fbpx

Drømmer du om en fremtid i musikbranchen? Musikbrancheforløbet Innovative Music Management er nu åben for ansøgninger

Foto: Justin Clark


Nu er der endelig åbnet op for ansøgninger til musikbrancheforløbet Innovative Music Management, så hvis du drømmer om en karriere inden for musikbranchen, skal du smide en ansøgning afsted nu.

Innovative Music Management er for dig der drømmer om at skabe en karriere inden for musikkens store univers. Gennem syv forskellige moduler tager Innovative Music Management dig med rundt i den komplicerede men attraktive musikbranche, så du øger dine kompetencer og dermed muligheden for at få foden indenfor i musikbranchen. Modulerne bærer blandt andet titler som Idé & Konceptudvikling, Musikaftaler og PR, Marketing & Sociale Medier i Musikbranchen samt Partnerskaber & det Internationale Perspektiv. Derudover tæller nuværende og tidligere undervisere på forløbet ansatte fra prominente organisationer som Universal Music, NorthSide, Roskilde Festival, og VOLUME.

Igennem dette skræddersyede karriereforløb har du både mulighed for at udvide dit netværk såvel som at skabe bekendtskab med den etablerede musikverden, så du klædes bedst muligt på til en karriere inden for branchen. Tidligere kursister har blandt andet, efter at have taget forløbet, startet egne virksomheder eller tilegnet sig jobs inden for musikbranchen. Om forløbet fortæller tidligere kursist Zofie Winther:

“Alle, der gerne vil have en dybere forståelse for musikbranchen og nogle af de faktorer, der gør sig gældende, burde starte med at melde sig til Innovative Music Management. Der findes ikke noget mere motiverende end en gruppe folk med delte interesser og ambitioner krydret med top engagerede og inspirerende undervisere.”

Brancheforløbet Innovative Music Management løber af stablen i foråret i både Roskilde og Aarhus. Du kan læse meget mere om forløbet og sende din ansøgning afsted her. Ansøgningen lukker den 28. oktober.

Christoffer Nielsen
christoffernielsen@bandsoftomorrow.com