fbpx

Ugens Upcoming: MARY JEAN

Foto: Magnus Vendelbo

Mary Jean Moore udøver kreativ meditation med sit band MARY JEAN og dets magiske univers, der er bygget op af musikalske impulser fra store dele af Verden, egne erfaringer og større livsrejser. Hun er netop hjemvendt fra SPOT Festival, og i dag har vi fornøjelsen af at præsentere den talentfulde musiker som denne Ugens Upcoming.

Da hun var 11 år begyndte hun at synge, og siden da har musikken og sangskrivningen haft en hel særlig betydning for aarhusianske Mary Jean Moore, der bruger sin musik til at sprede ro, accept og glæde i Verden.

I musikalske kredse går hun, sammen med sine tre gode venner og bandmedlemmer, under navnet MARY JEAN. På baggrund af Moores sangskrivning, har de skabt et magisk musikalsk univers – en hybrid mellem forskellige inspirationskilder, der findes i alt lige fra ambient synth-pop, afrikansk stammemusik og kinesisk filosofi. Tilsammen danner det grundlaget for det, hun selv beskriver som “tribal pop”.

Vi har stillet den spirrende musiker, sangerinde og sangskriver en række spørgsmål, som du herunder kan læse svarene på, mens du lytter til det nyeste udspil fra MARY JEAN, “Under The Jungle Green”.

Hvem er MARY JEAN?

Et alternativt og eksperimenterende projekt – og mit hjerteblod. Jeg leder projektet som sanger og sangskriver med budskabet om at sprede ro, accept og glæde i verden gennem musik. Ligesom dig og mig, så er MARY JEAN altid i udvikling, og heldigvis har jeg tre fuldstændig unikke medmusikere og venner med på projektets musikalske rejse.

Hvordan vil du beskrive din lyd?

En hybrid mellem inspirationer fra ambient synth-pop, afrikansk stammemusik og ord fra kinesisk filosofi, vi kalder tribal pop. En lyd, som er skabt som kreativ meditation. En lyd, som skal rykke inde i kroppen og sindet, og skabe ro, nærvær og fornyet energi.

Hvordan startede du?

Jeg startede som sanger, da jeg var 11 år. Med masser af drømme kæmpede jeg dog i mange år med præstationsangst og uoverkommelige ambitioner, når det kom til sangskrivning. Det blev først ud af en periode med depression og stress, at sangskrivning åbnede sig for mig, som en måde at håndtere de tunge, svære tider. Jeg brugte musik og det at skrive som en kreativ meditation. En måde at slippe hverdagens hårdhed, skabe sin egen glæde og frigive energi. Især mine rejser til Afrika med studier af dans, trommer og sang var enormt frisættende og livsændrende for min tilgang til at komponere, og jeg vidste, jeg måtte få det med i mine sange. Så i sommeren 2016 dannede jeg MARY JEAN, som bandet ser ud i dag.

Med Emilie Espichicoque (ESPICHICUQUE) og Nana Cecilie Gaardsted Bøvling (Professor Pus) på percussion og kor, og Tobias Kaastrup (PUST) på bas satte jeg ud med en klar vision om at skabe musik, der forener alle de livsbekræftende og helende erfaringer, som musik har givet mig.

I september 2017 udgav vi debut EP’en, Summer Child, og har siden udviklet musikken med tilføjelsen af synths, og ord fra taoisme og I Ching, stadig med det fokus at bruge musik til at komme igennem de svære ting, vi alle oplever i vores liv.

Kan du fortælle om den proces, der foregår, når du skriver din musik?

Det starter ofte med en idé om en type sang. Dernæst tid med mig selv med tekstbidder, tromme, synth eller klaver. Et godt eksempel er en af de kommende singler, “The In-Between”.

Sangen er skrevet som en åbningssang til vores live performance, som skal skabe en genesis-følelse, en skabelsesberetning ud fra taoistisk filosofis tanker om tomhed som mulighed. Trommen er inspireret af en trommedans fra Vestafrika kaldet Sorsornet, som jeg kender fra mine studier. Jeg elsker at tage væk og komponere, så alene i familiens nordjyske sommerhus sad jeg med klaveret i venstre hånd, tromme i højre, en shaker på foden og jammede sangen til live. En virkelig kaotisk men sjov opstilling – og jeg har stadig memo-optagelsen på telefonen. Efterfølgende, og som det typiske næste skridt, afprøvede jeg sangen med bandet, og sammen viderearrangerede vi sangen som den er i dag. Hvis man er nysgerrig, kan man finde den som livesession fra Sofar Aarhus.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

Gennem tiden har jeg fået mange “aha”-oplevelser, når jeg har opdaget nye kunstnere. Først var det fx Joni Mitchell, siden danske IRAH og senest Susanne Sundfør, som har haft en enorm indflydelse på min vokal, min selvforståelse som sanger og i ligeså høj grad på min sangskrivning. Samtidig har kunstnere som Feist, Iron & Wine og Joni Mitchell igen inspireret udviklingen af korstemmer og grooves sammen med den afrikanske stammemusik. Det er især i mødet mellem stammemusikkens organiske urkraft sat overfor vores tids musik med synthesizers og klangidealer, hvor jeg synes det bliver virkelig spændende og inspirerende.

Hvad er på din pladespiller lige nu?

Fleetwood Macs sange “Everywhere”og “You make loving fun”, Susanne Sundførs nye album Music for People in Trouble, Solanges album A Seat at the Table, og når hovedet har været for fyldt, bruger jeg tit min relax playliste med smukke instrumentale-tracks fra fx Sigur Rós.

Hvad laver du lige nu på musik- og karrierefronten?

Foråret er gået med arbejdet på mine SPOT-showcases og indspilningerne af tre nye singler, så nu kan jeg afsløre, at næste skridt bliver musikvideo til de nye singler. Men inden da, tager jeg en pause med en uge i sommerhus til at genoplade og nulstille – et pusterum, som er ligeså vigtigt for mig som alt det andet. Det skal nemlig også gøre mig klar til MARY JEANs kommende koncerter, bl.a. på årets Tønder Festival, hvor vi er blevet udvalgt til Folk SPOT, og begyndelsen på at skrive musikken til mit første album.

Hvad er drømmen?

Drømmen er store, smukke koncerter. Drømmen er at rejse med musikken ud i hele verden. Drømmen er at lave et album, der er frit og hæmningsløst. Og andre gange er drømmen også bare at bo ud til vandet og se solnedgangen. Drømmen er allermest at have det godt, balancere det hele og være glad – og forhåbentlig sprede glæde til andre.

Indspilning, øvelokalet eller koncert – hvad foretrækker du?

Jeg elsker virkelig balancen mellem de tre og de hænger fuldstændigt sammen i min verden – dog er indspilning klart det mest uudforskede for mig endnu. Men jeg elsker det hele – rusen i at skrive den nye sang, dernæst opbygge en hel lyd sammen med bandet, og så kicket ved at fremføre den og give det videre til et publikum. Men også de uanede muligheder i indspilning og mix ift. lyd og komposition, opbygningen af en æstetik og det kunstneriske i at samle sangene i et værk på et album. Og indimellem alle disse, nyder jeg mellemrummene og tiden til ro, hvor jeg øver mig i glæden over de små og gode ting, der er igang.

Hvis du kun kunne vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken ville det så være?

Så vil jeg anbefale vores nyeste single – “Under the Jungle Green”, som spår om lyden af de fremtidige udgivelser med store synthflader, afrikanske trommer og lyrik om overgivelsen til det smukke og gode, beskrevet som en kærlighedshistorie, der sender ekko ud i hele universet.

Pernille Vingaard
pernillevingaard@bandsoftomorrow.com