22 aug Det amerikanske emo-rap-fænomen Juice WRLD annoncerer sin første koncert på dansk jord
Foto: PR
Efter udgivelsen af debutalbummet Goodbye and Good Riddance, kommer det unge emo-rap-fænomen Juice WRLD til Danmark for at spille sin første koncert nogensinde på dansk jord.
Der har været tryk på det sidste års tid for det kun 19-årige rap-fænomen Juice WRLD med det borgerlige navn Jarad Higgins, som startede sin karriere ud med førstesinglen “All Girls Are the Same”. Selvom sangen gik viralt, var dog især, da den Chicago-baserede knægt udgav singlen “Lucid Dreams”, at han for alvor tog hiphop-verdenen med storm. Nummeret, der i skrivende stund har over svimlende 324 millioner afspilninger på Spotify og mere 115 millioner views på youtube, spiller en stor rolle i, at den unge kunstner allerede har skabt sig en verdensomspændende, nærmest kult-lignende, fanskare.
Juice WRLD kom frem i kølvandet på andre kunstnere inden for samme genre, heriblandt de nu afdøde rappere XXXtentacion og Lil Peep. På samme måde som disse, er det også livets store og mere mørke spørgsmål, der fylder den unge kunstners lyriske genialiteter.
Den 27. september bliver det for første gang nogensinde muligt for danske fans at opleve rapperens flydende, melodiske og eklektiske univers, når han spiller sin første danske koncert nogensinde i Store VEGA i København.
Mens vi venter på at se emo-rap-sensationen live, kan du varme op med Juice WRLD’s største hit “Lucid Dreams” herunder: