15 jun Rolling Blackouts Coastal Fever – Hope Downs
Foto: Warwick Baker
Udgivelsesdato: Fredag den 15. juni 2018
Label: Sub Pop Records
Debutalbummet fra australske Rolling Blacouts Coastal Fever er på trods af en enkelt ærgerlig detalje ved indspilningen en fejlfri præstation.
[rwp_box id=”0″]Siden 2013 har Fran Keaney, Tom Russo, Joe White, Joe Russo og Marcel Tussie spillet musik sammen under bandnavnet Rolling Blackouts Coastal Fever. I 2016 udgav de deres første EP Talk Tight, i 2017 udkom opfølgeren The French Press, og nu er den Melbourne-baserede gruppe aktuelle med deres første fulde udspil. Albummet hedder Hope Downs, og titlen refererer ifølge bandet selv til følelsen af, at man er ”standing at the edge of the void of the big unknown, and finding something to hold on to.” Denne beskrivelse er ganske rammende, for der er noget desperat, noget hektisk over bandets lyd på albummet.
Rolling Blackouts C. F. specialiserer sig i guitar-baseret indie-rock, der sommetider også inddrager elementer fra country og punk. De fleste af numrene på Hope Downs udføres i et raskt tempo, og overordnet set er der en bemærkelsesværdig energi over gruppens udtryk, som jævnligt veksler mellem det vemodige og det euforiske. Bandets instrumentering består af hele tre guitarer, og noget af det første, der slår én som lytter, er, at der er et sublimt samspil de tre guitarer imellem.
I løbet af albummet både kontrasterer og supplerer de konstant hinanden med det ene uimodståelige guitar riff efter det andet, som for eksempel på ørehængeren ”Exclusive Grave”, der afrundes af en ualmindeligt vellykket The Strokes-lignende solo. Samarbejdet mellem guitarerne og bassen er hele vejen igennem bemærkelsesværdigt lækkert, og bandet udviser generelt en fantastisk forståelse for mindeværdige melodier og smukke klange.
Det instrumentale udtryk komplementeres på bedste vis af de i alt tre sangere og af musikkens tekstlige aspekt, der ofte fremstår meget poetisk, som for eksempel på ”Talking Straight”: ”I’m further down, I’m nearly out, I’m deeper down the well//I’m hopeless//No embrace//I wanna know//I wanna know, where the silence comes from//Where space originates.”
Kun én svaghed kan fremhæves ved Hope Downs. Da bandet skulle indspille albummet, fravalgte de det traditionelle optagestudie til fordel for et hus, hvor de optog sangene live. Dette gør, at vokalerne til tider er meget utydelige og uheldigvis drukner en smule i guitarernes udskejelser. Det er en skam, for bortset fra dét, må Hope Downs betegnes som en pletfri præstation. Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden kommer til at høre meget mere til Rolling Blackouts Coastal Fever.