27 apr Lil Halima singledebuterer med den hårdtslående “Abstract”
Foto: Jakob Landvik
Lil Halima er et godt bud på den næste store popartist fra Norge, hvis hun forstætter stilen fra debutsinglen “Abstract”, der netop er landet.
Vi har holdt et vågent øje med den kun 19-årige, norske artist Lillian Halima Anderssen aka Lil Halima, siden vi i marts så hende på showcase-festivalen by:Larm i Oslo, og spottede det samme talent, som Def Jam Norway/Universal Music gjorde, da de i sin tid tog hende under deres vinger.
“School tied us to paint with a brush, paint the sky and paint it blue, but artist don’t go to art school no more. Never seen something abstract before,” synger hun på debutsinglen “Abstract”, som er en hårdtslående blanding af elektronisk pop, silkeblød R’n’B og en lille snært af Tame Impala-klingende psychedelia, hvis man lytter godt efter i produktionen. “Abstract” falder med andre ord perfekt ind i den musikalske tidsånd anno 2018, uden at det bliver en gentagelse, og det er også på det lyriske plan.
Sangen har Lil Halima selv skrevet og co-produceret, ligesom artwork også er et produkt af den unge kunstner selv. Og det er egentligt ret karakteristisk for Lil Halima, som både kan skrive sanger, sangskriver, pianist, violinist, musikproducer, og visuel artist på sit CV, og også selv stod for både sangskrivning, produktion og video til den 32-sekunder-lange teaser “Interlude”, hun udgav i sidste uge. Om projektet siger hun:
– It is important for me to write, sing, produce and create the visuals because that is the only way I can make sure that the finished product turns out the way I want.
Om “Abstract”, som hun skrev i Stockholm med Gustav Nyström og Bickan Alkin, fortæller hun videre:
– I had just finished high school when I went for a session in Stockholm. I suddenly realized that I was done following the typical path that society expects from you and was looking forward to creating my own future. I have always known that music was my “thing” but have also thought that I must do something else with my life, because our society expects it. “Abstract” is for those who choose to do something outside of the box.
Glæden for musik har været en del af Lil Halima siden barnsben, da hendes far i ’95 kom fra Kenya til byen Bardu i det nordlige Norge og med sig i bagagen havde både kenyansk musik og amerikansk hiphop. Lil Halimas talent blev opdaget sidste vinter, da Def Jam Norway/Universal Music faldt over hendes korte videoer på Instagram, hvor hun sang og spillede.
De små videoer af mobiloptagelser er stadig en del af Lil Halimas Instagram-feed, men den seneste tid er primært gået med arbejdet på en kommende debut-EP, der forventes på gaden til efteråret.
– It feels so good to finally release my first single, but I won’t lie, I am a bit scared. I love my own music – if not I had not created it – so I hope that people feels the same about my music. People doesn’t perceive music in the same way, so you are not able to understand how people will think, fortæller hun.
Men bare rolig Halima, vi elsker nummeret lige så højt, som du gør. Tjek “Abstract” ud her: