23 jun Five Finger Death Punch – Copenhell 2017
Foto: Morten Skovgaard
Scene: Helvíti
Dato: Fredag den 23. juni kl. 23.00
Enten er man über fan, ellers så forstår man ikke hypen. Deres koncert var et forsøg på at brede Five Finger Death Punch-familien, men hvorvidt dette sket er uvist.
[rwp_box id=”0″]
Klokken havde slået 23.00, da lyden af den dystopiske tale fra “Network” kom ud af højtalerne. Five Finger Death Punch har generelt set mange dystopiske og militaristiske tekster i deres repertoire, så det kom ikke som en overraskelse, at en gimmick som denne blev brugt.
Det store spørgsmål, mange har haft på deres læber, er: Hvordan ville det dog gå, nu hvor den originale forsanger, Ivan Moody, er rejst hjem, midt tour, for at tage på rehab for stoffer og alkohol. Med sig, i stedet, havde de Tommy Vext – nok bedst kendt fra punk-bandet Snot.
Som frontfigur gjorde han, hvad han kunne – om end med en lidt akavet tilgang. Det hjalp heller ikke, at der efter hvert nummer var komplet lys- og lyd-stille fra scenen i helt op til et minut, uden der skete noget. Da lyset endelig kom tilbage på scenen blev det til small talk fra Tommy Vext og bassist Matt Snell. Det var dog de samme fraser, der kom igen og igen, og deres musik – som kan beskrives som enten Godsmack- eller Disturbed Light – er hverken lige så originalt som deres prøven på at hype publikummet. Koncerten involverede svajende hænder under “Never Enough”, en cirkelformet gåtur (jeg nægter at kalde det en cirkel-pit), og et lyshav af mobiltelefoner under “The Bleeding”.
Nu lyder det nok som om, jeg rakker meget ned på Five Finger Death Punch – og det er måske rigtig nok, men så vil jeg også sige, at Five Finger Death Punch er det perfekte teenage-metal. Det er seriøst ment. De fleste unge metalhoveder i dag startede deres musikrejse med bands som KoRn, Marilyn Manson, Slipknot, Disturbed og Avenged Sevenfold – og hvad er Five Finger Death Punch, hvis ikke en blanding af dem. I min optik fungerer Five Finger Death Punch som det perfekte starter-band, hvis man gerne vil ind i metal-verdenen. Koncerten reflekterede dette.
Hvis man aldrig har været til en metal-koncert, og man er bange for aggressiviteten og energien, vil Five Finger Death Punch fungere perfekt. En let, familie-venlig koncert. Pitten var dog også rødglødende igennem koncerten, så jeg er sikker på at der var mange, der havde en kæmpe (og sikker) fest.
Tommy Vext fungerede også som en fin frontfigur – desværre savnede man den robuste stemme fra Ivan Moody under “Wrong Side of Heaven” – især da denne blev fremført i akustisk udgave. Til gengæld, under en sang som “Hard To See”, fungerede Tommy Vext lige så godt som Ivan Moody ville have gjort – rent vokalmæssigt. Five Finger Death Punch har ikke opfundet den dybe tallerken, men de har da om ikke andet lært at bruge den nok til, at folk gider betale penge for det.
