05 mar Trivium – Train

Foto: PR
Venue: Train, Aarhus
Dato: Lørdag den 4. marts 2017

Den 4. Marts stod i metalcores tegn da amerikanske Trivium, britiske Shvpes samt Sikth gav koncert på Train i Århus. En koncert med non-stop energi, mosh- og cirkelpits og en crowdsurfer eller 4.

[rwp_box id=”0″]

Første band på dagens liste var britiske Shvpes. Med en klar lyd, en energisk frontfigur og hårdtrammende storetrommer, kom Shvpes udover scenekanten – både billedligt, men også bogstavlig talt. Det er et under at man som et ellers relativt ukendt band som Shvpes kan skabe en solid moshpit igennem alle sine sange, fra start af. Man kan ikke andet end at tage hatten af og sige, sådan skal en opvarmingskoncert fungere. Desværre var det ikke hel ligedan da de britiske brødre fra Sikth gav deres show. Det var en arbitrær affære, hvor publikum ikke vidste hvad de skulle gøre af sig selv. Nogle tog en tur ud i pitten, andre stod i baren og de sidste stod på ryge balkonen. Der var ikke meget publikumskontakt – eller gejst at hente her.

Men så for silvan. Så kom Trivium. Efter at være blevet spillet ind på scenen af Iron Maidens “Run to the Hills” (med fællessang fra publikum, så man skulle tro man var til Iron Maiden koncert), var aftenens hovednavn nu ellers i gang. En lidt sløv opstart hvor der blev trukket for meget på rutinen. Publikum var med fra starten af, og de obligatoriske pit-område var ryddet fra sang et af. Det var ikke bandet der gav energi til publikummet i starten af koncerten, det var publikum selv der stod for det. Det skulle dog lægges til skamme da vi ramte aftenens 5. numre op til aftens 7. nummer. Festen tog for alvor til under “The Deceived”, men det var under “Strife” at den konstante fest var sikret for alle Trains gæster.

Train var fyldt lige over halvvejs på denne kolde lørdag aften – og det kunne mærkes under de to opvarmningsbands. Der var begrænset antal mennesker i pitten i starten af aftenen, men det steg kun eksponentielt som Trivium tog over. Train føltes nu som et lille spillested, hvor alle mennesker kom hinanden tæt. Om end det var de nøgne mandekroppe der øj rundt på gulvet i deres nærmest gorilla-lignende dans, eller om det var folk i Copenhell t-shirts der lagde armen rundt om en for at lave en kædeheadbang. Lige pludselig på denne aften gik det hele op i en højere enhed, og det var som om at alle i publikum var med til en speciel begivenhed.

På vej ud fra spillestedet overhørte jeg en af mine fælles publikummer sige ‘Du ved det var en god metal aften når der er en dunst af øl og blod i hele lokalet’, og ja. Jeg kan kun give ham ret. Der var folk der kom til skade i pitten (inklusiv mig selv), men det var det hele værd, for at kunne være en del af denne specielle, næsten intime koncert sammen med Trivium.