02 jul Miriam Bryant – Roskilde Festival 2018

Foto: Simon Zahrtmann
Scene: Countdown
Tidspunkt: Søndag den 1. juli kl. 17.00

Det var ikke uden bump på vejen, da svenske Miriam Bryant spillede op til skandinavisk popfest på Countdown.

Jeg havde set ret meget frem til søndagens koncert med det svenske pophåb Miriam Bryant. Bare på Spotify alene streamer numre som “Allt jag behöver”, “Ett sista glas” og 2016’s internationale hit “Black Car” i to-cifrede milliontal. Uden at have nogen som helst privilegeret adgang til hendes streaming insights, så vurderer jeg ud fra fremmødet til koncerten, at de umiddelbart nok ikke kommer i tusindvis fra danske lyttere. Vi er lidt bagud på opdagelsen af åbentlyse talent, men det er jo netop derfor, vi har Roskilde Festival til at ruske lidt op i os med deres bookinger.

Af årsager, jeg ikke rigtigt fandt frem til, var koncerten næsten en halv time forsinket, og det tager unægteligt lidt af spændingen. Hendes band stod på scenen og rodede med instrumenterne, mens Bryant selv selvfølgelig først viste sig, da hun endelig gik på scenen med åbningsnummeret “Rocket”, som er et samarbejde med den svenske producer NEIKED. Selvom nummeret er et eksempel på en af hendes utallige stærke scandipop-skæringer, så var der knas på linjen for sangerinden, som prøvede ikke at lade sig distrahere af problemer med sine in ears. Det lykkedes ikke rigtigt, og det blev på bekostning af den sindssygt sprøde vokalpræstation, man ved, hun normalt kan levere.

Det var en lidt vag og usikker start på en koncert, som i første halvdel var præget af lignende udfald, men heldigvis løbende blev bedre. Allerede i andet nummer, “Game”, var der en smule mere styring på. Jeg var pjattet med trommefiguren, og hendes stærke vokal kom bedre til sin ret her, selvom det stadig var en smule svært at tyde, hvad der blev sunget i verset.

Jeg var virkelig glad for at se, at Bryant havde hele seks musikere med på scenen, og der sker altså et eller andet ved radiopop som Bryant’s, når det udfoldes så instrumentalt og organisk live, som det gjorde her. Lige meget hvem fra bandet, man lod blikket vandre mod, var personen på arbejde, og det skaber en helt anden energi, end hvis størstedelen af lyden er centreret omkring en DJ-pult.

Desværre var det altså som om, at bandet havde lidt en “off” dag, hvor breaks’ne ikke altid sad, som de skulle, og hvor man havde lidt en fornemmelse af, at gruppen måske ikke havde fået øvet så meget sammen, som de nok havde brug for. Det tog selvfølgelig lidt af helhedsindtrykket, at fodarbejdet ikke rigtigt sad der, selvom der altså også var mange gode momenter, som eksempelvis balladen “Since You Left” og selvfølgelig den knivskarpe “Black Car”, som rundede koncerten af.

Trods slinger i valsen var det en god oplevelse at få et blik af en af Sveriges helt store pophåb, og jeg forstod godt, hvorfor hun er endt dér. Hendes sprøde dybe vokal, som blandt andet ofte sammenlignes med Adele’s, matcher hendes rå attitude, som man momentvist fik at se med nogle fuckfingre i luften og et øjeblik under “Since You Left”, hvor hun hapsede en smøg fra en i publikum og røg videre på den, mens hun sang. De øjeblikke kunne jeg godt have haft endnu flere af, for en af de fede ting ved Bryant er netop den identitet, der ligger bag de scandipoppede radiohits.

Vi tog i forbindelse med vores visit på den britiske festival The Great Escape en snak med Miriam Bryant, så hvis du vil lære hende endnu bedre at kende, kan du læse mere i interviewet her.