fbpx

Kurt Vile udgiver nyt album til oktober – hør anden single “Bassackwards”

Foto: Jo McCaughey

Alle spekulationer om et nyt album fra koncertaktuelle Kurt Vile kan nu begraves. Her er alt, hvad du skal vide.
Det bragte stor begejstring, da kongen af slackerrock Kurt Vile annoncerede sin danske koncert den 16. oktober i Store VEGA, og det vækker nok omtrent lige så meget eller endnu mere begejstring, at han blot få dage inden vil have sluppet sit nye album Bottle It In.
Albummet er på gaden via Matador Records og Playground Music i Norden den 12. oktober. Første forsmag på albummet fik vi den 16. august i form af singlen “Loading Zones”, som også havnede på Ugens Uimodståelige – vores opsamling af ugens svedigste nye tracks.
På “Bassackwards” får du intet minde end Viles syn på verden med atter skarpe lyrics så som “I was on the ground circa Planet Earth, but out of sorts / but I snapped back, baby just in time to jot it down.”
De finurlige lyrics på det chillede, tilbagelænede og tæt på 10 minutter lange nummer akkompagneres af Viles lækre guitarspil og helt igennem behagelige vokal.
Det nye album, Bottle It In har været i støbeskeen i over to år og er indspillet efter Viles turnéer med 2015’s B’lieve I’m Going Down og sidste års Courtney Barnett-samarbejde Lotta Sea Lice.
Det eksistentielle tema på “Bassackwards” repræsenterer ganske fint nogle af de temaer, Vile på det kommende album præsenterer dig for. De spænder bredt fra flyskræk til de mange relationer, han har i sit liv og musikalske helte, han ser op til.
“It’s like that moment on the airplane,” udtaler han i pressemeddelelsen, “when you’re on your way somewhere and you have that burst of panic. When you’re terrified of dying, that’s when you want people to know you love them.”

Trackliste:

1. Loading Zones
2. Hysteria
3. Yeah Bones
4. Bassackwards
5. One Trick Ponies
6. Rollin With The Flow (Charlie Rich cover)
7. Check Baby
8. Bottle It In
9. Mutinies
10. Come Again
11. Cold Was The Wind
12. Skinny Mini
13. (bottle back)

Nikoline Skaarup
nikolineskaarup@bandsoftomorrow.com