fbpx

Det danske producer-par FIJI er ude med elektronisk banger

Foto: PR

Det København-baserede producer-par Fiji har udgivet den nye elektroniske single “Told You So” i kølvandet på deres optræden på dette års UHØRT Festival.
Fiji, som består af de to unge mænd Søren Elsborg og Stefan Luth, implementerer voice-chops, R&B-inspirerede vokaler og slagkraftige synthesizere i deres produktion af elektroniske bangere. Hvor selve musikken er inspireret af kunstnere som Mura Masa og Lido, stiler parret efter at blande deres elektroniske elementer med vokale indslag, der lægger sig op ad artister som Post Malone og Miguel. Nu, forud for deres optræden på dette års UHØRT Festival, er den elektroniske producer-duo ude med det gennemslagskraftige nummer “Told You So”, som viser, hvorhen parret mener den elektroniske scene skal bevæge sig.
Nummeret er en flydende blanding af future-bass og R&B, hvor det vokale indslag leveres af sangeren mp.oxford. Nummeret starter stille ud med mp.oxfords stemme i samspil med rolige og behagelige toner. Omkvædet, derimod, er et fyrværkeri af festlige melodier og kraftig bas, der uden tvivl vil kunne give liv til selv det tammeste dansegulv.
“Told You So” er en elektronisk ørehænger, der vidner om FIJI’s talent. Hvis du skal på dette års UHØRT Festival, så hold øje med hvor og hvornår, de to producere sætter gang i festen. Du kan høre den nye single herunder:

Tags:
Christoffer Nielsen
christoffernielsen@bandsoftomorrow.com