fbpx

#RF17: Redaktionens højdepunkter

Foto: The xx // Simon Zahrtmann

Roskilde Festival 2017 er nået til vejs ende. Efter en uge fyldt til randen med musikalske oplevelser ser vi på redaktionen tilbage på højdepunkterne. Det tæller blandt andet et kunstværk af en koncert med Solange, folkefest på Arena med Carl Emil Petersen og en følelsesladet magtdemonstration fra The xx.

MONTI på Countdown

– Jeg kendte godt til det aarhusianske hiphop-band MONTI, og på
baggrund af hvad jeg havde hørt, så jeg virkelig frem til deres
koncert på Countdown-scenen i opvarmningsdagene. Jeg havde da
også hevet en del venner med til koncerten med forsikring om, at
det nok skulle blive fedt – og det blev det i den grad! Og det var jeg
ikke ene om at synes. Det var en energisk og velspillet koncert, og
det var tydeligt at se, at selvom det er rapperen Sebastian Bang
Monti, der er i front, så er MONTI et helt band, der alle er
uundværlige for den samlede lyd. Jeg var blæst bagover af deres rå
talent, og så blev jeg ekstra glad, da der midt under koncerten blev
budt velkommen til The Chairman. Super gennemført koncert og
helt sikkert ikke sidste gang, at jeg skal se MONTI! – Line Mortensen, praktikant

Læs vores anmeldelse af koncerten her.

The xx på Orange

– Jeg har egentligt aldrig været den store The xx-fan, men det blev der lavet om på torsdag aften på Orange. Det var imponerende at se, hvor store stemninger og følelser, trioen fik aktiveret, med meget få midler, og deres tilstedeværelse og nærvær på den store scene var tryllebindende. Selv ikke “On Hold” eller “Crystalised” har jeg hørt nok til, at jeg kunne synge med, og alligevel blev koncerten en af de bedste, jeg har set på Roskilde. Det lyder banalt, men det er altså imponerende at fange en person, der ikke har noget forhold til musikken overhovedet, i sådan en grad, at jeg ville ønske, koncerten aldrig stoppede. I starten var folk omkring mig meget urolige. Nogle snakkede løs, fordi de ikke lige kunne overskue, at der ikke var nogle hits, mens andre troede, de skulle til mosh pit-koncert. Det var ekstremt forstyrrende i starten, men blev vendt til noget positivt, da The xx pludselig havde formået at overbevise disse, ellers ligeglade, publikummer i sådan en grad, at de til sidst stod bumstille og koncentrerede med os andre. – Nikoline Skaarup, Chefredaktør

Læs vores anmeldelse af koncerten her.

Carl Emil Petersen på Arena

– Jeg var selvfølgelig en af de utallige Ulige Numre fans, og blev da også ked, da de gik i opløsning. Da Carl Emil Petersen så selv udgav singler efterfølgende, har jeg faktisk ikke været imponeret. Det har ikke lige været mig, måske fordi jeg følte, at det stadig burde hede Ulige Numre… Jeg tænkte derfor også: “Hvad har I gang i, Roskilde? Ham på Arena? Virkelig?” Men jeg skulle selvfølgelig se koncerten alligevel, da rygterne jo sagde, at Carl Emil nok skulle spille Ulige Numre. Det var dog med et skeptisk mind-set, at jeg gik til Arena for at se koncerten. Men jeg er fan! Det var en super koncert, og de gamle numre var fantastiske, og Carl Emils nye material fungerede rigtig godt live. En rørende “Frit Land”-udgave og et kæmpe klimaks med konfetti under “København” var klart højdepunkterne fra en super koncert. Jeg tror stadig ikke, at Carl Emils nye musik er noget, som jeg vil lytte til derhjemme, men får jeg chancen for at opleve det live igen, så lyder der et stort JA TAK! – Line Mortensen, praktikant

Læs vores anmeldelse af koncerten her.

Arcade Fire på Orange

– Der er absolut intet, der taler imod, at Arcade Fire er havnet på denne her liste, hvis du spørger mig. Efter en hård og våd omgang, var deres energiudlandning af en disco- og rock-koncert (yes, den er god nok) alt, hvad jeg havde brug for! Jeg ved ikke, hvordan de syv canadieres samtale har lydt lige inden, de gik på scenen, men jeg forstiller mig, at det har været noget i retning af “We’re gonna fucking nail this show!” og så en masse kampråb eller larm af en art. Arcade Fire spillede en gennemført, genreforvirret blanding af gammelt og nyt materiale, og de havde publikum i deres hule hånd fra start til slut. Det gjalt også de mange, mange folk omkring mig, som tydeligvis ikke kendte til Arcade Fire andet end ved navn. Mine personlige højdepunkter var numrene fra albummet The Suburbs og efter en liiiidt flad version af “The Suburbs” kom heldigvis et af mine absolut yndlingsnumre “Sprawl II (Mountains Beyond Mountains)”. Tak Arcade Fire for, sammen med bl.a. The xx og Justice at vise, at årets Orange-program bestemt var et af de gode! – Nikoline Skaarup, Chefredaktør

Læs vores anmeldelse af koncerten her.

Solange på Arena

– Solange stod højt på min must-see liste, og jeg blev ikke skuffet, da Bey nr. 2 indtog Arena. Med et fuldstændig gennemkoreograferet set viste Solange, at hun er klar til overtage verdensherredømmet side om side med sin søster. Det var en koncert, hvor både musikken og det visuelle vejede lige tungt, og som kombination af de to ting, blev koncerten løftet op på et imponerende højt niveau. Jeg synes, at Solange har hele pakken. Hun synger fantastisk, skriver de smukkeste sange (der samtidigt tør sige noget og vise, hvad hun har på hjerte – fedt!), og så er hun en tydeligt kunstnerisk sjæl, når det kommer til at bringe musikken til live på en scene. Koncerten var fantastisk. Hun var fanstastisk. Kommer Solange forbi Danmark igen, så er jeg 100 procent at finde der. Line Mortensen, praktikant

Læs vores anmeldelse af koncerten her.

Kevin Morby på Pavillion

– Det fede ved at være på så stor en festival som Roskilde er, at der er så mange mennesker, at der altid vil være publikummer til den koncert, du tager til, også selvom et større og mere hypet navn spiller samtidigt. Jeg er virkelig glad for amerikanske Kevin Morby og blev derfor helt trist, da jeg så, at han skulle spille oven i The Weeknd. Jeg vidste godt, hvem jeg helst ville se, men jeg blev ganske bekymret for, om jeg ville være den eneste. Den bekymring skulle jeg absolut ikke have haft. Pavilion var proppet, og folk var lige så oppe at køre som jeg! Med god grund, for Kevin Morby gav os en medrivende og professionel, musikalsk oplevelse. Der var ikke noget pis med Morby, som havde én klar mission: sammen med sit band at servere sine sprøde, folkede indierock-nummer så godt tilberedt som muligt. Der var derfor ikke meget snak mellem numrene, men det gjorde ingenting, for Morbys fortællinger og anekdoter ligger i musikken. Jeg har svært ved at sige, om mit højdepunkt var koncerten i sig selv, eller synet af hvor mange, der havde trodset The Weeknd for at opleve noget af det bedste indierock, vi har for tiden. – Nikoline Skaarup, Chefredaktør

Læs vores anmeldelse af koncerten her.

Lorde på Arena

– Jeg blev overlykkeligt, da Lorde blev offentliggjort til Roskilde Festival, og mindst lige så forundret da programmet udkom, og hun skulle spille Arena. Lorde er nemlig kæmpestor i min verden, og derfor var hun klart et hovednavn for mig. Hele festivalen kulminerede for mig lige inden midnat, da Lorde indtog Arena. Hendes første album Pure Heroine var sublimt, og Melodrama er intet mindre. “Green Light”, “Supercut”, “Sober”, “The Louvre” og mange mange flere. Jeg glædede mig til at høre hver og en, og det var fantastisk. Der er ikke noget bedre end at stå til en koncert og kunne synge med på hvert eneste ord, og det var, hvad Lordes koncert på Arena var for mig. Også “Magnets” og “Royals” var fantastiske, og jeg var alt andet end skuffet efter koncerten. Det var første gang, jeg så Lorde live, men det bliver 100 procent ikke sidste gang. Jeg vil rejse langt for at få den oplevelse igen – men jeg krydser dog mine fingre for, at Lorde også syntes, det var fedt nok til, at hun gider at komme tilbage til lille Danmark. – Line Mortensen, praktikant

Rag’n’Bone Man på Avalon

“Koncerten med Rag’n’Bone Man på Avalon var for mit vedkommende dette års bekræftelse i, hvad der gør festivaler så (undskyld mit sprog) fucking fantastiske. Jeg havde absolut ingen forventninger til koncerten, som så endte med at blive en af de bedste, og det er den skønneste følelse, jeg kender. Jeg befandt mig egentligt bare på Avalon, fordi jeg skulle anmelde koncerten, og jeg stod der alene, fordi alle mine venner var til The Weeknd. Selvom jeg var alene hele koncerten igennem, følte jeg mig dog meget forbundet til resten af publikum på sådan en måde, hvor jeg kiggede rundt på folk omkring mig og tænkte: vi er lige nu sammen om en virkelig god oplevelse, som vi skaber i samarbejde med de her musikere. For Rag’n’Bone Man var bestemt god. Virkelig god! Men det samme var hans publikum altså, for sjældent har jeg hørt og set folk været så begejstrede. Flere gange måtte den taknemmelige brite holde igen med at tale i mikrofonen, fordi bifaldet og jublen var så overdøvende. Han overgav sig til sine fans, som havde overgivet sig til ham og hans musik. Det var en ret magisk situation at være en del af. Det var langt fra kun landeplagerne “Skin” og “Human”, der prægede koncerten. Det var samtlige numre, festlige som nedtonede, og det var Rag’n’Bone Mans fantastiske sammenspil med bandet. Han har en for vildt stemme, men det er ikke nok, og det viste han, at han udmærket var klar over, ved at lade sit band spille en afgørende rolle i succesen. Skønt! – Nikoline Skaarup, Chefredaktør

Læs vores anmeldelse af koncerten her.

Du kan læse samtlige anmeldelser fra opvarmningsprogrammet her, og fra musikdagene her.