01 jul Jada – Roskilde Festival 2018

Foto: Simon Zahrtmann
Scene: Countdown
Tidspunkt: Søndag den 1. juli kl. 14.00

Nej Jada, det var ikke bare i dit hoved. Din første koncert på Roskilde var en stor oplevelse, og ikke kun for dig.

Der var et flot fremmøde til den første koncert på Roskildes Countdown-scene, som den danske popkomet Emilie Molsted, aka Jada, stod for at levere. Hendes hvidtklædte band og tre korpiger, der lidt efter lidt viste sig på scenen, matchede både Countdowns teltduge og Jadas sensuelle og silkebløde musik. Jada selv skilte sig ud i et skrigende grønt sæt, hurtigbriller og en cowboy-hat. “I want’ that body on me,” sang hun smukt i første nummer, mens hun langsomt lod hånden køre ned ad siden til publikums store begejstring. Koncerten var i gang, og det var tydeligt, at det ville blive en god én af slagsen. Jeg fik min første kuldegysning allerede her.

Ganske kort tid inde i koncerten, begyndte et hav af Instagram-notifikationer at tikke ind på min telefon. Flere af mine venner havde startet livevideoer eller “slået noget op for første gang i et stykke tid”, og ja, de var alle sammen delinger af øjeblikket med Jada. Det var især Jadas vokal, der blæste folk bagover. Det kunne jeg se, for hver gang, hun lavede en vild frasering eller så let som ingenting (sådan får hun det til at se ud) legede med sit fuldregister, gjorde folk store øjne og kiggede med et “respekt!”-agtigt blik på deres sidemakker. Det kan ikke understreges nok, hvor direkte i kassen, Jadas vokal sad hvert sekund af denne koncert.

På andet nummer “Sure” fandt jeg hurtigt ud af, at Jada langt fra er et nyt navn for alle, og her var publikum både med hende på dans og sang. Dansen fortsatte resten af koncerten, men det er klart, at fællessang ikke opstår så hyppigt, når man har at gøre med et helt nyt act, som kun har udgivet to officielle singler (“Sure” og afslutningsnummeret “Keep Cool”). Også derfor må det have været ekstra overvældende for Molsted, at se, at så mange mennesker alligevel var med hende fra start til slut. Overvældelsen var heller ikke til at skjule for Jada, som afslørede, at hun havde planlagt at sige alt muligt, som hun nu slet ikke kunne huske.

En af koncertens (mange) opture, var for mit vedkommende nummeret “Not Alone” og præsentationen af det. Det handler om den magtesløshed, hun har oplevet, når hendes venner har haft det hårdt, mens hun selv har siddet i studiet time efter time uden tid til at være der, fortalte hun. Emilie Molsted kommer omkring flere temaer, og her mindede hun os om, at kærlighed er mange ting, og ikke altid omhandler den, man har til en elsker, som kærlighedssange så evigt og altid ellers gør. Nummeret blev fremført med Jada og korpigerne helt ude på scenefronten, hånd i hånd, og jeg tror, at mange venner og veninder har kigget på hinanden med kærlighed i det øjeblik. Det minder én om, hvor vild en størrelse, musik er.

Min eneste anke var, at numrene meget af tiden syntes at have den samme vibe og energi. Det er ikke fordi, de ikke adskiller sig, for der er lyse numre, sørgelige numre, uptempo og nedtonede, men især i instrumenteringen blev det en anelse ens, og jeg savnede lidt udskejelser fra bandet af. Lidt mere kontrast til det smooth lydunivers. Det kom blikvist; eksempelvis i det smukke cover af Robyns “With Every Heartbeat”, hvor Molsteds vokal mod slut strålede om kap med en gennemtrængende synth-syre, og på sidste nummer, den utroligt kraftfulde “One Last Time”, som både starter markant anderledes end de andre numre, og generelt har en helt anden energi i sig. Det er flere af de her øjeblikke, der ville gøre det for mig.

Når det så er sagt, så kan jeg ikke underkende den effekt, præcist de her numre havde på flere i crowden. Jeg stod sammen med en, der ikke kendte til Jada i forvejen, og vi var kun få numre inde i koncerten, da hun lod tårerne trille. Det rørte mig at se, hvor meget musikken rørte en anden. Jeg spurgte hende efterfølgende, hvad det var, hun følte, og fuldstændig strålende sagde hun, at koncerten fik hende til at tænke, at fremtiden var lys for unge mennesker, både piger og drenge. “Tak”, tror jeg har været manges ord til Jada efter koncerten i dag.