fbpx

Reeperbahn Festival 2017: Dag 1

Foto: First Hate // Bjørn Buddenbohm // Reeperbahn Festival
Tekst: Ditte Nebeling og Sofie Ree 

Onsdag eftermiddag ankom vi til Hamborg, og foreløbigt tyder det på, at de næste par dage bliver forrygende i selskab med Reeperbahn.

Vi ankommer til Hamborg om eftermiddagen. Vi står af bussen det forkerte sted, Hauptbahnhof Süd, og ingen af os kender byen. Vi befinder os i et urbanhektisk knudepunkt, her er lyskryds vi genkender, men også cykelstier vi i løbet af de første ti minutter afskillinge gange når at forveksle med fortov. En dagsmunter herre beder om en smøg, “Spasiba” siger han, før han vender tilbage til kammeraterne. Vi finder S-banen, og tager toget mod Reeperbahn st. i St. Pauli.

Gadebilledet er karakteriseret ved mødet mellem de smukkeste herskabslejligheder, den allé-agtige placering af grønt og streetartfacaderne. Her menes ikke grimme tags fra ‘crews’ du aldrig har hørt om. Okay, dem er der måske også nogen af, men mødet med gaden er mødet med imponerende og vidt forskelligartede kunstneriske udtryk. Der er de små og de store, de farverige, de afdæmpede, Simpsons-karikaturerne lever side om side med fredsduen og spraglede blomstertryk. Efter nogen tid lykkes det os at finde vores lejlighed. Vi smider taskerne, spiser fremragende pizza til få penge og sætter kursen mod festivalen.

Læs også  Det danske producer-par FIJI er ude med elektronisk banger

Gaden Reeperbahn kan bedst beskrives som en europæisk udgave af Times Square. Høje bygninger. Lys der blinker. Kæmpe billboards. Samtidig bærer området præg af en varieret og kreativ befolkning. Det første stykke tid går med at danne os et overblik, for området er stort. De fleste spillesteder ligger midt på gaden, men i sidegadernes teatre, barer og caféer udfolder festivalen sig også.

I midten af Reeperbahn mellem eksotiske madboder, plakatudstillinger og dj-setups ser vi vores første koncert.

Kill J kl. 20.20 på Spielbude

Festivalen starter for vores vedkommende i selskab med en landsmand. Kill J‘s musik hylder den elektroniske pop, og omkvædene bæres oftest af hendes karakteristiske udråb, mens drumpads og synths lægger bunden.

Scenen rummer både fans og tilfældigt forbipasserende. Luften summer af loungestemning, selvom aftenen er kølig. Her er folk, der lytter og folk, der bare hænger ud, par der danser, enere i baren. Da Kill J slutter koncerten af med “Bullet”, høres der hujen og applaus, folk vil have mere. Mere musik, mere af det hele.

Læs også  Dansk premiere: Turboweekend-medlem debuterer med singlen “The End” under soloprojektet Mr. Koifish

Vi bevæger os længere ned ad gaden mod spillestedet Molotow, ét af festivalens yderpunkter. Afstanden er dog aldrig et problem heromkring. Du når ikke at kede dig på Reeperbahn.

Denne del af gaden er ikke for sarte sjæle. Sex står malet på facaderne. Her er stripklubber, sex shops og pornografiske plakater på størrelse med butiksvinduerne på Strøget.

Ambitionen er at høre den danske elektroduo First Hate, men Molotow har tre scener, og vi er for sent på den. Scenen er pakket – vi ender ude bagved. I baggården mødes branchefolk og festivalgængere fra hele verden. På bordene flyder både gauloises og american spirit, og lyden fra højtalerne veksler mellem bløde reggaerytmer og speedet rock. Alt er velkomment på Molotow’s baggårdsscene. Pludselig sker der noget.

Læs også  Den danske støjrock-trio The Entrepreneurs teaser debutalbum med ny slagkraftig single

Che Lingo kl. 21.55 på Molotow Backyard

Manden på scenen er klædt i hvidt. Hvid cap, hvid trøje, hvid bandana om halsen. Han er i selskab med en fyr i sort hættetrøje og en producer i en fedora-lignende hat. Frontmanden starter med et flere vers langt acapella stykke. Først er der ikke rigtig nogen, der ved, hvad der foregår, men manden begynder gradvist at nå ud til de opmødte. Da produceren træder til, rettes folks opmærksomhed mod scenen, for de fyre her – de ved, hvad de laver. Frontmanden er lynhurtig i leveringen af sine rim. Hype-manden udfylder til perfektion sin rolle. Produceren leverer tunge beats, der vekselvirker mellem det solide og det omskiftelige, og da Che Lingo takker af, er festen sat grundigt i gang på Molotow’s baggårdsscene.

Første dag på Reeperbahn Festival levede i den grad op til forventningerne. Vi glæder os til at se og høre meget, meget mere.

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com