fbpx

The Great Escape afslører 100 nye navne til festivalprogrammet

Foto: Dagny // PR

Festivalen for upcoming kunstnere, The Great Escape, tilføjer i dag hundrede nye navne til deres line up.

Englands svar på en større SPOT Festival kaldes The Great Escape og foregår i Brighton. Festivalen afholdes hvert år i maj, og præsenterer op til 450 musikalske stjerneskud, der spiller på forskellige scener rundt omkring i byen. Udover showcases afholdes en konference, hvor branchefolk mødes for at diskutere tendenser og udviklinger i musikverdenen. Med sit store line up og mange besøgende er The Great Escape en af Europas største festivaler af sin slags.

I dag har The Great Escape offentliggjort hundrede nye navne til deres musikprogram for festivalen 2017, som blandt andet tæller Off Bloom (DK), Dagny (N) og The Japanese House (UK). Tidligere har de offentliggjort navne som Jameszoo (NL), Sigrid (N) og Rag n’Bone Man (UK).

Se alle de hundrede nye navne her.

Sidste år tog vi afsted til Brighton for at opleve nye spændende musiknavne, og du kan læse om de fem fedeste opdagelser, vi gjorde os, lige her.

Anne Lærke Rasmussen
annelaerke@bandsoftomorrow.com