fbpx

Reeperbahn Festival 2017: Dag 2

Foto: HMLTD // Svenja Mohr

Andendagen på den tyske musikbranchefestival Reeperbahn var en musikalsk gavebod. Fra westernrock til hiphop, singer-songwriter til syret disco-punk, Reeperbahn bliver bare ved med at overraske.

Det er et eventyr at befinde sig på gaden Reeperbahn, som udgør den største del af Reeperbahn-festivalen i Hamborg. Hvor end man går hen, er der ting at opleve, men heldigvis for os var torsdagens musikprogram særligt begivenhedsrigt.

Det første sted vi denne eftermiddag hører koncert er på scenen N-Joy Reeperbus. Blandt barer og madboder hører man både menneskesnak, -latter og forskellige musikbidder, som skaber en tætvævet atmosfære af festival. Midt i det hele er en stor grøn og hvid bus parkeret. Bussens sider er åbne og gør plads til en lille og intim udendørsscene.
Kunstnerne der optræder, optræder med høretelefoner på, og man får generelt en fornemmelse af at være til livesession i deres private studie.

Musikalsk mekka

Marlon Williams, en singer-songwriter fra New Zealand sidder og venter på scenen da vi ankommer til stedet. Der er problemer med lyden, så han når kun at spille tre sange. Men han vælger dem godt, og det bliver til en af de koncerter, hvor publikum simpelthen ikke kan løsrive sig fra kunstneren på scenen. Hans kraftige, androgyne, og næsten opera-lignenede stemme drager os mod ham, mens Marlon Williams synger sange om både ensomhed og kærlighed.

Læs også  Dansk premiere: Turboweekend-medlem debuterer med singlen “The End” under soloprojektet Mr. Koifish

Marlon Williams dyrker både det feminine og det maskuline, ofte i en blanding, hvilket kommer til udtryk på hans tredje sang “When I Was a Young Girl”. Sangen er utroligt smuk, og emmer af jazzballade med finurlige akkordskift og modige temposkift.

Som presenteren sagde efter koncerten, var det “quite gut”.
Efter denne rørende oplevelse bevæger vi os videre ned gennem Spielbude Platz, Reeperbahns midte, og rammer et nyt venue med et nyt band.

Shijo X, viser det sig at være, og de er et interessant band. De blander genrer som funkjazz og punkrock, og benytter sig af lange opbyggende instrumentale stykker og unisone melodilinjer især mellem vokal og klaver. Kontraster mødes i deres musik, som også udfordrer øret ved jævnligt skiftende taktarter. Navnet Shijo X kender vi ikke i forvejen, men vi noterer os med det samme, at dette band er værd at holde øje med.

Læs også  Den danske støjrock-trio The Entrepreneurs teaser debutalbum med ny slagkraftig single

Når man går på Reepeerbahn mødes man konstant af nye, musikalske indtryk, og vi når blandt andet at overhøre et americana soulband der skruer godt op for westernguitar og hæs bodegastemme, før vi går videre mod spillestedet Kukuun. Det er nu blevet tid til den canadiske rapgruppe Grand Analog, som giver en hæsblæsende koncert fyldt med både reggae, funk, rap og hiphop.

For mit vedkommende afløses Grand Analog af den britiske sangerinde Alice Merton, der spiller sin sidste koncert på Reeperbahn. Docks hedder stedet, og som du kan læse i vores anmeldelse, er hendes koncert både medrivende, energisk og rørende.

Fra kælder til loft

Natten fører os videre til Reeperbahns rødeste område Grosse Freiheit, og til spillestedet Kaiser Keller, hvor en af Englands for øjeblikket mest hypede grupper, HMLTD, giver koncert.

Deres musik kan ikke sættes i bås. Basta. Men man kan alligevel prøve at beskrive den:
Koncerten er et fantastisk sammensurium af glamrock, disco, punk, dubstep, techno og garagerock, og medlemmerne er klædt i de vildeste outfits: Blå læbestift, netundertrøjer, farvet hår og ansigtsmaling.

Blot forsangeren er et syn for sig selv, og midt i det epilepsifremkaldende lysshow danser han, excentrisk, flamboyant og frygtindgydende med lyserødt hår og bar overkrop. Dette er et band der SKAL opleves live.

Læs om deres nyeste dobbeltsingle her.

Aftenens sidste koncert fører os til udkanten af Reeperbahn allerøverst på Terrace Hill.

Her spiller det engelske indierock-band Childhood, og selvom de er klædt som nogle fra 60’erne, spiller de ny, hårdtslående melodiøs indierock. På trods af at vi farer vild på vej derhen, og må løbe fem etager op bare for at nå det sidste af deres koncert, når de alligevel at give os en optræden, som er en fryd for både øjet og øret.

Læs også  Ugens Uimodståelige // Uge 34

Torsdag bød på så mange musikalske oplevelser, at det var svært overhovedet at nå at bearbejde dem. Vi er taknemmelige, hvis de næste dage bliver bare halvt så oplevelsesrige som i dag.

Ditte Nebeling
dittenebeling@bandsoftomorrow.com