06 apr Unknown Mortal Orchestra’s Ruban Nielson har rejst verden rundt i fodsporene på sine store idoler

Foto: Neil Krug

Ruban Nielson medgiver, at det kan lyde en smule corny, men holder alligevel fast i, at Sex & Food, som netop er udkommet via Jagjaguwar, er hans bedste album til dato.
Til dig, der endnu ikke er bekendt med Unknown Mortal Orchestra, så er det navnet på den New Zealandske psych-pop-succes med Ruban Nielson som primus motor, der for alvor brød igennem med albummet Multi-Love fra 2015, og som til sommer gæster HAVEN i København.
Til dig, der allerede kender Unknown Mortal Orchestra, så er deres fjerde album, Sex & Food, altså netop udkommet, og det er resultatet af den indspilningsrejse, Nielson har været på, i jagten efter musikhistoriens vingesus.
Den rejse, fortalte Nielson os nærmere om, da vi i slutningen af februar fangede ham over telefon fra Stockholm, hvor han befandt sig i forbindelse med promoveringen af det nye album.
Det var hans tredje pressetur med albummet, og al postyret ved at udgive et album, er efterhånden lidt af en rytme for Nielson, der dog nyder, at det fra hver gang bliver nemmere og nemmere at lukke af over for nerver og frygten for, hvad folk nu vil mene: Nu bekymrer jeg mig kun om, hvad fans af bandet synes om pladen, fortæller en meget rolig Nielson.
Og roen hviler nok i særdeleshed i det faktum, jeg allerede har været inde på; at det ifølge Nielson selv, er det bedste album, han har lavet:
– Jeg tror, som tiden går, at jeg bare er blevet bedre og mere selvsikker. Jeg ved ikke helt, hvad det er, men jeg føler, at mine intentioner med albummet, og hvordan det rent faktisk er blevet, stemmer overens. Så det er kommet tættere og tættere på den feeling og lyd, jeg har har haft i tankerne.

I musikhistoriens vingesus – Fra Reykjavik til Hanoi

Det var tilbage i 2016, at Nielson begyndte arbejdet med sin nye plade, og han vidste allerede dengang, at det ville komme til at tage lang tid. Han ville være helt sikker på, at han forlod sin kælder i Portland denne gang, efter at hans seneste to album, II (2013) og Multi-Love (2015), blev til i det hjemmestudie, han har i kælderen. Han havde brug for en pause og tog til New Zealand for at indspille med sin bror, Kody Nielson. Derfra udfoldede en lang rejse sig, for pludselig slog det ham, at han måtte tage til Island og prøve at indspille en del af pladen dér:
– Island minder mig om en weird version af New Zealand, griner han; … som New Zealand på syre eller sådan noget. Da jeg voksede op, var jeg stor fan af Björk, og jeg var bare nysgerrig på, om det ville være inspirerende at tage dertil.

Björk blev en af de mere moderne idoler, der ledte Nielson fra kontinent til kontinent. Ellers var det 60’er- og 70’er-viben, der drev ham, og således endte han i Sydkoreas hovedstad Seoul:
– Jeg vil altid elske historien om David Bowie og Iggy Pop, der tog til Berlin for at indspille ved Berlinmuren, fortæller han. Derfor prøvede Nielson at komme på, hvad der ville være nutidens ækvivalent til Berlinmuren, og han fandt frem til, at det måtte være DMZ (Korean Demilitarized Zone) – altså grænsen mellem Syd- og Nordkorea, der kom tættest på. For Nielson og resten af crewet var der derfra ikke andet for end at finde det studie, der var tættest på DMZ – og det var et K-pop Studie, mindes han, før han begynder at grine (måske ved tanken om Unknown Mortal Orchestra og K-pop i samme sætning).
Fra Sydkorea fortsatte rejsen til Vietnam. Denne gang var det hverken Bowie eller Iggy Pop, der drev ham, men en vis guitarlegende. Og Nielsons guitarglæde kommer ikke bag på én, når man eksempelvis hører riffet på pladens førstesingle, “American Guilt”:
– Vi tog til Vietnam, fordi jeg gerne ville spille mere guitar på pladen. Jeg tænkte en hel del på Jimi Hendrix, og jeg tror, at jeg forbandt det med de her tydelige minder fra mine teenage-år. Første gang, at jeg hørte Jimi Hendrix’ musik, tror jeg var i en eller anden film om Vietnamkrigen, fortæller han.
Og en stor del af det 60’er-musik, Nielson stadig er vild med i dag, er tæt forbundet med billederne fra Vietnam på grund af de mange tv-shows og film om krigen, der kom ud dengang. Det var højst sandsynligt grunden til, at han følte den store trang til at forlade sin kælder, siger han: Det var for at komme væk fra noget af al den vanvid, man oplever ved at være i USA. Og jeg tænkte, at det måske ville være interessant at tage et sted hen, som er en af de eneste steder, der slog USA i krig.
Og selvom Nielson i tidligere interviews ellers har udtalt, at han ikke ville have, at pladen blev politisk, så er det svært at skjule de tanker om det her “vanvid ved at være i USA”, der har sat gang i hele processen. Det stod allerede klart i pressemeddelelsen fra albumannonceringen, der blandt andet nævnte vores forbrugsvaner, og hvordan de påvirker os, som en af temaerne på albummet.
Selvom det kan lyde dystert, og lyduniverset også på nogle numre bevæger sig over i det tungere, skal albummets titel, Food & Sex, minde os om to af livets, ifølge Nielson, største nydelser. Og således tager Nielson os også med over i en mere positiv feeling, som lydsiden på den funkede og nærmest disco-agtige “Everyone Acts Crazy Nowadays”, blandt andet også understøtter (selvom sangtitlen peger i en anden retning).
I Vietnam fik de nok materiale i hus til, at de ville kunne udgive en plade mere med ekstramateriale, fortæller han. Det blev en stor kontrast til rejsens sidste destination, Mexico City. Her opholdt de sig for at indspille vokaler, da de store jordskælv i 2017 ramte: Jake, bassisten, og jeg blev fanget i en park over natten, hvor vi lå på jorden, fortæller han, og de nåede ikke at få noget materiale med hjem fra byen: Vi var nødt til at nå tilbage til Portland for at færdiggøre pladen i tide.
Efter en begivenhedsrig, og ikke mindst lærerig tur, stod især én ting klar for Nielson:
– Jeg er blevet så vant til at indspille i Portland og mixe alting dér, at jeg har lært, at lige meget, hvor end jeg tager hen, vil jeg altid kunne komme tilbage til Portland og få det til at lyde som en UMO-plade (Unknown Mortal Orchestra, red.) Men det var virkelig inspirerende at tage afsted, og jeg tror, at så længe, jeg vælger stederne af de rigtige grunde og intuitioner, så vil jeg altid kunne komme hjem med et eller andet.

Et kig fremad: Fra Hanoi til HAVEN

Selvom Nielson har set tilbage i tiden i jagten på inspiration, betyder det langt fra, at Sex & Food ikke er relevant for nutiden, og som album coveret og den førnævnte tematik indikerer, har Nielson også implementeret et element af noget nærmest futuristisk på sit album, der indebærer en moderne titel som “The Internet of Love”, og fremadskuende “This Doomsday”.
Ser vi bare fire måneder frem i tiden, venter, ikke dommedag forhåbentligt, men HAVEN i København, og det kribler i Nielson for at få lov til at spille sin nye musik live:
– Vi har arbejdet så meget på det nu, og vi har arbejdet så meget i øvelokalet. Jeg har været væk fra landevejen i et par år nu, og jeg er bare virkelig spændt over endelig at skulle bringe den her ting ud til folk.
Til sommerens koncerter har Nielson samlet et spritnyt hold af musikere, på nær bassisten, som er den samme. Han ville have det “ultimative lineup”, og det er hans bror, Kody, nu en del af:
– Min bror har hjulpet mig med mine sidste to album, han indspillede dem, og spillede trommer på dem, men har aldrig været med i live bandet. Det er han nu, og jeg tror, det kommer til at have en stor indflydelse, fordi det kommer til at lyde meget mere som på pladen.
Udover ny trommeslager, har Nielson også hevet en “virkelig sofistikeret jazz-pianist” med, og at dømme ud fra deres øvere, forklarer han, har det helt klart skabt et andet udtryk i lyden.
Og således kan Nielson konkludere, at han, udover at have den bedste plade til dato, også har en stærk fornemmelse af, at det her er “den bedste version af bandet”.
Med albummet ude, kan du jo allerede nu begynde at vænne dig til sangene, hvis du ved, at du lørdag den 11. august skal opleve den live. Prøv at tag et ekstra lyt til nummeret “Not in Love We’re Just High”, som Nielson ser særlig meget frem til at spille:
– Jeg skrev den i Island, og jeg forestillede mig, at den sang virkelig ville komme til live i et live set. Den var på en måde mere designet til live-formatet end til en plade. Det meste af den er bare klaver og vokal, så jeg tror, det kommer til at være et ret specielt øjeblik.
“Not in Love We’re Just High” har også banet vejen for en anderledes sangskrivningsproces for Nielson, der normalt aldrig tænker på live-formatet, når han skriver:
– Med “Not in Love, Just High”, talte vi bare om koncertformatet under hele indspilningen. Det gør jeg ellers aldrig, men med denne her plade begyndte jeg at tænke meget over festivaler. Normalt skriver jeg bare en sang og prøver at gøre det til den bedste version af sig selv som indspilning, frem for at bekymre mig om radio eller live-shows. Men det har været en sjov, ny udfordring!
Sex & Food er ude nu på alle streamingtjenester og kan findes via linket her.
Unknown Mortal Orchestra spiller på HAVEN lørdag den 11. august 2018.