17 okt Stort Interview med Aphyxion: “Det er metal med mening”

Foto: PR

Før Aphyxions koncert i Tønder den 29. september satte vi os ned med bandet for at høre, hvordan verden står til i Aphyxion-land. Der er blandt andet blevet opvarmet for Metallica, optaget nyt medlem og sagt ja til endnu en skole-koncert-tour.

Danmark har igennem en længere periode skabt utrolig spændende, og dygtige, metalmusikere, som mere eller mindre er blevet folkeeje i diverse metalkredse. Navne som Huldre, Baest, Bersærk, Defecto, Slaegt, I’ll Be Damned og, ikke mindst, Aphyxion er allerede ‘husholdte’ navne rundt om i landet, hvor de kan spille op for udsolgte spillesteder.

Et af de navne, vi her på redaktionen har fulgt igennem en længere periode, er førnævnte Aphyxion. Fra deres debut-EP Obliteration of the Weak til den (fantastiske) hårde to’er Aftermath: Det ripensiske band har overrasket gang på gang, om end det er på plade eller til deres energiske live-shows.

Mødet med Metallica

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at legenderne fra Metallica har besøgt Danmark hele fire gange alene i 2017. En af disse koncerter blev varmet op af netop Aphyxion, og vi nok ikke de eneste, der er nysgerrige på at høre, hvordan det er at opvarme for sådan nogle store legender, når man kommer fra en mindre sønderjysk by. “Vi kan lige så godt snakke om elefanten i rummet,” siger jeg og fortsætter: “Hvordan var det at møde Metallica?”

Det tager ikke lang tid, før guitarist, Jonas Haagensen får proklameret: “Det var vildt. Det var fuldkommen sindssygt.”
Trommeslager Jakob Tranberg tilføjer med en god, gammeldags, sønderjysk og ydmyg jagon: “Det var lidt hurtigt. De komplementerede os for vores show, vi sagde tak, og så endte det sådan lidt… ‘mojn’”

Det er tydeligt at mærke, at Aphyxion havde en vanvittig oplevelse med at varme op for Metallica, trods Tranbergs ydmyghed. At spille for så mange mennesker er i sig selv en kæmpe udfordring. Især når man hører, at det var begrænset, hvor meget tid til selve lydprøven, de faktisk havde at arbejde med.

“Vi ventede cirka fem timer på at få scenen. Derefter havde vi så scenen i 2 timer, hvor vi så til sidst fik anlægget omkring otte minutter, før dørene blev åbnet. Vi spillede et nummer, hvorefter vi så måtte forlade scenen, da alle de tusinde mennesker, der havde ligget i kø, selv fra før vi kom, bare kom stormende ind for at komme i pitten,” forklarer Jonas. De fleste er nok bekendt med Metallicas centrerede scene. Igennem en længere årrække har Metallica placeret deres scene i midten af arenaerne – fremfor den mere traditionelle scene, man er vant til.

“Man skulle omstille sig på rigtig mange ting. Til en koncert som denne her i dag i Tønder, har vi mere kontrol over mere præcise ting, så som hvor vores banner skal stå, og hvordan lyden skal være. Til Metallica-koncerten havde vi en 360 grader scene, hvilket betød, at vi hele tiden skulle være i bevægelse, bortset fra Jakob der er bundet af trommesættet. Derudover var der fantastisk mange mennesker,” siger Jais efterfulgt af Jonas, der tilføjer: “Vi havde lidt aftalt, at vi hver havde vores station, men man skal jo stadig forsøge at komme rundt og komme ud til publikum. Det var bare en lidt anderledes udfordring, fordi man kan se på forskellige videoer online, at så går der måske 10-15 sekunder, hvor der ikke var nogen over på en specifik side.” Normalt, når Aphyxion er på scenen, vil de godt kunne gå med ryggen til publikum og stadig få det til at se sejt ud, forklarer Jakob. Men sådan forholder det sig bare ikke rigtigt på en centreret scene. “Det lidt som at være nøgen med en pige for første gang. Du kan ikke skjule noget,” siger han og får hele bandet til at grine.

Når man har fart på og pludselig skal byde en ny bassist, vi mener guitarist velkommen

I starten af året meddelte Aphyxion, at deres ene guitarist, Bertil Rytter, havde valgt at forlade bandet. Ikke lang tid efter blev det så offentliggjort, at en ny guitarist var fundet: En ven af bandet gennem lang tid, Jesper Haas. “Hvordan har det været at få ny guitarist i bandet?” “Det har selvfølgelig været nyt og anderledes. Det har pustet lidt nyt liv i bandet,” siger guitarist Jonas Haagensen efterfulgt af forsanger Michael Vahl, der indskyder: “Det har ikke rigtig gjort noget ved den kreative proces. Der er vi ikke kommet til endnu. Efter at Jesper kom ind i bandet, har vi været nødsaget til at gentage lidt af vores sceneshow, så der har været meget på performance-fronten. Vi er så småt begyndt lidt på sangskrivningsprocessen, men vi har ikke samlet det sammen endnu, så hvorvidt den kreative proces bliver influeret vides ikke endnu.”

Jakob tilføjer, at Jesper kom med i bandet to til tre måneder inden, de havde et spillejob til en festival i Pumpehuset, hvor flere internationale navne spillede. Det er klart, at man til sådan et gig gerne vil gøre et godt indtryk på de andre optrædende, så bandet måtte lægge meget energi i at blive klar til den koncert. “Vi måtte se, hvad vi kunne gøre på scenen samtidig med, at vi fik Jesper gjort klar inde i bandet. Efter det havde vi så et gig på Smukfest, som endnu engang var et stort show for os, og så her for nyligt med Metallica. Så vi har slet ikke haft fokus på at lave ny musik. Det har kun været at skabe en solid base for vores koncerter.”

“Det sjove er,” siger Michael, “at Jesper har en baggrund med mange års musik, men han har aldrig spillet guitar. Han har spillet bass. Så det måtte jo også være en kæmpe omvæltning for Jesper.” Jesper mindes da også, at det var en lidt hektisk oplevelse at skulle joine et allerede meget veletableret band. “Det var lidt hektisk til at starte med. Som Michael nævnte, så gik jeg fra bass til guitar, så der var en del nyt, der skulle læres. Derudover var det nogle store shows at blive kastet ud i, eftersom det også var et nyt instrument, jeg skulle spille. Alligevel har det været fedt at blive en del af noget så solidt. Jeg spiller i to andre bands også, og har spillet med en del forskellige, men der er intet, der har været så stort som det her. Selvom det var lidt presset,” forklarer han.

Men der var ikke så meget at gøre ved, at det hele gik lidt hurtigt, for bandet havde en deadline, de skulle overholde. “Jeg ringede til Jesper en højhellig Onsdag, efter Michael kom med ideen,” fortæller Jonas og fortsætter: “Jesper har været en tæt ven af bandet, så vi har hængt meget ud og brugt meget tid sammen. Så jeg ringede og sagde: ‘Hey. Kan du spille guitar i Aphyxion? Nu? Eller kan du lærer det?’”
“Du ringede og spurgte, om jeg kunne spille guitar, hvor jeg så grinte lidt og sagde nej,” husker Jesper, der dengang mindede Jonas om, at de havde kendt hinanden i “fucking mange år”, og han spillede altså bas. “Jamen kan du lære det?” havde Jonas spurgt. “Nej, hvorfor?” sagde Jesper. “Fordi vi mangler en mand i Aphyxion!” havde Jonas sagt. “Nå!, jamen det kan jeg godt lære!”. Dagen efter, var Jesper så kommet for at låne en af Jonas’ guitarer. Han fik to uger til at beslutte sig, og efter at Jesper havde sagt ja, mødtes ham og Jonas to gange om ugen for at øve sammen.

På skoleturné: Vi er bare nogle stille og rolige fyre, der ikke spiser børn eller ofrer til satan

Noget, Aphyxion også har formået at skabe sig et navn ved, er igennem såkaldet skolekoncerter. I samarbejde med LMS (Levende Musik i Skolen) har Aphyxion før i år, rejst land og rige rundt og spillet i folkeskolers gymnastiksale for at levere solidt dødsmetal klokken otte om morgenen til en bunke trætte teenagers. Da jeg nævnte skolekoncerterne, kom der et udmattende suk fra flere bandmedlemmer. Ikke fordi, de synes hele oplevelsen er dårlig, tværtimod, men tanken om at skulle stå så tidligt op for at rejse landet rundt kan virke udmattende.

“Der ligger mange ting i det,” siger Michael. “Vi fik et kald fra LMS, der efterspurgte nogle musikere, der kunne være med til at udvide elevernes musikalske horisont. Og det var egentlig det, der satte os i gang, uden at vi rigtig vidste, hvad det gik ud på. Men vi ville gerne udvide unges musikalske horisonter, så vi sagde ja.”

Derfra gik det ellers stærkt for gruppen, for det er en kæmpe maskine, der sættes i gang. “LMS afholder omkring 2000 koncerter om året, tror jeg nok. Det er fuldstændig sindssygt. Så vi kom ind i en meget professionel maskine, hvor nogle yderst kompetente og dygtige folk kom ind over og lavede en masse undervisningsmateriale til eleverne. Derfra fandt vi bare ud af, at det hele var perfekt på så mange måder. Vi fik mulighed for at komme ud og møde en masse nye folk, som, forhåbentligt, syntes, at vores shows og musik er fedt. Det lyder måske også ret random at skulle ud og spille dødsmetal på en folkeskole, men eleverne synes, det er hammersjovt og mega spændende. Vi kommer jo også med hele settet. Strobelys og røgkanoner klokken otte om morgenen. Derefter kører den bare med fuld smadder på i 45 minutter,” forklarer Michael.

Hvad der adskiller Aphyxions skolekoncerter fra deres andre er, at de mellem numrene stopper for at holde en form for foredrag omkring deres sange. Og når de har talt lidt, så kører de videre med en omgang smadder, som Jonas udtrykker det. “Det, vi har fundet ud af siden, er også, at der kommer så mange gode ting ud af det her. Udover at udvide elevernes musikalske horisont, så er der måske også nogle folk, der ikke har kunne se sig selv i nogle fællesskaber før,” siger Michael og fortsætter:

“Der er mange af de her 7., 8., 9.-klasser, hvor der ikke typisk er et fællesskab omkring alternativ musik. Nogle af de folk, der ikke kan se sig selv i en Nik & Jay-kultur, ligesom vi heller ikke kunne, får en sindssyg oplevelse. Vi får beskeder fra eleverne, og der er flere, der gør alt for at komme til vores shows. Det er så fantastisk at opleve de her folkeskoleelever til vores koncerter efterfølgende, fordi de har haft så god en oplevelse på skolen. Og så handler det også rigtig meget om at nedbryde nogle fordomme. Der er mange, der har sine tanker og idéer om, hvordan man ser ud, når man enten spiller eller lytter til dødsmetal, før vi overhovedet er kommet ind på scenen. Så det er fedt, at vi kan komme ind på scenen og vise, at vi bare er nogle stille og rolige fyre, der ikke spiser børn eller ofrer til satan. Det hjælper at vise, at der er en anden side af den sag, som sagtens kan være nede på jorden. Det er metal med mening.”

Jonas tilføjer, at undervisningsmaterialet desuden er spækket med referencer til eksempelvis digteren Strunge, “så det er ikke fordi, vi kommer ud med grisehoveder og kaster blod uf over dem alle,” griner han.

Så hvad byder fremtiden på for Aphyxion?
“Ferie i Thailand!” udbryder de alle og griner. “Ej, vi laver en plade mere,” siger Jonas og fortsætter. “Vi er så småt begyndt at skrive lidt. I aften er sidste job i en lille periode, så derefter hedder den vist bare plade. Ellers har vi nogle småjobs til sidst på året, og så skal vi gøre klar til noget udenlandsk tour. Vi har fokuseret meget på Danmark med den sidste plade, simpelthen for at få godt styr på baglandet, så, next stop: the world.”

“Vi skal lige falde ned oven på alt det her, der er sket hen over sommeren,” tilføjer Michael. “Ellers skal vi bare have planlagt en del, så vores næste træk bliver endnu større end hvad vi egentlig kan forestille os lige nu. Det gælder meget for os om at hæve os selv til et niveau over, hvad vi faktisk forestiller os, vi kan. Vi vil gerne sigte efter det vildeste, men stadig tage det lidt som det kommer.”