fbpx

Hatebreed – Train

Foto: PR
Dato: Torsdag den 27. april 2017
Venue: Train, Aarhus

Frontmand Jamey Jasta var den store vinder, da Hatebreed lagde vejen forbi Aarhus.

Hatebreed – Train
4 / 5 Anmeldelse
{{ reviewsOverall }} / 5 Users (0 votes)
What people say... Login to rate
Order by:

Be the first to leave a review.

User Avatar User Avatar
Verified
{{{ review.rating_title }}}
{{{review.rating_comment | nl2br}}}

Show more
{{ pageNumber+1 }}

Jeg havde igennem en længere periode fortalt flere af mine venner om den kommende koncert med Dying Fetus og Hatebreed. Min vennekreds er ikke den typiske metalfan. Tværtimod. De driller mig med, at de ikke kan forstå, hvad der bliver sunget, når frontfiguren bare råber eller growler, og jeg driller dem med, at de ligger på gulvet og græder til Bon Iver. Sådan er vi jo alle forskellige.

Mine venner havde dog hurtig bidt mærke i, at denne aften var noget, jeg havde glædet mig til. Siden jeg så Hatebreeds fantastiske Roskilde-koncert i 2013, har jeg været en dedikeret fan, og det er derfor lidt vemodigt, når jeg siger, at koncerten ikke nåede samme niveau som dengang i 2013.

Efter at det klassiske dødsmetalband, Dying Fetus, havde (prøvet) at varme publikum op, var det nu blevet tid til aftenens hovednavn: Hatebreed. Efter at blive spillet ind til Inner Circles “Bad Boys”, blev gulvet hurtigt ryddet. Den energiske og fandenivoldske frontfigur, Jamey Jasta, var knapt nok gået på scenen, før aftenens første moshpit blev skabt.

Hatebreed kalder sig selv kongerne af moshpitten, og deres sidste plade, “The Concrete Confessional” blev specifikt lavet som et ‘pit-album’. Det var derfor ikke underligt, at pit-området forblev ryddet hele koncerten igennem. Hvad der dog var underligt, og som denne anmelder bed mærke i, var, at da et af deres, synes jeg, bedste moshnumre, “Doomsayer” , satte igang, så faldt pitten til ro, og halvvejs igennem sangen var pitten ikke-eksisterende. En skam da mosh-pittene igennem hele aftenen var hårde, energiske og mest af alt; sjove.

Hvis ikke det var for den fantastiske frontfigur Jamey Jasta, så havde aftenens koncert nok set helt anderledes ud. Jeg siger det med det samme. Jamey Jasta er nok en af de bedste frontgurer, metallens verden har at byde på. En komplet blanding af humor, charme og rebelskhed skaber en personificering af Hatebreeds musik igennem Jamey Jasta. Han var fokuspunktet igennem hele koncerten. Al energi, der blev givet fra bandet til publikum, kom primært fra Jamey Jasta. Om det var med hans løben rundt på scenen eller hans utallige highfives og små sjove kommentarer til publikum, så var det Jamey Jasta, der gjorde koncerten til den oplevelse, det var. Bandet spillede som de skulle, men med for meget rutine slået til. Guitaristerne blev pænt stående ved deres mikrofonstativer, og i få kavalkader kastede de knytnæver i luften. Dog med lille undtagelse af bassisten, den altid headbangende Chris Beattie, der kunne sætte de fleste headbangers til skamme.

Hatebreeds koncert bød på et stort potpourri af deres lange bagkatalog med klassikere som “Destroy Everything”, “Perseverance”, “In Ashes They Shall Reap” og den afsluttende “I Will Be Heard”. Hvor koncerten åbnede med det nyeste music – blandt andet “AD” og “Looking Down the Barrel of Today” – så var det bagkataloget, der k lov til at stråle. Det var en fornøjelse at opleve Hatebreed på aarhusiansk jord. Aftenen vil nok ikke gå over i historien som den bedste Hatebreed koncert i Danmark, men nærmere som dengang Hatebreed bragte deres “destroy everything” mentalitet med til Train i Århus. #MereMosh

Kenneth Tygesen
kennethtygesen@bandsoftomorrow.com