fbpx

28 navne vi drømmer om at se på Roskilde-plakaten 2018

Foto: Peter Troest

Torsdag den 5. april er datoen på den skæbnesvangre dag, hvor Roskilde Festival løfter sløret for deres endelige plakat, og omkring 60 (!!!) navne bliver tilføjet. Traditionen tro kommer vi med vores (drømme)bud på, hvem nogle af de navne kunne være.

Lad os starte med at sige, at vi allerede er rigtig godt tilfredse med årets foreløbige lineup. På vores 2017-ønskeliste til Roskilde Festival ønskede vi os både Gorillaz, Fleet Foxes, Albin Lee Meldau og Pale Honey. De kom ikke, men det gør de til gengæld i år, så vi er glade! Og hey, så er navne som Cardi B, St. Vincent, Fever Ray, Vince Staples, 6LACK, Kakkmaddafakka, Chelsea Wolfie, Sampha, Superorganism, og de mange danske navne også til at kaste armene i vejret over.

Men let’s face it – der mangler 60 navne, og de skal nok pynte rigtig meget på årets plakat, og stod det til os, så er de nedenstående 28 navne med i puljen. Vi er ovenud lykkelige over årets vækstlagsprogram, som præsenterer en kæmpe portion af de danske navne, vi gerne ville se på årets festival (Iceage, må dog også gerne komme i kølvandet på deres kommende album, Beyondless), så vi har viet pladsen i denne artikel til de internationale.

Dem med stort

Det er nok decideret urealistisk at tro, at alle de her navne, vi nu vil præsentere dig for, kommer til at pryde plakaten, men nu smider vi dem altså alligevel.

Amerikanske Vampire Weekend har indtil videre kun offentliggjort få festivalkoncerter, men det er i slutningen af juli/start august, så der er intet der taler decideret imod, at de skulle kunne lægge vejen forbi Danmark i Roskilde-ugen. Og timingen ville være perfekt for indiepop-gruppen, der har afsløret, at fjerde album (working title: Mitsubishi Macchiato) er på vej. Rostam Batmanglij har forladt gruppen (og kommer desuden på NorthSide), men det bør ikke være nogen undskyldning for Vampire Weekend, der bare har at dele deres kommende album med os live også. Please!

I en helt anden boldgade har vi en rimelig unik konstellation i tankerne, som ville være for vild at få til Roskilde. Vi vil nemlig rigtig gerne se den fremadstormende R&B-sangerinde SZA i toppen af plakaten sammen med Cardi B. Hun blev, i vores øjne, snydt for en Grammystatuette tidligere på året, men hun skal ikke snydes for at opleve det dejlige Roskilde-crowd (læs: vi skal ikke snydes for at opleve hende). For at toppe hele oplevelsen, er det jo kommet frem i lyset, at hun arbejder på et nyt album med Mark Ronson og Tame Impala’s Kevin Parker, som sidste år spillede flere festivalshows sammen – hallooo: oplagt fuldstændig unik koncertoplevelse med SZA, Mark Ronson og Kevin Parker på én og samme (orange) scene.

Nå, vi skifter lige genre igen, for kunne det ikke også være fedt, med lidt mere rock i toppen? Det synes vi. Ét bud kunne være australske Nick Cave & the Bad Seeds, som alligevel er i nabolaget i Roskilde-dagene. Et andet navn, som endda ikke lige har været i Danmark, er Yeah Yeah Yeahs. Gruppen er godt nok ikke sådan rigtigt albumaktuelle, MEN de udgav sidste år et deluxe box set af deres legendariske 2003-album Fever to Tell, der lagde indierock-verden ned med numre som “Pin”, “Y Control”, “Maps” og “Rich”. Genudgivelsen af albummet bød da også på nogle hidtil uhørte numre, som vi håber er nok til, at Roskilde ser deres aktualitet – og så er de altså allerede annonceret til en del festivaler og koncerter rundt omkring til sommer. Men ikke i Roskilde-ugen!

To navne, som med sikkerhed er albumaktuelle op til Roskilde, er drømmepop-mestrene Beach House og alles yndlings funk-android Janelle Monáe. Beach House slipper til maj deres syvende album 7, og vi kan kun drømme om, hvor smuk en aftenkoncert med den tryllebindende duo vil være. Lige så afslappende, en koncert med Beach House kan være, lige så meget kan Janelle Monáe med sit kommende album Dirty Computer (udkommer den 27. april) skabe dansefest på Roskilde. I hvert fald at dømme ud fra de smagsprøver, vi indtil videre har fået. Om “Make Me Feel” skrev vi blandt andet: “Make Me Feel” florerer i det sprøde funkunivers med stærke Prince-referencer, og er simpelt bygget op af en mundpercussion-version af woodblock-slag på 2-slaget, snaps på 4-slaget, et wauw-beat i baggrunden og Monáes lækre og flirtende vokal, som senere krydres med fed guitar.” Roskildefest-egnet? I den grad!

Sidst men ikke mindst, vil vi gerne lige lufte idéen om MGMT og Childish Gambino på plakaten. MGMT ville være oplagte at have tilbage med deres nye album Little Dark Age i bagagen. Vi tør dog ikke glæde os for tidligt, for de har faktisk allerede shows booket alle dagene. DOG er det i Europa, og måske man kunne trylle lidt og transportere dem fra det ene sted til det andet. Der må ikke gå meget galt, det medgiver vi…
Rapperen Childish Gambino har ikke udgivet et nyt album, endnu, men han har løftet sløret for, at 2018 vil byde på nyt i hans nye samarbejde med RCA Records. Det skulle efter sigende blive Donald Glovers sidste album som Childish Gambino, men det er vel bare endnu et godt argument for, at vi skal nå at opleve ham på Roskilde til sommer (hvor han, modsat MGMT, ikke har andre koncertplaner so far).

De mellemstore

Lidt ned i størrelsesforhold finder vi også altid en masse guld, og her er vores bud på mellemstore navne, der ville klæde årets plakat.

På rockfronten er The Breeders et oplagt bud. Det alternative rockband, der i ’89 blev dannet af Kim Deal fra legendariske Pixies og Tanya Donelly fra Throwning Muses, udgav den 2. marts albummet All Nerve, som modtog store roser og flotte anmeldelser. De turnerer heftigt i løbet af sommeren og er i Tyskland onsdag den 1. og i Normandiet den 6. Så er spørgsmålet bare, hvor de mon er torsdag den 5…

Og lad os bare blive i rockenden af ønskelisten. Den amerikanske multiinstrumentalist, sangskriver og indie-pioner Ty Segall udgav i januar endnu et yderst anmelderrost album med titlen Freedom’s Goblin, og så vidt, vi kan se, har han ikke nogle andre koncerter i kalenderen til juli.

Også Courtney Barnett har været meget aktiv, siden hun sidste år udgav det forrygende album Lotta Sea Lice i samarbejde med Kurt Vile. I februar havde vi så glæden af at dele nyheden om, at den australske alternative rockartists andet soloalbum, Tell Me How You Feel lander den 18. maj. Så ved vi godt, hvad klokken har slået, Roskilde! Hun skal godt nok på scenen i Canada den 6. juli, men dagene inden da, er der endnu ikke noget i hendes kalender.

The Voidz er et andet bud på et stærkt navn i rockskalaen. The Strokes-frontmanden Julian Casablancas har trukket sit navn ud af projektet, men ikke sig selv, og han og gruppens nye album Virtue er netop landet. Og ja, de er indtil videre frie i Roskilde-dagene.
Britiske Wolf Alice har endnu ikke spillet på Roskilde Festival, og i år ville være perfekt timing til at råde bod på den fejltagelse. Med det stærke album Visions of a Life i bagagen, er det alternative rockband ved for alvor at etablere sig på musikscenen, både på hjemme- og udebane. Meget velfortjent! Vi håber, det danske publikum får lov at opleve de fire briters store talent på årets Roskilde. Mellem den 30, juni og 6. juli er der hul i kalenderen, så vi krydser fingre.

En virkelig unik oplevelse, som publikum på blandt andet hollandske Rewire Festival og spanske Primavera Sound allerede kan se frem til, er Kyle Dixon & Michael Stein performing the soundtrack of STRANGER THINGS. Ja, den er god nok. Det synthbaserede drømmeunivers fra den hypede Netflix-serie kan opleves live, og det ville da være for vildt at gøre på årets Roskilde. Dixon og Stein udgør halvedelen af Austin-gruppen S U R V I V E, og har med musikken fra Stranger Things blandt andet vundet en Grammy. Vi håber, at Roskilde har taget samme sats som Rewire og Primavera.
Bevæger vi os over i den mere poppede ende af de mellemstore navne, så slår vi gerne et slag for synthpop-prinsen BØRNS, som i starten af året udgav sit andet album, Blue Madonna, og endnu ikke har spillet på Roskilde. Det kreative legebarn ville uden tvivl kunne sprede mere end orange farver hen over det sommerglade publikum. Der er endnu ikke noget i kalenderen i Roskilde-dagene.

Tre bud på solide pop- og soulnavne er Leon Bridges, NAO og fremadstormende Jorja Smith. For at starte med amerikanske Leon Bridges, så laver han bare pisselækker soulmusik, som smører alle øregange, den kommer i nærheden af. Senest har sangeren udgivet hele to nye singler og nyheden om, at hans album Good Thing er på gaden den 4. maj. Det er helt perfekt, for så kan han jo passende tage det under armen og tage et smut til Roskilde dyrskueplads et par måneder efter. Ifølge hans foreløbige tourplaner er det slet ikke urealistisk.
Den britiske R&B-sangerinde NAO er ikke vildt aktiv på udgivelsesfronten – endnu. Det sidste vi hørte fra hende var singlen “Nostalgia” fra september sidste år, men det var mere end nok, for i samme omgang løftede hun i et tweet sløret for, at hun arbejder på en opfølger til 2016-debutalbummet For All We Know. Vi kunne rigtig, rigtig godt tænke os at nyde hendes sprøde vokal til sommer, og så vidt vi kan se, er der ikke andre koncerter, der skulle forhindre det i at ske.
Herudover har vi så Jorja Smith – et af de helt store nye navne på den britiske musikscene – på ønskelisten. Vi skrev tilbage i 2016 om Jorja Smith i vores artikel om Fem internationale, kvindelige hiphop- og R’n’B-acts du skal holde øje med, efter at den smukke, smukke single “Blue Lights” havde fanget vores opmærksomhed. Hun gæster både ØYA Festival i Norge og Way Out West i Sverige til sommer, så det er da uretfærdigt, hvis vi i Danmark ikke også får glæden af det store talent.

Sidst men ikke mindst vil vi rigtig gerne se Bleachers et sted under Gorillaz, Eminem, David Byrne og alle de andre sværvægtere. Bag New York-actet gemmer sig den Grammy-vindende sangskriver og producer Jack Antonoff, som også er en del af gruppen Fun. Indiepop er generelt en af Antonoffs stærke sider, som vi også fik at høre på Bleachers’ seneste album Gone Now fra september sidste år, men han har altså også stået bag det mest poppede pop i form af Zayn og Talylor Swift’s duet “I Don’t Wanna Live Forever” og Lordes fantastiske album Melodrama fra sidste år. Som Bleachers har Antonoff senest udgivet singlen “Alfie’s Song (Not So Typical Love Song)” fra soundtracket til filmen Love, Simon, og så er hans kalender indtil videre ledig.

DEM MED SMÅT

At artisterne nederst på plakaten, lige oven over vækstlagsprogrammet, står skrevet med småt, har som bekendt intet at gøre med, at de ikke er lige så gode bookinger som de store. Tvært imod er det her, de ægte musiknørder kan få lov til at dykke ned i nye navne, de endnu ikke vidste, de manglede i deres liv, og det er her, Roskilde Festival for alvor viser, at de har fingeren på pulsen. Vi er mega fan af de helt nye navne, så vi har håndplukket en række af dem, vi drømmer om at se på programmet.

Vi starter med at hive fat i et udpluk af de 18 internationale navne, vi har peget på, at du skal holde øje med i 2018. Australske Confidence Man har ry for at være helt ustyrligt fede live, og det kan ses i flere videoer på Youtube. Hvis Brisbane-kvartetten rent faktisk kommer, tangerer de nok, sammen med Superorganism, til det mest farverige indslag på festivalen. Tyggegummipop, fede elektroniske produktioner og virkelig god humor er, hvad Confidence Man maler med, og vi krydser alt, hvad vi har, for at opleve det live til sommer.

L.A.-trioen Lo Moon er eminente til at bygge smukke, atmosfæriske lyduniverser op, og det ville ikke være værst at opleve helt intimt på en af de mindre scener. “This is It” var en af singlerne fra det stærke, selvbetitlede debutalbum, de udgav i februar i år, og gruppen er et godt bud på et af de mest interessante alternative rockbands for tiden.

Clairo har ikke meget til fælles med Lo Moon udover nationalitet og hype. Den totalt lo-fi/bedroom-baserede kunstner har fanget mange og atter manges opmærksomhed med sin charmerende ærlighed og kritiske tekster om blandt andet skønhedsidealer (hør eksempelvis det virale hit “Pretty Girl”). Med succesen følger også en større live-aktivitet, og hun er blandt andet at finde på flere festivalplakater i USA i år. Måske Europa kommer på løbende.

Nilüfer Yanya er heldigvis allerede i Europa. Hun var også at finde på vores ønskeliste sidste år, men den drøm gik ikke i opfyldelse, så nu prøver vi lige en gang til. Vi forelskede os i den britiske alternative kunster, der henter inspiration i alt fra R&B til jazz til post-punk, i forbindelse med sidste års The Great Escape Festival, hvor vi også havde glæden af at opleve hende live. Buzzen er stor omkring det stadigt meget unge talent, og en Pavilion-koncert med hende ville være ret magisk. Yanya spiller på flere festivaler til sommer, men har en åbning i Roskilde-dagene, så vi aner en mulighed.

De to sidste navne, vi har valgt at udpege fra vores “ones to watch”er den New York-baserede sydkoreaner Yaeji og den England-baserede nigerianer Obongjayar. Yaeji laver finurlig lounge-musik og kunne fyre op for en solid nattestener med sin blanding af engelsk-og koreansksproget klubmusik krydret med hiphop-referencer. Obongjayar ville være et oplagt bud på en af Roskildes stærke Gloria-navne. Kunstneren er ganske unik i sit udtryk, der blander afrobeat, spoken-word, jazz og soul med dybsindig, filosofisk lyrik. Han udgav i august sidste år sin EP Bassey, og så er han, ligesom allerede Roskilde-aktuelle Sampha, blandt andet at finde på Richard Russel aka Everything is Recorded’s fantastiske Close but Not Quite-EP fra i år.

Vi har allerede været omkring sydkoreanske Yaeji, så vi snupper lige to acts mere med samme baggrund i landet, der har andet at byde på end K-Pop. Peggy Gou er født i Sydkorea, men er nu baseret i Berlin, hvor hun lurer i undergrunden med en omgang solid house. Roskilde har brug for fest, og den kan Peggy Gou helt sikkert levere. Hun er lige nu aktuel med EP’en Once, hvorfra du måske er stødt på leadsinglen “It Makes You Forget”, og kalenderen er fri, så vidt vi kan se. Det andet sydkoreanske indslag, vi gerne ser ruske lidt op i vores fordomme om koreansk musik, er surf rock kvartetten Say Sue Me, som lige nu er igang med stille og roligt at markere sig på den internationale musikscene, og som den 13. april udgiver debutalbummet Where We Were Together. God timing til festivalsæsonen!

Bliver vi uden for Storbritanien og Nordamerikas grænser, så er spanske Hinds atter albumaktuelle, når pigernes anden plade, I Don’t Run, udkommer den 6. april. Kvartetten har i den grad sat Spanien på landkortet med deres charmerende og direkte garagerock, der strider mod det meget perfekte udtryk, rigtig meget ny musik har for tiden. At de altid leverer den med nerve og høj energi live, og fik flotte ord med på vejen efter deres koncert på Roskilde i 2016, er bare to ud af mange argumenter for, at vi skal have dem tilbage på dyrskuepladsen.

Vi kunne fortsætte listen i en lind strøm, men vi må hellere bare vente at se fra nu af. Er du dog stadig i drømmehumør, så lufter vi bare lige vores sidste ønsker for dig. De har alle udgivet ny musik i enten 2017 eller 2018, og så har de, så vidt vi kan se, plads i kalenderen:

Mavi Phoenix (AT), Vagabon (US), Jay Som (US), Curtis Harding (US), Parcels (AU), Cuco (US), Soccer Mommy (US), Goat Girl (UK), Insecure Men (UK), Dizzy (CA), Calpurnia (CA) , Tash Sultana (AU), Japanese Breakfast (US), Benjamin Clementine (UK), Middle Kids (AU), Rina Sawayama (JP/UK), Porches (US), The Parrots (ES), Loyle Carner (UK), Major Murphy (US)