07 sep Danske Baby Bino er på gaden med kærligheds-singlen “Som Vi Er”, der er en hyldest til kæresten
Foto: ayy_edi
Den unge hiphop-snedker Baby Bino sætter skub i efteråret med sin nye single “Som Vi Er”, der er samtidigt er en kærlighedserklæring til kunstnerens nye kæreste.
Artisten Baby Bino dropper i dag den nye single “Som Vi Er”, der placerer sig solidt i musikbranchens ret så stærke felt af hiphop. Han har fingeren godt og grundigt plantet på den danske hiphop-puls, hvor han har haft en markant rolle i gruppen Pizzagang og rap-kollektivet RIGFOREVIGT. Baby Bino rummer er god portion potentiale, der tidligere er blevet udnyttet i samarbejdet med artister som LilleBitteBock, Louis Valuta, Lille Høg, Valter Hvid, Yung Asti og Lil Mazda
Kærlighedssangen “Som Vi Er” lanceres i kølvandet på debutalbummet Mixtape: Spildt Juice Vol. 1, der blev udgivet tidligere på året. Her bliver vi budt på en legende ørehænger, hvor sangens mange rytmiske detaljer akkompagneres af Baby Binos kække vokal og lyrik. Selv beskriver de den som et positivt bubblegum track, hvor de musikalske elementer læner sig op ad den karakteristiske Pizzagang-lyd. Baby Bino fyrer godt op for romantikken med sin dugfriske efterårsbanger, som du kan give et lyt her: