02 jul Emil Kruse – Roskilde Festival 2018

Foto: Simon Zahrtmann
Scene: Countdown
Tidspunkt: Søndag den 1. juli kl. 15.30

Emil Kruse havde publikum i ryggen, da han søndag omdannede området foran Countdown til én stor, funket hiphopfest.

Den danske rapper Emil Kruse har med sine to EP’er Slumromantiker (2016) og I Dine Blå (2017) efterhånden fået etableret sig som en af de største undergrundsrappere i Danmark, og hans fanskare var mødt talstærkt op foran Countdown søndag eftermiddag.

Jeg stod selv ret tæt på, så det var svært at overskue menneskemængden, men hvor end jeg kiggede, stod dedikerede fans og sang med, og jeg hørte efterfølgende flere kommentere på det store fremmøde. Heldigvis kan Emil Kruse og band klappe sig selv på skulderen over den stærke performance, de sammen gav de hiphophungrende.

Vildt hypede spænede det tre mand høje band ind på scenen. Jeg blinkede et splitsekund, og pludselig stod trommeslager Felix Ewert oppe på sit instrument med armene i vejret. Emil Kruse løb lige så overgearet ind på scenen med hurtigbriller, der egentligt passende symboliserer det tempo, koncerten opererede i. “Helt Fint” blev åbneren, der fra første færd satte gang i en fest, som fortsatte hele vejen til den afsluttende publikumsfavorit “Hørt Fra Dig”.

Det var virkelig fedt at se, hvordan Emil Kruse, når musikken spillede, holdt sin helt igennem cool attitude, som matcher den funkpoppede hiphop, han er blevet så elsket for, og mellem numrene ikke var bleg for at smide paraderne og udtrykke den overvældelse, han følte over publikums kærlighed. Det var tydeligt at se, at det her var en vigtig koncert for Emil Kruse, og det er fedt, når kunstnerne tager en så stor mulighed, det er at spille på Countdown og Rising, seriøst.

Vi fik undervejs hørt numre som “Hva Det Er” og “Okay” fra Slumromantiker-EP’en og “Hver Gang Du Er Nær” og “En Som Dig” fra I Dine Blå – EP. De helt hardcore, der har været med fra start, blev også forkælet med “Under Huden På Mig”, som var at finde på Kruses soundcloud helt tilbage i 2015. Gennemgående for numrene er blandingen af rapvers og mere poppede omkvæd med en grundlæggende funket underliggende instrumentering, og opskriften fungerer skidegodt langt hen ad vejen. For mit vedkommende var jeg mest oppe at ringe over Emil Kruses rap, som stod knivskarpt koncerten igennem, modsat sangen i omkvæderne, som af og til synes at drukne lidt i resten af lydbilledet. Jeg legede lidt med tanken om, hvordan det ville lyde, hvis der for eksempel havde været en enkelt kvindelig korstemme på i omkvædet, og det tror jeg egentligt kunne fungere ret godt.

Alt i alt var det her dog en helt igennem god koncert fra et stort dansk talent, der udviste lige dele cool attitude, ukuelig spilleglæde og hengivende ydmyghed. Emil Kruse elskede publikum, og publikum elskede tydeligvis også ham.