fbpx

10 hurtige til… TT

Foto: Delaram Pourabdi

Debutalbummet, LoveLaws, fra amerikanske TT har været længe undervejs, men i dag lander det på samtlige streamingtjenester.
Langt størstedelen af albummet er udtryk for TT’s selvstændige tilgang til at skrive og orkestrere sine sange. Det er dermed også et vindue ind i en instrumental demonstration, hvor TT’s kendskab og habile tilgang til diverse instrumenter bliver præsenteret gennem ti sange. Vi har derfor langet ti hurtige spørgsmål efter den prominente sanger og sangskriver.
Theresa Wayman er måske bedst kendt som sanger og guitarist i den californiske indie-kvartet, Warpaint, som hun var med til at stifte tilbage i 2004. Wayman har sideløbende stablet sit soloprojektet, TT, på benene. Tilbage i marts kunne den 37-årige amerikanske multiinstrumentalist, annoncere udgivelsen af hendes debutalbum som solist, med udgivelsen af singleforløberen “Love Leaks”. På LoveLaws indføres lytteren i et trip-hoppet univers, der trækker på referencepunkter hos Massive Attack og Portishead, der står som nogle af de store mastodonter indenfor dette felt. TT dykker ned i de elektroniske skyggesider, og side om side med tunge beats, brede synthflader og letpulserende basprogressioner indføres lytteren i et skelsættende lækkert sonisk univers, hvor synonymer som ‘sexethed’ og forførelse synes at ligge lige for.
Vi er stolte over at kunne gøre dig lidt klogere på one-woman-armeen, TT, med ti hurtige spørgsmål.

Tre ord der beskriver min musik er…


– Følelsesmæssig, hyggelig og sensuel.

Jeg begyndte at lave musik fordi…


– Jeg ville se, hvordan jeg så ud indvendig.

Jeg får inspiration fra…


– Muligheder.

Den bedste koncert, jeg har spillet, er…


– Primavera – begge gange.

Den bedste koncert, jeg har været til, er…


– Björk i Island, med en skrøbelig optræden af Vulnicura.

Hvis jeg ikke var musiker, var jeg…


– Danser.

Mit yndlingsband for tiden er…


– Dick Stusso.

Det vigtigste for mig, når jeg laver musik er…


– At have tiden til at eksperimentere.

Når folk lytter til min musik, skal de…


– Gøre lige hvad der passer dem.

Mit nye album hedder…


– LoveLaws.
Du kan selv give LoveLaws et spin via nedenstående link, eller en hvilken som helst anden streamingtjeneste.

Mathias Jepsen
mathiasjepsen@bandsoftomorrow.com