05 jul First Aid Kit – Roskilde Festival 2018
Foto: Simon Zahrtmann
Scene: Orange
Dato: Torsdag den 5. juli klokken 16:00
Søstrene Johanna og Klara Söderberg leverede en koncert til perfektion – men der manglede dog én ting: sjæl.
[rwp_box id=”0″]
Det er ni år siden de svenske søstre, Johanna og Klara Söderberg, bedre kendt som First Aid Kit, gæstede Roskilde Festival for første gang. I år stod de på en Roskilde-scene for fjerde gang, da de, sammen med deres fire-mand-høje band, indtog Orange Scene. Én efter én gik de hver især hen til deres plads, til lyden af et hujende publikum, der tydeligvis også blev begejstrede over søstrenes matchende, zebrastribede outfits.
Koncerten blev skudt i gang med Ruins-hittet “Rebel Heart”, der straks bevidnede om de to søstres kendetegnene evne til at skabe de smukkeste og velklingende vokalharmonier. Herefter fulgte en hel række af søstrenes mange musikalske perler, leveret med ægte countryfolk-manér i form af stamp i gulvet, svingende hår, lange, energifulde soloer, og opfordringer til at klappe i takt med beatet. Her kom de både omkring de mere rockede, de attitudefulde, de melankolske og de letsindige numre, som eksempelvis “It’s a Shame”, “Wolf”, og “Fireworks”, og ekstranumrene “King of the World og “My Silver Lining”, der meget af tiden indgød til fællessang med den fremmødte forsamling.
Undervejs knyttede søstrene også en kommentar til hele “Me Too”-debatten og dette års Roskilde Festival-fokus på voldtægt og seksuelle overgreb, med nummeret “You are the Problem Here”, der med vrede i blikket blev sendt afsted med linjerne: “I’m so sick and tired of this world” af Klara Söderberg. Nummeret fulgte sangerinden op med en lille tale, hvor hun blandt andet pointerede, at vi alle har et ansvar, og at vi bliver nødt til at stoppe med at spørge, hvad ofrene for seksuelle overgreb har på, eller om de er fulde, og i stedet lægge “… the shame and the blame back to where it belongs”: the rapist. Et højaktuelt indslag, der blev modtaget med stor begejstring og jublen fra publikum.
Det var meget tydeligt, at der var tænkt over hver eneste lille detalje ved koncerten – lige fra det matchende tøj og koreografi til speaks mellem numrene. Dog havde det hele en tendens til at blive lidt for perfekt. Mange af sangerindernes taler og jokes mellem numrene og dans og bevægelser under musikken virkede lidt for aftalt og indøvet, hvilket desværre resulterede i, at søstrenes nærvær forsvandt bag den polerede facade, ligesom helhedsindtrykket manglede sjæl. Men ikke en finger kan sættes på vokalpræstationerne og -harmonierne, der snoede sig smukt om hinanden og blev leveret til UG. Ligeledes kan man heller ikke komme uden om, at hele First Aid Kit-truppen er rigtig dygtige og professionelle musikere, der klæder hinanden godt på scenen.
