13 aug Unknown Mortal Orchestra vender tilbage med efterårskoncert i København
Foto: Neil Krug
Koncerten finder sted i Store VEGA den 6. november.
Det er ikke mere end to dage siden, at Newzealandske Unknown Mortal Orchestra var på dansk grund, da de spillede til weekendens Haven Festival. Til de, der ikke fik nok af lørdagens koncert, eller alle dem, der ikke fik glæde af koncerten, er det en kærkommen nyhed, at psychpop/indierock-gruppen vender tilbage til efteråret.
Da gruppen, med Ruban Neilson i front, første gang aflagde Danmark visit, var det med det andet album II som omdrejningspunkt, og siden da er det psychede og eksperimenterende poprepertoire vokset med de efterfølgende Multi-Love fra 2015 og senest den guitardrevne Sex & Food fra tidligere i år.
Vi talte i forbindelse med udgivelsen af Sex & Food med Ruban Nielson, som blandt andet fortalte om den lange inspirationsrejse, han har været på, som blandt andet ledte ham til Sydkorea, Vietnam og Island. Læs interviewet her.
Når Unknown Mortal Orchestra skifter den åbne festivalhimmel ud med mere intime VEGA bliver det desuden med solisten og albumdebutanten Yuno som support.
Varm op til koncerten med leadsinglen “American Guilt” fra Sex & Food her.