30 aug Den svenske singer-songwriter Simon Alexander opfordrer til at tage chancer med den nye single “Last Dance”
Foto: Mia Gothborg
Den svenske singer-songwriter Simon Alexander har udgivet sin nye single “Last Dance” – et flydende og rytmisk nummer der opfordrer folk til at tage chancer og overskride grænser.
Den svenske Folk/Indie-artist Simon Alexander udgav tilbage i 2017 hans debut-EP Won’t Be Found bestående af tre sange, hvor lækre toner går smukt i spænd med den unge sangers stemme. I dag er der endelig kommet nyt fra den svenske artist i form af den ørehængende single “Last Dance”.
Den nye single starter ud med delikate, akustiske guitartoner, som etablerer sangens fundament på en dragende måde. Hurtigt bliver det bløde guitar-spil akkompagneret af Simon Alexanders flotte stemme og lyden af trommer der spiller i et up-beat tempo. Sangen bygges dermed op, og man møder et festligt omkvæd der lyrisk understreger, at man skal turde byde op til folk og danse natten væk – også selvom det måtte betyde, at man træder ud af sin comfort zone. Denne musikalske opbygning og nedbrydning karakteriserer sangens livscyklus, der også, som prikken over i’et, byder på en positiv og rockende guitar-solo. Om sangen udtaler den svenske kunstner selv:
– Being young can be tough. You go through a lot of changes, you fall in love, and you make a lot of mistakes along the way. At least I did. With this song I wanted to step out of my comfort zone and make a fun and danceable anthem for all of those who wish that they had taken the chance when they had it. Whether it be telling someone how you really felt, or ask someone for one last dance.
Lyt til singlen “Last Dance” før alle andre, og bliv draget af Simon Alexanders positive budskab om nogle gange at turde tage det ekstra skridt – også selvom det måske måtte resultere i et break med ens personlige comfort zone.