan Adams studie i Los Angeles i forbindelse med deres tidligere turné i USA, og de kan se frem til stadionkoncerter, når de tager med Bloc Party på turné. Inden da er de dog headlinere på deres egen turné, som altså giver os herhjemme mulighed for at opleve dem live på Ideal Bar den 8. november.
Tjek “Salt Eyes” ud her nedenfor og lær den fremadstormende indierock-trio bedre at kende i vores Q&A med dem her.

Tags:
Nikoline Skaarup
nikolineskaarup@bandsoftomorrow.com