28 sep AyOwA – Farvel

Foto: Franciska Zahle
Label: Music For Dreams
Udgivelsesdato: Fredag den 28. september 2018

AyOwA åbner endnu en gang op for sin intime elektroniske boble på duoens anden EP Farvel. Producer og pianist Nicolai Kornerup skruer ned for synthesizerne, men udvider det musikalske udtryk med flere organiske og akustiske elementer, mens Hannah Schneider med sin vokal og danske tekster udvider musikkens kontraster i mødet mellem melodiløs dyster hvisken og svævende overtoner.

[rwp_box id=”0″]

På Farvel befinder vi os stadig i det samme stemningsfulde univers, der skabte rammerne for AyOwA‘s Eremit-EP’en fra 2017, der blandt andet indeholdt gruppens første single “Sommer”. Men alligevel er der sket noget. På “Sommer” er lyden mere krydret med instrumentale elementer, og selvom man til tider kan savne en større elektronisk skævhed, så tilføjer akustikken også nye elementer. Som på den tæt på klaver-bårne single “Farvel”, hvor det simple, men ekstremt effektfulde klaver-fill midtvejs i sangen er en mindre genialitet, der momentvis bryder ud af sin skal og giver et frisk pust.

På samme vis er strygeroutroen på “Insomnia” et tegn på den mere organiske tilgang til musikken, og der er på en måde også en anden ro i instrumenteringen. Men der er strøm i fundamentet for AyOwA’s musik, hvor de rungende bastoner og brede synthlyde er at finde på alle numrene. Især “Gi’ Mig Lov” dyrker en nærmest klub-inspireret stemning, hvor små elektroniske finesser fletter ind og ud af EP’ens mest poppede beat, der med hjælp fra danserytmer, organiske basfigurer og ikke mindst skydende synthesizere skaber en god kontrast til EP’ens ellers mere melankolske udtryk.

Og netop kontrasterne fylder meget i AyOwA’s musik. Et af gruppens største styrker er Hannah Schneiders nærmest blændende lyse vokal, der svæver skrøbeligt over det mørke basdyb i omkvædene. Schneider selv benytter sig også af kontrasten mellem vers og omkvæd i hendes bratte skift mellem melodiløs hvisken og pludseligt højtsvævende melodier. Overartikulationen i de hviskende stykker kan til tider virke for påtaget, men i mødet med kontrasten rammer det på den helt rigtige måde.

“Over” er et lysende eksempel på kontrasternes virkning i skiftet fra vers til omkvæd. Verset er en dyster hvisken med et lige så mystisk underlag i musikken, men med et fantastisk lille bas/guitar-riff bliver mørket ophævet, og de smukke toner får lov at stige til højder, der både viser Schneiders tekniske kunnen og ikke mindst forståelse for melodiopbygning.

Selv om artikulationen til tider kan synes overgjort, så tydeliggør det også de magiske danske tekster, der bærer musikkens sjæl. Særligt “Farvel” stikker dybt med sin hilsen mod det hinsidige eller en fjern kærlighed: “Vi går igennem alle døre og tårer til vi hilser på solen // vi flyder ud som lava på sten til vi hilser på solen // hilser igen… // …hilser farvel”.

Mødet mellem det dybe musikalske univers og de skrøbelige danske tekster rammer noget helt særligt og intimt, som AyOwA forhåbentlig aldrig vil sige farvel til.