10 maj Batushka – Atlas

Foto: Steffen Jørgensen
Venue: Atlas
Dato: Onsdag den 9. maj 2018

På en solrig og varm onsdag spillede polske Batushka op til okkult black-metal-messe, da deres pilgrimsrejse bragte dem forbi Atlas i Aarhus. En aften med velsignelser, religiøse salver, ceremonielle klokker og hedensk kunst på bagtæppet.

[rwp_box id=”0″]

Et band som Batushka skal man lede længe efter. Det er sjældent, at black-metal bands får mainstream succes, og efter at have spillet to udsolgte koncerter i Danmark, heriblandt aftenens koncert på Atlas, må man sige, at Batushka forstår at samle metalfolket.

Batushka er et meget stort (hele otte mand!), men anonymt band. Bandet iklæder sig munkekåber med tilhørende hørmasker, og igennem hele koncerten står de alle stille. Man ser ikke Batushka for at se et band gå amok på scenen. Man ser Batushka for at få en teatralsk oplevelse inden for metalverdenen. Hvad det svenske band Ghost ønsker at gøre, er Batushka allerede mestrer i. På scenen er der levende stearinlys og menneskekranier, der var plantet rundt om et religiøst alter med et blasfemisk billede af Jomfru Maria, der agerede velsignende relikvie. Så er vi ligesom i gang.

Koncerten startede ud med, at det trefoldige mandekor kom gående ind på scenen til lyden af ceremonielle klokker, imens de tændte stearinlysene. Det var tydeligt, at det teatralske element er, hvad Batushka sælger sig selv på. Hele koncerten føles som ét stort ritual, hvor du ofte er i tvivl om, hvorvidt du kaster horn til et band, der synger om Satan eller Gud. Men okay. Et polsk black-metal band, der messer på russisk. You do the math.

Jeg ville dog gerne lige kaste et skud ud til den fantastiske trommeslager. Før bandet gik på, var det svedende varmt på Atlas. At der så bliver tændt levende stearinlys og brugt et røgelseskar med duftende olier, der tættede luften, gjorde det da bestemt ikke køligere. At trommeslageren derfor sidder i hjørnet af scenen i fuld munkekostume og maske uden at vise den mindste form for træthed, er kun beundringsværdigt. Gad vide hvordan samtalen gik, da han skulle med ind i bandet?
Band: “Har du ikke lyst til at spille trommer i vores black-metal band? Med dobbeltpedal, blastbeats og alt hvad der dertilhører?”
Trommeslager: ”Selvfølgelig!”
Band: “Du skal bare iføre dig en tyk munkekåbe og en maske, så du næsten kun kan besvime af hedeslag”
Trommeslager: “… Say no more fam”.

Batushka leverer episke og store kompositioner, flotte og catchy melodier, man kan fløjte en hel dag, sammen med en fantastisk skrigende vokal og messende mænd. Det er derfor en skam, nej en skandale, at lydmixet til denne koncert var under al kritik. Ikke nok med at det generelle lydniveau var utroligt lavt, så kunne man kun høre mandekoret halvdelen af tiden. Derudover svingede baslyden mellem at være på tilpas niveau til at overdøve trommerne.

Og trommerne var samtidig bare også utroligt lave. Ofte kunne man høre trommerne analogt, fremfor gennem højtalerne. Lad os da få den omgang smad’r! Med et band som Batushka, som leverer et så mægtigt, okkult lydbillede, så skal lydmixet altså være bedre. På den fremragende debut-plade Litourgiya rammer hver en opbygning og hver en vokal så klokkeklart, at man næsten blev skuffet, da koret under “Yektenia VI” var tæt på forsvundet fra lydbilledet. Derudover hjalp det heller ikke, at publikummet til aftenens koncert virkede mere fulde end sædvanligt.

Jeg går all-in for at publikummer til metalkoncerter skal have alt det øl, de har lyst til – det ligger næsten i vores metal-head-DNA. Der må dog være en grænse, når man står helt oppe foran og råber om store bryster og kalder på sin kammerat Jonatan, der er i den anden ende af lokalet, mens de mest stille passager (som agerer fantastisk stemningsopbygning) bliver fremført. Det ikke bare træls for de publikummer, der har betalt for at se koncerten, det er direkte respektløst overfor bandet.

Sidst Batushka var i Danmark var på Copenhell i 2017, hvor de gjorde sig dybt bemærkede i den danske metalverden. De har været på alle metalmagasiners læber i en længere periode nu, og har altså allerede fået plantet sit navn solidt i Danmark. Det er ikke sket, siden Frank Carter smadrede Avalon på Roskilde i 2016. Med en duft af ceremoniel røgelse (fremfor sved og øl) i lokalet indtog polske Batushka Atlas’ scene og fremviste, hvorfor de netop er et af de mest spændende navne på black-metal-scenen. Teatralsk, grandiøst, okkult, og ikke mindst fascinerende er den bedste måde at beskrive Batushka på. Det var ikke en koncert. Det var en oplevelse.