fbpx

10 hurtige til… Toothless

Foto: Susanna Moro

Toothless har med førstesinglen “Sisyphus” fanget vores fulde indiepopelskende opmærksomhed. I anledning af udgivelsen af debutalbummet The Pace Of The Passing, som udkommer fredag den 27. januar, har vi fanget Toothless og stillet ham ti hurtige spørgsmål.

Bag navnet Toothless står britiske Ed Nash, som du måske allerede kender fra gruppen Bombay Bicycle Club. Her har Nash spillet bas, indtil bandet valgte at splitte op til fordel for andre projekter i januar 2016. Nu, et år efter opløsningen, kommer debutalbummet The Pace Of The Passing, som især har temaer som mytologi og astronomi i lyrisk fokus.

Om debutsinglen “Sisyphos”, der som bekendt deler navn med den berømte græske myte, udtaler Nash:

Myten handler om en mand, der hver dag skal bære en tung sten op af et bjerg, for kun at se den trille ned igen. Jeg ville gerne skrive en sang der tog udgangspunkt i myten, men som handlede om et forhold mellem to mennesker. Den handler om altid at være der for nogen, ligemeget hvor mange gange de begår fejl, og ligegyldig hvor uundgåeligt det er, at de kommer til at gøre det igen.

Singlen har dog ikke været en ørehængende indiepopsang, og var faktisk tæt på ikke at komme med på debutalbummet:

I omkring et år eksisterede den som en forfærdelige J-poppet optagelse, som jeg elskede, men som alle andre hadede. Efter måneders overtalelse, endte jeg med at optage den her version. Jeg er glad for at de stod fast!

Med sig til at skabe albummet (og holde ham fra J-pop) har Nash haft samarbejdspartnere som blandt andre Marika Hackman og The Staves, og har derudover også haft den tidligere forsanger i Bombay Bicycle Club, Jack Steadman, med som co-producer.

Tre ord der beskriver min musik…


– Pretty, pretty good.

Jeg startede med at spille musik fordi…


– Jeg ikke var god til sport, og computerspil er for nørder.

Jeg får inspiration fra…


– Historier. Jeg elsker sange, der har et narrativ eller genfortæller en historie. Jeg elsker især Joanna Newsom og Nick Caves arbejde.

Den bedste koncert jeg har spillet er…


– Jeg har kun spillet seks koncerter med Toothless indtil videre! I slutningen af november spillede vi debutalbummet som helhed på The Pickle Factory i London. Det var stort, at folk endelig fik at høre, hvad jeg har arbejdet på de seneste to år.

Den bedste koncert jeg nogensinde har set var…


– Jeg så Sufjan Stevens spille i The Royal Festival Hall for omkring seks år siden, og det var vildt. Han var klædt ud som en svane og havde lavet synkroniserede danserutiner til hans nye sange. I slutningen af settet, hvor de spillede “Chicago”, blev der smidt gigantiske balloner ned fra taget, og alle kom op i midtergangene og festede.

Hvis jeg ikke var musiker ville jeg være…


– Arkitekt tror jeg. Jeg havde fået en studieplads på arkitektur på universitetet, men startede aldrig, fordi jeg gerne ville give musikken et skud. Det gik meget godt… Jeg ville have været en forfærdelig arkitekt.

Mit yndlingsband/kunstner lige nu er…


– Thee oh sees. Jeg så dem live sidste år, og de blæste mig fuldstændig bagover. De har lige udgivet et live album, så jeg kan genskabe oplevelsen i min stue. Jeg kan endda moshe og kaste øl udover det hele for den autentiske oplevelse.

Den vigtigste ting for mig, når jeg laver musik er…


– At der er en lyrisk idé. Du kan have en fantastisk melodi og et skønt arrangement, men hvis lyrikken ikke er der, vil sangen aldrig fuldstændig nå ud til folk. De bedste sange er dem, der har alt de ovenstående.

Når folk lytter til min musik burde de…


– Planlægge at have fri bagefter. Du får lyst til at lytte til det en gang til.

Mit debutalbum er…


– Ensomt og har brug for selskab. Please, tag et eksemplar med ind i dit hjem den 27. januar.