09 nov Interview med Vance Joy: Det bliver et lidt mere sammenhængende album

Foto: Justin Bettman

Den australske sanger og sangskriver Vance Joy er endelig tilbage efter tre års stilhed på udgivelsesfronten. To singler er indtil videre ude, og andet album er netop annonceret. Det nye musik var bar et af de emner, vi tog op, da vi i september mødte musikeren til en snak på Reeperbahn Festival i Tyskland.
Der er kommet meget, rigtig meget, lækker musik ud af “The Land Down Under” i tidens løb: Nick Cave, Tame Impala, Sia, Wolfmother, Chet Faker, Courtney Barnett og så videre og så videre. Singer-songwriteren Vance Joy pryder også den liste, for med hans break-through-single “Riptide” fik han ikke kun erobret aussiernes hjerter, men utallige hjerter verden over. Det uptempo, folkede indiepop-nummer har solgt over 1 million kopier verden over og tog i hjemlandet rekorden for flest uger i top 100 på single chart listen med hele 120 uger i træk. De flotte resultater kan næppe komme bag på nogen, der hører nummeret, for med sin ekstremt fængende melodi, stærke lyrics og fortryllende vokal stod Vance Joy med indbegrebet af et hit. Numre som “From Afar”, “Georgia” og “Mess Is Mine” er endnu nogle gode eksempler på Vance Joy’s aka James Gabriel Wanderson Keogh’s store evner inden for sangskrivning – evner der har ført ham verden rundt på turné.
Det var netop “på landevejen”, nærmere bestemt i Hamburg på den tyske showcase- og musikbranchefestival Reeperbahn Festival, at jeg fangede Vance Joy til en snak. Klokken havde slået fem om eftermiddagen, da jeg mødte den australieren i lobbyen til hans hotel lidt væk fra den travle og kulørte hovedgade Reeperbahn. Vance Joy var netop ankommet og skulle dagen efter spille hele to showcases på festivalen, hvor han var præsenteret af Warner Music som hovednavn sammen med blandt andet Liam Gallagher. Udover at festivalen hen over tre dage præsenterer flere 100 musikalske indslag, består Reeperbahn også af en conference for flere 1000 nationale og internationale folk fra musikindustrien, der jagter morgendagens stjerner og diskuterer aktuelle problemstillinger i den evigt omskiftelige branche.
En hitsingle i ærmet og indførelsen i musikindustrien
For Vance Joy var det i sin tid det førnævnte megahit “Riptide”, der blev vejen ind i den australske (og senere internationale) musikindustri. Nu skal du høre hvordan.
– Jeg havde ingen idé om musikindustrien, men jeg lagde min sang “Riptide”, som jeg indspillede i Melbourne, på facebook og soundcloud. Dengang havde jeg ingen kontakt med musikindustrien. Jeg havde en ven på facebook, som nu er min Manager, han er storebror til en af mine venner, som jeg gik i skole med. Vi kendte hinanden og var på facebook, men vi var ikke tætte venner – vi havde bare en forbindelse gennem hans lillebror, og jeg vidste, at han var Manager for nogle forskellige bands. Omkring to uger efter, at jeg lagde “Riptide” på nettet sendte han mig en besked, fortæller Vance Joy mig, da vi er kommet op på hans værelse og har slået os ned ved et bord.
I beskeden stod der, at han havde hørt sangen og var meget interesseret i at høre, om Joy lå inde med flere sange, og, ikke mindst, om det var noget, han havde tænkt sig at forfølge. Det måtte Vance Joy svare ja til, for allerede på det tidspunkt var han virkelig tændt på at lave musik, og han havde faktisk en håndfuld stemmeoptagelser på sin telefon, som han sendte til vennen, der senere blev hans Manager. Derfra rullede det hele, og det var hans Manager, der fik introduceret Joy til sit første Publishing-selskab i Australien, til sin producer, til agenter og så videre.
– Det var i 2012, og jeg mødte en masse folk i den australske musikindustri. Han(manageren, red.) forklarede mig, hvordan det hele fungerer, og han forklarer mig stadig, hvordan det hele fungerer.
Vance Joy havde altså ingen anelse om, hvordan musikindustrien var skruet sammen dengang, og det er fortsat en konstant læreproces. Hvad laver en Publisher, hvem er pladeselskabet, og hvor kommer en Manager fra?
– Jeg troede at pladeselskabet var Manageren og anede ikke, hvem der var hvem, så jeg har lært det over tid og erfaring.
Grunden til, at kendskabet til musikindustrien er en konstant læreproces bunder nok i det faktum, at den er under konstant udvikling, og samme er Vance Joy som artist. Hvordan han troede, at det hele hang sammen, dengang han startede i 2012, ser helt anderledes ud fem år senere, og industriens omskiftelighed har naturligt indflydelse på, hvordan personerne i den arbejder. Det har Vance Joy blandt andet bidt mærke i, hvad angår hans tilgang til sangskrivning.
– Jeg tror, at da jeg startede så jeg sangskrivning som en meget personlig ting – og det er stadig en personlig ting – men da jeg skrev mit første album, åbnede jeg ikke døren for at skrive med andre. Men så var jeg på et tidspunkt i en sangskriver-session som var rettet mod at skrive til andre, og jeg var bare en af sangskriverne i en gruppe. Der kom to sange fra bare at arbejde med andre folk, og jeg elskede virkelig de sange. De føltes som mig, og jeg tænkte: ‘hvis de her sange bliver ledige, vil jeg virkelig gerne bruge dem’. Så jeg endte med at bruge sangene, og de ændrede mit udsyn i forhold til, at jeg tænkte, at jeg skulle skrive alle sange helt alene. Pludselig fandt jeg ud af, at jeg stadig kunne lyde som mig selv, selvom jeg arbejde sammen med andre.
Generelt har Vance Joy en opfattelse af, at co-writing er blevet en mere og mere normal ting i industrien, og Joy er også åben for selv igen at prøve at skrive for andre. Det er ikke blevet en realitet endnu, sådan, helt rigtigt, men antallet af kunstnere, der har givet deres version af “Riptide” er ret stort, og tæller blandt andet Taylor Swift, som du kan høre her.

Live: Et godt band og en mistet stemme

Det er første gang, at Vance Joy spiller på Reeperbahn Festival, men showcase- og musikbranche-formatet er han efterhånden bekendt med. Hjemme i Australien har de en lignende festival i Brisbane ved navn Big Sound, og så har han spillet hele to gange på den største af slagsen: SXSW (South By Southwest) i Austin Texas, som han har virkelig gode minder fra.
– Første gang jeg spillede havde jeg ikke engang udgivet min første EP, eller også var den lige kommet, og vi vandrede bare rundt med et keyborad case og min guitar. Det var virkelig sjovt, husker han.
Siden da har Vance Joy spillet utallige, og atter utallige koncerter, og dagen efter vores snak tilføjes yderliger to på én dag. Der er mange ting, der skal spille til en koncert, og for Vance Joy er et godt band alfa og omega.
– Jeg har et virkelig godt band med virkelig gode musikere, som får alle mine sange til at lyde bedre. Det er sjovt at spille en sang, som man har skrevet og hørt på indspilning, og når man så hører det live, er man sådan: ‘wow!’. Jeg har en virkelig god music director, min trommeslager, som giver alle i bandet nogle virkelig gode roller, så vi gengiver pladerne virkelig godt. Så jeg tror bare, at det at have gode folk omkring sig til at spille med gør det hele meget sjovere og giver et bedre show. Det bedste er, når der er et virkelig entusiastisk publikum, og du bare gør dit bedste for at være underholdende og engageret og synger med passion. Når alle de ingredienser er der, er showet bedre, det gør det sjovere, og det, tror jeg i sidste ende, er det vanedannede ved at turnere.
Det sjove og vanedannende tour-liv kommer dog ikke uden sine konsekvenser, og det er en af de ting, Vance Joy ville ønske, at han måske havde vidst og taget lidt mere alvorligt, da han først begyndte. Når det så er sagt, så synker andre folks gode råd nok ikke rigtigt ind, før man selv erfarer det – af og til på den hårde måde. Og det eneste at gøre er i sidste ende bare at tage ved lære.
– Min far fortalte mig altid, at jeg skulle træne min stemme måneder før, jeg skulle synge, og jeg var sådan: ‘ ja ja ja, det skal nok gå’, og jeg kan huske, at jeg bare sang så meget uden at vide, hvad min krop var i stand til. Så jeg kørte bare virkelig hårdt på og omkring et år inde i min turné, eller efter ni måneders tid, mistede jeg min stemme. Og det var fordi, at jeg ikke varmede op inden og ikke vidste, hvad der skulle til for at holde mig sund.

Album nummer to på trapperne

Der er efterhånden gået mange år, siden Vance Joy’s skelsættende beslutning om at lægge “Riptide” på nettet. Singlen kom ud i 2013, og samme år indgik den på EP’en God Loves You When You’re Dancing. Året efter kom så debutalbummet Dream Your Life Away, som udover “Riptide” og 11 andre numre også indeholder den fængende indiefolk-skæring “Mess Is Mine”. Siden 2014 har der dog stort set været stille på udgivelsesfronten, men det laves der om på nu. I juli kom singlen “Lay It On Me” – en uptempo guitar- og stortromme-basker med Joy’s karakteristiske vokal i centrum og et storladent, nærmest episk omkvæd. Og så er anden-singlen “Like Gold” netop udkommet sammen med annonceringen af Vance Joy’s andet album Nation of Two, der er på gaden til februar 2018.
Jeg spurgte Vance Joy, hvad han har brugt tiden på siden debutalbum-udgivelsen i 2014:
– Jeg færdiggjorde min turné i starten af 2016, og så tog jeg nogle pauser i Melbourne. En måned hér en måned dér. Og så skrev jeg sange og tog til USA hver måned eller hver anden for at indspille. Så jeg har skrevet det nye musik i små brudstykker og samlet små grupper af to til tre sange og stablet dem sammen, indtil jeg havde nok til mit nye album.
Selvom vi kun har fået en begrænset smagsprøve på australierens nye materiale, tegner det altså rigtig godt, og selv man bestemt ikke er i tvivl om, at det er Vance Joy, man lytter til, så kan man godt fornemme, at der er gået noget tid siden sidst.
– Jeg tror, at min stemme har ændret sig en smule, og så er det et lidt mere sammenhængende album. Sangene fra mit første album var blandt andet taget fra min EP fra 2012, så det strakte sig over en lang periode. Der var et ret langt mellemrum mellem sangene. Men alt, denne her gang, har været indspillet over meget kortere tid.
Vance Joy har ikke så mange forventninger til, hvad vi som lyttere vil lægge mærke til ved hans nye materiale, men han håber da, at vi har optur over de samme numre, som han selv synes er allerfedest – selvom han ikke aner, om det rent faktisk kommer til at ske. Til gengæld er der især ét nummer, som du skal lægge mærke til, når det kommer. For det er et eksempel på en af Joys yndlingsting ved at indspille.
– Jeg elsker, når der sker et eller andet ved indspilningen, som du ikke havde forventet. Måske siger produceren, at du skal prøve at synge på en anden måde eller prøve et nyt instrument et bestemt sted eller lignende, og pludselig finder man ud af, at det lyder meget bedre. Så man har forbedret en sang, og man går på en måde fra, hvad man havde forventet til bedre end forventet. Der er en sang, der hedder “Call if You Need Me”, og produceren havde en fed idé til en effekt, man kunne tilføje på indspilningen af guitaren. Det lød virkelig old school og havde en smuk vintage-lyd, som gør sangen til et anderledes øjeblik på albummet.

To gode råd fra Vance Joy til dig, der selv går med en musiker i maven

Er du selv musiker og drømmer om en karriere som Vance Joy’s så kommer han her med et par sidste gode råd. Et af dem fik han selv fra en artist, han ser meget op til: den australske singer-songwriter Bernard Fanning.
– Vi talte om, at sangskrivning kan være virkelig svært, og at man af og til ikke føler, at man kommer nogle vegne, eller at der er en stemme inde i hovedet som er virkelig selvbevidst, når man prøver at skrive et eller andet. Og han sagde, at det alt sammen bare er forhindringer. Og det hjalp mig meget fremover bare at tænke: ‘nå, det var bare en forhindring, som jeg kan komme over, så jeg kan arbejde mig hen mod at skrive en sang.
Hvis Vance Joy selv skal give et råd videre (udover at du skal varme din stemme op, så du ikke mister den, og huske at alle bump på vejen bare er forhindringer, der kan overkommes), så er det ganske enkelt, at du skal huske at træne dine sangskriver-skills. I sidste ende er det dem, der skaber værket.
– Trial and error er det vigtigste. Bare bliv ved med at øve dig i at skrive sange, så du kan blive bedre, det er virkelig det mest centrale. Alt der kredser rundt om musikken kommer i sidste ende af din evne til at skrive sange, som folk kan knytte sig til.