fbpx

Redaktøren guider: Det bedste jeg så torsdag på by:Larm 2018

Foto: Noah Carter//Agri Soltan

Vores Chefredaktør, Nikoline, var i weekenden i musikmekkaet by:Larm i Oslo for at tage pulsen på det nordiske musiklandskab, hvad angår de spirrende kunstnere, du endnu ikke ved, du mangler i dit liv. Her er tre opture fra festivalens første dag.

Den klassiske festival-blues har ramt mig, og selvom jeg ville ønske, at jeg stadig befandt mig i Oslos isbeklædte gader (okay, lige dem savner jeg måske ikke så meget), så kan jeg ikke rigtigt andet nu end at se tilbage på de mange musikalske højdepunkter, by:Larm fik kastet af sig.

Den norske festival løb i år af stablen fra den 1. til den 3. marts, og på de tre dage var området omkring Vulkan og Grünerløkka som et overdådigt tag-selv-bord af både interessante seminarer med musikbranchen i fokus og showcases med nogle af tidens mest interessante, nye kunstnere – primært fra Norden, selvom en håndfuld artister uden for Norden også havde sneget sig med på plakaten. Der har heldigvis været et hav af fede oplevelser at vælge mellem, når jeg i løbet af de tre dage har skulle vurdere de mange koncerter, jeg har haft glæden af. Jeg er i det følgende kommet frem til, hvilke tre koncerter fra festivalens første dag, der har sat et ekstra positivt aftryk i min erindring.

Lil Halima (NO) – Gamla, kl. 21.30

Bag kunstnernavnet Lil Halima gemmer sig den blot 19-årige norske R&B-sangerinde Lillian Halima Anderssen, som er det seneste fund hos Universal Music Norge. Halima har endnu ikke udgivet sin debutsingle, og det eneste, man rigtigt har kunne høre fra hende op til koncerten, er små telefonoptagelser, hun har lagt op på Soundcloud og Instagram. Det var også tydeligt at se og høre, at Lil Halima langt fra var det mest erfarne navn på plakaten; hendes smukke vokal kommer nok til fremtidige koncerter langt mere ud over scenekanten, og samme gør hendes tilstedeværelse. Men det er præcis koncerter som disse, man også kommer efter på en showcase-festival som by:Larm. Koncerter hvor man kan se en endnu usleben diamant titte frem bag et nervøst smil, og hvor man kan stå blandt publikum og forestille sig, hvor langt kunstneren oppe på scenen kan bevæge sig i fremtiden. Det var dét, jeg blandt andet hungrede efter, da jeg tog afsted, og det var dét, jeg fik.

Lewis Capaldi (UK) – Gamla, kl. 22.30

Gamla var tydeligvis stedet for os at være torsdag aften (inden Lil Halima og Lewis Capaldi, spillede det norske indiepop act Selmer, og at dømme ud fra de sidste par numre, jeg nåede at høre, er publikum nok også gået glade derfra). Anywas. Lewis Capaldi er en skotsk sanger og sangskriver, som netop er annonceret som support på Sam Smiths kommende Europa turné. Mine forventninger var derfor højere end til mange af de andre acts, da jeg tænkte, at der måtte være en årsag til supportjobbet. Og det var der – virkelig. Capaldi var egentligt ret akavet mellem numrene, men alt, alt, alt blev gjort til skamme, da han åbnede munden og fyldte scenen 100% ud med melodiske og lettere melankolske hymner om forlist kærlighed. Der gik et sus gennem publikum, jo mere han skruede op for volumen i sin sprøde vokal, og jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at der var andre end mig i salen med kuldegysninger og gåsehud til den koncert. Capaldi har de gode melodier, en uigennemtrængelig vokal og indbegrebet af en “likeable” persona. Har du billet til Sam Smith, så har du nu endnu en god grund til at glæde dig. Har du ikke billet, så tror jeg ikke du skal frygte, at løbet er kørt for at opleve Capaldi i fremtiden. Det er kun lige begyndt.

Noah Carter (DK) – Rockefeller kl. 23.30

Danmark var også virkelig godt repræsenteret på årets festival, og selvom min plan bestemt ikke var at tage til udlandet for at se danske kunstnere, så er der alligevel noget interessant ved at se, hvordan de store succeser herhjemme klarer sig uden for landets grænser. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men det var faktisk første gang, jeg fangede den danske rapper live. Og han imponerede. Fremmødet var ikke overvældende, da han åbnede sit show, men som han selv pointerede skete der kun en forøgelse i antallet af tillyttere i løbet af koncerten, og det er vel sagtens det bedste bevis på, at Noah Carter havde fat i den lange ende. Udover at der stod “Denmark” på programmet, og at der måske sneg sig en enkelt “skål” ind i løbet af koncerten, så havde man ingen indikationer på, at Noah Carter er en dansk rapper. Han har virkelig suget den amerikanske hiphop til sig, og det er på en alt andet end kikset måde, som det ellers af og til er tilfældet. Det var selvfølgelig tydeligst i selve musikken, men også Carters måde at bevæge sig hen over scenen på og hans interaktion med publikum skabte en følelse af at se en bunderfaren amerikansk rapper give den op for sine fans (der så ud til at være gang i den på de forreste rækker). Kendrick Lamar gav koncert i Oslo dagen efter, og altså… det er slet ikke for at sige, at James Blake ikke er det fedeste supportnavn, jeg har hørt om, siden Frank Ocean oprindeligt skulle havde varmet op for Coldplay i Parken, men Noah Carter kunne altså også godt have hypet kids’ne op.

Dem så jeg også torsdag (- tjek dem ud, de er også fede!)

– Commonplace (NO) – lyt
– Selmer (NO) – lyt

Hold øje med bandsoftomorrow.com de næste par dage for højdepunkter fra fredag og lørdag og en endelig status på årets festival.