fbpx

Ugens Uimodståelige // Uge 37

Foto: PR

Endnu en gang har vi opdateret vores UGENS UIMODSTÅELIGE-hitliste med det nyeste musik fra nationale såvel som internationale, store såvel som spirende kunstnere. I denne uge har vi tilføjet 18 nye numre til listen, som vi mener, klæder dig ekstra godt på til den hastigt kommende weekend. Denne gang byder listen blandt andet på blød, flydende og jazz-inspireret R&B, melankolsk hiphop og alternativ rock.

Khalid – “Better”


Den Amerikanske R&B-stjerne Khalid har siden udgivelsen af sit debut-album American Teen haft mere end bare stor vind i sejlene. Med fem grammy nomineringer, en stor mængde awards, utallige hits samt den ene udsolgte koncert efter den anden på sit CV, kan man vidst roligt sige, at kunsteren fra El Paso, Texas er gået hen og blevet et af de største navne på den internationale musikscene. I dag har den den unge singer-songwriter så udgivet nummeret “Better” – et stille, melankolsk men yderst flydende nummer, som gør et godt forsøg i bestræbelserne på at leve op til de gigantiske forventninger, man efterhånden har fået til den unge kunstners musikudgivelser. Singlen giver en forsmag på, hvad man kan forvente af Khalid’s kommende LP, og er uden tvivl et lækkert nummer at gå på weekend på.

Noname feat. Ravyn Lenae – “Montego Bae”


Den unge amerikanske rapper Noname har i dag udgivet sit debut-album Room 25, som består af 11 lækre og dragende numre. Selvom der er flere numre at fremhæve, så syntes vi især at “Montego Bae”, som er lavet i samarbejde med den unge amerikanske neosoul-sangerinde Ravyn Lenae, fortjener en ekstra high five. Nummeret er en rytmisk og finurligt jazz-inspireret genialitet, der leder tankerne hen på små, stilede parisiske jazz-klubber. Sangen er ganske enkelt bare mega lækker, og vil passe perfekt til et glas rødvin eller en whiskey-on-the-rocks, når weekenden skydes igang.

6LACK feat. J. Cole – “Pretty Little Fears”


Ligesom det er tilfældet med ovenstående Noname, så har den unge amerikanske rapper 6LACK i dag udgivet albummet East Atlanta Love Letter. Albummet, der består af fjorten numre, byder på gæsteoptrædener fra nogle af rap- og R&B-verdenens mest prominente navne såsom Future, Offset og Khalid. Derudover har 6LACK lavet nummeret “Pretty Little Fears” i samarbejde med rap-mastodonten J. Cole – et roligt og yderst melankolsk nummer, hvor især de to kunstneres vokale styrker kommer til sin ret. Er du til rolig, lækker og gennemtænkt hiphop, så er dette nummer uden tvivl lige noget for dig.

Ellers tilføjet:


Lil Halima – “Jasmine”
Fay Wildhagen – “__Awake”
The 1975 – “Sincerity is Scary”
LANY – “Thru These Tears”
Lana Del Rey – “Mariners Apartment Complex”
The Tallest Man On Earth – “Then I Won’t Sing No More”.
Jungle – “Smile”
First Aid Kit – “Tender Offerings”
Pale Waves – “Came In Close”
Octavian – “Stand Down”
Ray BLK – “Empress”
Goldie Chorus – “Love Is An Ocean”
Rostam – In A River”
Django Django – “Swimming At Night”
Kurt Vile – “Bassackwards”

Christoffer Nielsen
christoffernielsen@bandsoftomorrow.com