fbpx

Svenske Tove Styrke griber dagen med sommerbebuderen “Sway”

Foto: Emma Svensson

Lige rundt om hjørnet venter den svenske popdronning Tove Styrkes tredje albumudgivelse, og det fejrede hun i går ved at dele den befriende og medrivende single, “Sway”.

Der er udsigt til lyse, bekymringsfrie sommernætter og varme følelser på det nye udspil fra den svenske popsangerinde, Tove Styrke. Nummeret hedder “Sway” og kommer desuden til at lægge navn til Styrkes tredje studiealbum, der venter lige rundt om hjørnet – faktisk allerede nu på fredag.

“Sway” er tredje 2018-udspil forud for det ventende album, og har i sine spæde timer allerede været vidt omkring. Nummeret blev nemlig inkluderet som en “World Record” på den newzealandske radiovært Zane Lowes Beats 1 Show.

Og man kan sagtens sætte sig ind i hypen. Det nye electropop-udspil står frem i en helt minimalistisk og lækker produktion med et simpelt beat og fængende synthesizereffekter, som i et catchy omkvæd får selskab af et kækt guitarriff, og hele nummeret bæres flot afsted af Styrkes luftige, forførende og sprøde vokal, der uden tvivl får dine øregange til at smelte. Om “Sway” udtaler Tove Styrke selv:

“I love Sway so much! It brings me back to late summer nights in Stockholm when it never really gets dark and things just fall in to place and happen. You know those nights when tomorrow doesn’t exist and nothing in your past either for that matter. Everything is just now, and right now everything is just good. You’re free. That’s what this song is to me.”

Det er gået rigtig godt for Tove Styrke, siden hun udkom med det selvbetitlede debutalbum tilbage i 2010. Særligt siden andetalbummet Kiddo fra 2015 har der været tryk på, blandt andet med Grammis-nomineringer, TV-optrædender i England, koncertoptrædender med Years & Years og svimlende høje Spotify-streams af numre som “Mistakes”, “Say My Name” og “Borderline – Vanic Remix”.

For at nævne et par af de seneste karrieremæssige højdepunkter, blev den svenske popdronning tilbage i januar belønnet med den flotte “Pop Artist of the Year”-pris ved det prestigefyldte svenske awardshow, P3 Guld Awards. Og musikken er efterhånden også nået langt ud over det europæiske kontinent. Det har blandt andet ført til, at Styrke, efter at have lavet et smukt cover af Lorde-nummeret “Liability”, tidligere på året joinede den newzealandske sangerindes forårsturné i USA, ligesom Styrke i sidste måned kunne afholde sine første koncerter i Australien. Og successen vil umiddelbart ingen ende tage, for den 23. maj slutter den 25-årige sangerinde sig til Katy Perrys europaturné som support. Det bringer dem blandt andet forbi Royal Arena i København den 8. juni.

Om den forestående albumudgivelse fortæller Tove Styrke:

“I’m very excited to announce my album Sway. It’s been the best kind of fun, wake-up-and-wonder-why-you-even-do-this kind of scary, incredibly interesting (it may sound like I’m exaggerating here but this music has been my life for the past 1.5 years) and I’m really proud of how it’s turned out. A lot of these are feelings I thought I’d take with me to the grave but hey, I put them on an album instead! Fun! Hopefully people can relate.”

Det bliver altså spændende at høre hvad fredagens albumudgivelse har at byde på. Mens du venter, kan du tjekke “Sway” ud herunder:

Tags:
Pernille Vingaard
pernillevingaard@bandsoftomorrow.com