Danske BAEST signer med legendariske Century Media

Foto: Jens Karlsson

Det danske dødsmetalband BAEST har for alvor haft medvind det seneste stykke tid. I dag fortsætter den gunstige udvikling, da bandet kan offentliggøre, at de signer med det berømte Century Media, der blandt andet huser de svenske sværvægtere In Flames.

BAEST spiller hårdtslående, prominent og kompromisløs dødsmetal – på den gamledags facon. Med inspirationskilderne plantet i svenske acts som Bloodbath, benytter danskerne sig af nogle af de samme kendetegn, som de gamle sværvægtere også gjorde. Det er blandt andet anvendelsen af den legendariske Boss HM-2 tone, som har været med til at cementere den meget karakteristiske lyd indenfor Skandinavisk dødsmetal. BAESTs måde at operere indenfor den musiklakse niche, har bevirket, at de i dag kan offentliggøre deres internationale signing med det legendariske Century Media, der blandt andet huser In Flames, At The Gates og ikonerne Blodbath.

Bandet teasede allerede samarbejdet tilbage i marts, da de uploadede et billede til Instagram med de kryptiske ord: “Tonight we celebrate – good news to come!!”

Om signing af BAEST siger Jens Prüter, leder af A&R, Century Media Records EU: “This January I visited Copenhell Freezes Over where the Copenhell Festival is presenting Danish talent to fans and international business partners (it’s like South By Southwest – just more metal and much colder, ha ha). I had already heard some good things about BAEST and Jeppe from Copenhell made sure that I didn’t miss them at the sold-out Vega club. It rarely happens that a bunch of business farts is immediately blown away by a band’s sheer force, but we all were and I couldn’t hold back signing them for CM. We are very proud to unleash this Nordic death metal beast upon mankind and hope you will like this bunch as much as we do! Thanks again to Jeppe Nissen from Copenhell and Anders Meisner from Music Export Denmark – and of course to BAEST!”

BAEST blev grundlagt tilbage i 2015 af de fem Aarhusianske gutter: forsanger Simon Olsen, Svend Karlsson og Lasse Revsbech på guitar, Mattias Melchiorsen på bas og Sebastian Abildsten på trommer. I det første år af bandets fødsel kunne de fire heavy-drenge føje over 40 shows til deres imponerende koncert-CV.

Efterfølgende har BAEST indtaget scenerne på blandt andet dette års by:Larm festival i Oslo og den Aarhusianske musik- og branchefestival SPOT, sidste år i juni væltede de Rising-scenen på Roskilde Festival. I år er de blandt andet booket til den Hollandske festival Eurosonic.

BAEST udgav deres debut-EP Marie Magdalene tilbage i 2016, efterfølgende udsendte bandet singlen “Crosswhore” fra november. Bandet er nu igen trukket i arbejdstøjet og sadler op til udgivelsen af deres første fuldlængdealbum, der udgives til sommer via Century Media Records.

I mellemtiden kan vi glæde os over de gode nyheder, mens vi lytter til forløberen “Crosswhore”

Mathias Jepsen
mathiasjepsen@bandsoftomorrow.com