03 jul Loke Deph – Roskilde Festival 2018

Foto: Simon Zahrtmann
Scene: Countdown
Dato: Mandag den 2. juli klokken 16:30

Loke Deph holdt en (lidt for ensformig) fest med sine bedste homies og sin stemningsfulde hiphop i eftermiddagssolen.
[rwp_box id=”0″]
Det var tydeligt at mærke, at den unge hiphopper fra undergrundsmiljøet i København, Loke Deph, havde glædet sig enormt til at gå på scenen denne mandag eftermiddag. Og det var en begivenhed, han tog hul på, ved at få publikum til at sige hej til hans mor, der var med på telefonen.
Mange publikummer var stimlet sammen foran Countdown-scenen, og man fornemmede hurtigt, at der var en kerne af trofaste fans, der var mødt op for at høre den unge hiphopper. En kerne, der kunne alle teksterne ud og ind, og som stod klar til at smide håndtegn helt fra første bas-udbrud på scenen.
Deph åbnede op med nummeret “Helium” fra 2016 EP’en Beluga – en stærk sag, der hurtigt fik publikum til at hoppe i takt med beatet, og de lækre samplinger af trommer, synthflader, blæs og guitar gik godt i spænd med rapperens sprøde raps i solen, og fik skabt den helt rette stemning for en varm og energiladet hiphop-eftermiddagsfest.
Loke Deph gjorde en dyd ud af at binde sine numre sammen, så overledningen til næste nummer, “Anne Linnet”, blev leveret med sætningen: “Jeg er glad for I gad kig’ forbi, bare fordi jeg kiggede forbi – og sådan kan vi kig’ lidt på hinanden.”, igen til stor begejstring fra publikum. Generelt var der meget kontakt til publikum mellem numrene, og Deph var heller ikke bleg for at joke lidt, da han kækt råbte: “Hvad så, København?? Eeej, hov!”.
Deph havde benyttet lejligheden til at tage hele sit crew fra hiphopmiljøet med, som skiftedes til at joine rapperen på scenen i de forskellige numre. Eksempelvis havde han taget rapperne Espen, Khal Allan og resten af Tomrum-drengene med (Adam Sampler, Emil Oscar og Lukas Lunderskov), der sluttede sig til Deph på scenen på numre som “Beluga” og den nye “Smokey Smokey”. Dog blev det til tider lidt for meget med alle rapperne på scenen samtidig, da de meget af tiden gik lidt hvileløst rundt på scenen mellem hinanden, som om de ikke vidste, hvor de skulle gøre af sig selv. Det havde desværre også den effekt, at koncerten undervejs begyndte at føles lidt langtrukken, hvilket ligeledes blev understøttet af, at dynamikken fortsatte i samme gear hele vejen igennem. Og at der så pludselig var en af mikrofonerne, der svigtede i et par rapsoloer var endnu en uheldig faktor, dog uden at det var Deph eller resten af drengenes skyld.
Taget lettede dog til sidst i koncerten igen, specielt på sidstenummeret “God Tid” – her røg hænderne atter i vejret, og folk hoppede endnu engang i takt med beatet. Og igen fornemmede man Dephs kontakt med og taknemmelighed for sit publikum, da han satte sig på hug foran forreste række, så han kom ned i øjenhøjde, og rappede direkte til dem.
Loke Deph har et bredt udvalg af numre, der med skarpe, aggressive, gennemtænkte og velfungerende tekster både behandler samfundsproblematikker som eksempelvis depressioner, og så er der dem, der handler om fest, røg og damer. Et katalog, der faktisk fungerer rigtig godt live, men der mangler desværre lidt fokus på leveringen af numrene, især når der kommer gæsterappere med på scenen.