24 jan Mød Fugleflugten: »Der skal ske alt muligt i 2018«

Foto: Sven Wind

2017 var året, hvor det danske band Fugleflugten for alvor spredte vingerne ud med en koncert på Roskilde Festival, en ny EP og senest udnævnelsen til VEGAs Udvalgte 2018. Vi mødtes med de fire venner, Frederik, Laurits, Mathias og Rasmus, inden deres forstående koncert i VEGA til en snak om naturen, om at skabe sit eget eventyrlige univers, og om at udvikle sig uden at bukke under for branchen.
Fugleflugtens univers er bygget op omkring naturen og mytiske, dyrelignende væsner, og det kunne derfor ikke passe bedre end at mødes med bandet på Jaguar Bodega til en god snak over en god øl (på det frodige Amager), kun få hundrede meter fra deres øvelokale. Og hvis man har set videoen “Fugleflugten” på Youtube, hvor en cyklende ræv med et egern i cykelkurven svæver over himlen i bedste E.T.-stil, så ville man forstå, hvorfor jeg blev lidt skuffet, da drengene bare kom kørende på helt almindelige cykler.
Men 2017 har været et år, der langsomt har fjernet bandets fodfæste og løftet dem til et nyt luftlag. Med en fremragende koncert på Uhørt Festival 2017, smukke musikvideoer og ikke mindst bandets anden EP, Bølgevækker, har Fugleflugtens post-punkede eventyrunivers for længst bidt sig godt fast i os her på redaktionen, og som et ud af seks navne til VEGAs Udvalgte i 2018 ser det ikke ud til, at de slipper lige foreløbig.

Hjemve

De fire venner fandt først hinanden som band i København, men størstedelen af bandet har rod i Østjylland. De kender hinanden fra gymnasietiden, og Laurits og Mathias har også gået på højskole sammen. Så selvom øvelokalet ligger på Amager, så er der stadig en tilknytning til naturen, som går igen i tekster, temaer og videoer. En tilknytning, der kan være skyld i trangen til flugt.
– Jeg tror, at jeg kan snakke på alles vegne, når jeg siger, at vi alle sammen godt kan få lidt hjemve på en måde. Det er tit, hvis vi skal lave noget en dag, at vi tager ud i naturen. Så tager vi i Dyrehaven eller tager på svampeplukning. Det kunne vi sagtens finde på, og vi er sgu glade nok for at komme ud i det. Jeg tror, at det er meget en kontrast til alt det her byliv, siger Rasmus Yde, der synger og spiller guitar i bandet.
Men det er ikke en fast præmis for bandets grundlag, fastslår Frederik Henriksen, der spiller bas: Man kunne godt tænke, at vi startede det her band, fordi vi gerne ville beskrive naturen og vores naturerfaringer og oplevelser, men jeg tror egentlig, at det er omvendt. Vi startede bandet og brugte så naturen til at skrive op ad, eller skrive med.
Rasmus: Når jeg sidder og skriver om det, så er det ikke noget, jeg tænker over. Nogle sange har mere naturmetaforik og andre har ikke så meget. Det bliver mindre, og så lige pludselig bliver det mere. Men jeg tror ikke, at det er noget, der forsvinder.

At undgå at blive spist af branchen

Flugten er kun lige begyndt, men bandet kan allerede mærke, at de har udviklet sig i deres lyd siden første EP, Aftenpragtstjerne, fra 2016.
– Jeg synes, at der sker noget mellem hver udgivelse, helt klart. Og det er også meget naturligt, da man udvikler sin lyd og sit produkt, og man afsøger nogle nye muligheder, fordi man har lyst, og fordi man ikke kan lade være. I starten var det mere råt og upoleret, og nu begynder det at blive mere og mere kompositorisk, mere intelligent, siger bandets trommeslager Laurits Pilegaard. Mathias Rosenkilde, der spiller guitar, tilføjer; mere eftertænksomt på en eller anden måde. Og så bliver det også mere produceret. Det kan du også høre fra det allerførste og til det nye.
Rasmus: Vi bliver pænere og pænere i lyden, selvom jeg ikke har lyst til at sige det.
Med udviklingen følger en udbredelse af musikken og en langsomt stigende opmærksomhed på musikscenen og mere engagement fra publikum, som ifølge Mathias var vildt at opleve første gang: Jeg kan også huske der i starten, da folk sang med, så var det vores venner. Og så spillede vi i Lyngby for lidt tid siden, og så sang folk med. Og vi kendte ikke nogle af dem. Det var en ret vild oplevelse synes jeg, for nu var det faktisk kommet lidt ud.
Mere opmærksomhed betyder også et stigende pres og flere påvirkninger udefra. Og med et band som Fugleflugten, som er kendt for sin DIY-tilgang til musikken, er det særligt vigtigt at holde balancen på kanten mellem integritet og branchefristelser for ikke at blive slugt af branchen. Det er ifølge Rasmus og Laurits noget, der fylder meget.
– Jeg har tænkt på, at jeg godt kan være bange for at knække. Bange for at give efter og lade sig flyve med og følge de fristelser, der er ved at lave popmusik. Det gør det så meget nemmere at spille for masserne og komme op på nogle større scener og spille for større publikummer, hvis man går en mere sikker vej. Jeg håber, at vi kan blive ved med at beholde vores integritet og blive ved med at have denne her lyd. Men omvendt, så håber jeg også, at HVIS vi ændrer vores lyd, at folk så ikke vil tro, at vi gør det, fordi vi bukker under, siger Rasmus smilende i en velovervejet rygdækning for fremtiden.
Laurits: Jeg synes, at det betyder ret meget i forhold til, hvordan vi markedsfører os selv. Det er meget sådan et tveægget sværd. Man vil gerne ud med sin musik og promovere sit eget projekt, men man vil jo heller ikke give køb på for meget i den proces.

Det eventyrlige Danmark

Fugleflugten har i den grad noget unikt at passe på med deres energifyldte rumklangsunivers, som især gennem Rasmus’ poetiske, danske tekster har udviklet sig til noget særligt på den danske musikscene. Den musiske inspiration hentes fra udlandet, men temaerne og det visuelle univers er bygget op omkring en nationalarv.
Rasmus: Jeg er ikke så inspireret af dansk musik, men jeg er meget inspireret af dansk kultur. Danske sagn og alt det, der egentlig er eventyrligt ved Danmark. Alt fra H.C. Andersen til Ole Lund Kirkegaard og Jeppe Aakjær. Der bliver lavet nogle fede fortællinger, og så er der meget fedt ved det danske sprog også.
Selvom sproget ikke lægger op til det lange træk sydpå, så holder bandet stadig fast i de dansksprogede tekster og følger den tendens, der de seneste par år virkelig har pustet liv i den danske musikscene.
Rasmus: Jeg sad lige og tænkte på i dag… Hvad nu hvis det fra starten af havde været engelsk det hele? Gad vide, om vi så havde været større? Men nej, det er sgu ikke sikkert, for så havde vi ikke kunne blive store på danskheden og de danske tekster.
Mathias: Jeg synes også, at det der med et band, der synger på dansk og går over i engelsk, det er fesent. Så er det sådan, ej fuck, vi skal have flere fans.
Rasmus: Det er okay, hvis man starter med et nyt navn og et nyt projekt, så må man godt. Men det der med at lave en Kim Larsen…
Frederik: Det er også et spørgsmål, om det har internationalt potentiale, at vi synger på dansk. Der er jo potentiale i Norden, i Norge og Sverige. For eksempel på by:Larm i Oslo. Hvis man ser på vores tal på Spotify, så har vi også ret mange lyttere i Sverige og i USA også, og det handler jo lige så meget om den form for infrastruktur for, hvordan man kommer ud.

Bølgevækkeren

Udover sproget er det især de animerede musikvideoer på YouTube og bandets cover art, der finder inspiration i sagnomspundne universer med store granskove og antropomorfe dyr. Et hjemmelavet univers baseret på et livs fascination og øvelse.
Rasmus: Jeg tror, at det er en fascination, der altid har været der.
– Den første våde drøm, som Rasmus havde, da han var syv! siger Frederik jokende og fortsætter med venskabeligt drillende kommentarer, der starter smil og latter omkring bordet.
Rasmus: Det er bare noget, som jeg altid har dyrket, og nu putter jeg det ned over Fugleflugten. Så jeg tror bare, at det er det eneste, som jeg kan finde ud af…
Frederik: Det er fandeme ærlig snak det her! Du kan så meget andet. Få ting. Du laver en god risotto.
Mathias: Gør han det?
Frederik: Nej!
Det visuelle har altid været et vigtigt element i Rasmus’ kunst. Først gennem tegning og derfra gennem animationerne i en langvarig proces.
– Man har været en kæmpe nørd i alt for mange år og så bare siddet på sit værelse og stenet programmer, og så har man bare langsomt lært det. Kærligheden for at tegne og det at have en forståelse for anatomien er vigtig, når man skal animere. Jeg har altid tegnet – også lang tid før musikken kom. Det var ligesom mit kreative output, siger Rasmus og fortæller, at animationen ikke var noget, der kom fra den ene dag til den anden: Det var ligesom at lære at spille guitar. Man prøvede lige lidt, men ville ikke lære det, og så ser man pludselig sig selv sidde og lave en hel musikvideo.
Coveret på Fugleflugtens anden EP prydes af endnu en mytisk skikkelse, nemlig Bølgevækkeren – søn af den mytologiske Pan. Han spiller på sin fløjte og skiller sig ud fra de andre karakterer med mere menneskelige træk, og så er han samtidig et symbol på Fugleflugtens musik.
Rasmus: Han er ikke noget som sådan. Han er bare sådan et skovvæsen, som spiller på sin fløjte og sætter gang i ting. Og så var det vigtigt, at han skulle ligne en dreng, fordi EP’en havde meget det der ungdommelige og uskyldige. Det ses også i “Alt Der Glimter” med æblerovet, der fanger det legende og uskyldige, det barndommelige.
– Det er en meget interessant karakter i den forstand, at den leger, og at der ikke er noget rigtigt eller forkert. Der er ikke noget med, ‘du skal ikke leve på denne her måde, du skal lade være med at gøre de her ting’. Han repræsenterer en, der bare inviterer til at gå i gang med noget eller initiere noget. En bølgevækker, der sætter gang i noget. Det er ham, vi alle sammen er! udbryder Frederik til mit spørgsmål, om hvorvidt Bølgevækkeren er en, man forsøger at blive som. Rasmus supplerer: Jeg tror ikke, at jeg ser ham som en, jeg gerne vil være. Jeg tror, jeg ser ham mere som ånden i musikken.
Frederik: En antropomorficering!
Det er Rasmus, der har instrueret musikvideoerne til “Alt Der Glimter” og “Ensom Galakse”, hvor det ungdommelige og barnlig også går igen, blandt andet i form af et par flyverbriller.
Rasmus: Har I nogensinde set den film, der hedder Anton? Om en fyr hvis far var pilot? Hans far er død, og så har han en drøm om, at han skal flyve i farens flyver. Og han sidder hele tiden med de der aviator-briller og forestiller sig, at han flyver. Der er mange fortællinger, hvor børn tager de der briller på og leger, at de kan flyve.

Ny musik

Fugleflugten har lært sig selv at eksperimentere med det visuelle, og optrædener som den nedbarberede Café Halvejen Live Session viser, at bandet heller ikke er bange for at udvide sin musiske horisont. En synthesizer under armen på vej til øvelokalet vidner om det samme og skal være med til at forstørre de i forvejen nærmest uendelige lydflader.
Rasmus: Det startede med idéen om, at det kunne udvide rammerne for, hvordan man kunne skrive musik. Det gør, at det bliver ved med at være spændende at skrive ny musik, og med et nyt instrument til rådighed er der en helt ny verden af kombinationer.
– Det giver noget mere frihed. Så kan jeg spille lidt mindre og drikke lidt mere, tilføjer Frederik med et glimt i øjet.
Mathias: Den ligger også en bund, så der ikke kun er streng-instrumenter. Det er fandme svært at få den samme velocity til bare at ligge og have denne der Ååårrrhh!
Dog blev det måske for meget af det gode for Rasmus og de andre, da jeg lidt drillende spurgte ind til muligheden for et nummer helt uden rumklang:
Rasmus: De andre må godt, jeg vil ikke være med.
Mathias: Jeg har prøvet at høre et af mine guitarstykker uden effekter… Der var jeg ved at græde.
Frederik: Vi har hørt Rasmus synge uden reverb… Og det var heller ikke godt!
Rasmus: Jeg tror bare, at min ynglingsillusion i hele verden, det er reverb.
Hvis man til gengæld ligesom bandet er tilhænger af den store rumklang, så kan man allerede nu begynde at glæde sig til resten af 2018, da det lyder på Rasmus som om, at der med en lang indspilningspause siden Bølgevækker er masser af ny musik fra Fugleflugten i vente for det nye år:
– Der skal ske alt muligt i 2018. Vi kan ikke røbe så meget, men der kommer rigtig meget musik i ’18. Vi har halvandet års musik, som vi glæder os til at komme ud med.
Laurits: Og så kan vi jo godt sige, at vi har været i studiet over vinteren og indspillet lidt, så der kommer en single her til foråret. Det bliver lidt et slag på, hvor vi er på vej hen ad.
Frederik: Og så skal vi spille en masse koncerter og komme ud nogle steder, vi ikke har været i Danmark.
Næste stop er koncerten til VEGAs Udvalgte 2018, der bliver afholdt fredag den 26. januar i Lille VEGA, hvor i alt seks spirende danske navne vil sætte deres første præg på det kommende lovende musikår. Og hvis Fugleflugten kan holde kursen uden at vingerne knækker, så er der god chance for, at de kan flyve langt.