2017-opdagelser: Noga Erez

2017-opdagelser: Noga Erez

Foto: PR


Året lakker mod enden, og vi sætter fokus på et udpluk af de mange, nye musikalske bekendtskaber, vi har været så heldige at gøre os i løbet af 2017. Tag god imod én af dem: Noga Erez.

Noga Erez er ikke dansk, ikke amerikansk, ikke britisk, ikke norsk og ikke svensk som mange af vores musikalske forelskelser så ofte er. Noga Erez er fra Israel, nærmere bestemt fra Tel Aviv, og opvæksten i den israelske hovedstad har dannet rammen om hendes anmelderroste debutalbum Off the Radar fra juni i år:

Med kompromisløs attitude og elektronisk troldmandsskab giver Erez et indblik i sin konfliktfyldte opvækst i Israels største by Tel Aviv, hvor hun balancerer mellem vreden i konflikten og ønsket om at drømme sig væk i musikken.

Det var nogle af vores anmelders indledende ord, inden han kvitterede Noga Erez og makkeren Ori Rousso’s album med flotte fem ud af fem stjerner.
Musikken er, helt kogt ned, gode popmelodier svøbt i hårdtslående, elektroniske produktioner toppet med velovervejet, dybtfølt lyrik – leveret af Erez’ attitudefulde og dybe røst. Af musikalske inspirationskilder peger hun på artister som Björk, fka Twigs, Kendrick Lamar, M.I.A. og Frank Ocean.



Udover at Noga Erez kom på tale ved udgivelsen af hendes album, var hun også natten mellem den 30. juni og 1. juli 2017 at finde på Gloria-scenen på dette års Roskilde Festival til en stemningsfuld koncert. Det var nogle timer inden da, at jeg mødte hende til en snak i et af festivalens backstage-områder.

Jeg havde egentligt tænkt mig at spørge ind til det land, der så ofte refereres til i pressemeddelelserne om Noga Erez og andre interviews med hende: Israel. Jeg ville vide mere om det politiske klima, hendes musik emmer af. Jeg ville vide mere om det sted, hun er vokset op i, som synes så fjernt fra mit eget. Og jeg ville vide, hvordan det er at være musiker i Israel.
Det sidste, jeg har på min optagelse fra vores snak, er imidlertid et meget lettet og glædesfyldt: “VI TALTE SLET IKKE OM ISRAEL!
Så her er, hvad vi i stedet fik talt om…

“Du er nødt til at lave en masse lort for til sidst at kunne skabe noget godt”


Det siler ned. Det er fredag på Roskilde Festival, og “heldagsregn” er, hvad vi har fået sat i vente af diverse meteorologer, der hvert år elsker at kunne breake de enten gode eller dårlige nyheder til festivalgæsterne. Prognosen har desværre vist sig at være ret præcis indtil videre, og jeg kan ikke lade være med at undskylde på vegne af den danske sommer. Vi har fundet en form for lille overdækning i backstage-området bag Orange Scene, hvor Father John Misty netop har sat gang i sit megahit “I Love You Honeybear”.

Det føles ret naturligt at spørge Noga Erez ind til, hvornår hun vidste, at det var musikken, hun skulle dedikere sig til. Med så høj kvalitet, hun og Rousso har leveret på deres første pladeudspil nogensinde, er det svært at forestille sig, at det bare har været en spontan indskydelse, eller en form for joke, der har udviklet sig, som man nogle gange hører om. Sandheden er et ‘både og’…

Jeg har altid vidst det, men jeg blev forelsket i det at lave musik gradvist. Jeg har altid lyttet til musik, men kun for min egen fornøjelse. Da jeg startede med selv at lave det, var jeg meget ung, og der var det også noget, jeg bare gjorde for min egen morskab. Jeg havde aldrig ambitioner om, at det skulle være min karriere.

Men en dag blev det seriøst, og beslutningen om at gøre musik til en karrierevej medførte både en masse spændinger, men også følelsen af lettelse over endelig at have fundet sit kald.

Noga Erez var både vild og rastløs som barn, og hun havde for meget krudt i røven, for at sige det ligeud, til at sidde ned og øve et instrument x antal timer om dagen: “Det betød, at jeg, da jeg fyldte 18, var et sted i mit liv, hvor jeg bare var dårlig til alting, der havde med musik at gøre,” mindes hun; “jeg spillede lidt klaver, lidt percussion og sang lidt, men intet var dybt rodfæstet i mig”. Men efterhånden fik hun mere ro i kroppen, og ved 18-års-alderen skiftede det. Hun lærte at koncentrere sig om ting, hun aldrig før havde sat sig ind i. Hun smagte på den søde følelse af, hvor tilfredsstillende det er at dedikere sig til noget, se det få succes, og mærke den selvtillid, det gav hende. “Det var tidspunkter som disse, jeg forstod, at det var den følelse, jeg ville have hele tiden.

Følelsen af 100% tilfredshed er imidlertid en illusion for Noga Erez. Den har hun aldrig følt, selvom vi andre kan lytte til hendes musik og synes, at hun fortjener den. Hun har aldrig lænet sig tilbage og overbevist sig selv om, at hun har klaret den, og det er hele motivationen for at fortsætte.

Jeg kan føle fra tid til anden, at jeg har lavet noget, jeg kan stå bag, og som jeg er stolt af, men der vil altid være tvivl. Der vil altid være et potentiale for, at jeg vågner op næste morgen og ikke kan lide det. Sådan vil det altid være med musik. Du føler, at du har lavet en fantastisk sang, og dagen efter synes du, at den er dum. Hvis du er smart, siger du til dig selv: ‘okay, det her er fedt, men lad os se, hvordan det føles om en uge, om en måned…’”

Derfor har Erez et hav af sange liggende, som hun elskede, da hun skrev dem, men som i sidste ende aldrig blev en del af albummet, fordi hun efterfølgende syntes, at de var dumme:
Du er nødt til at lave en masse lort for til sidst at kunne skabe noget godt.

Læs også  29 navne du ikke må misse på Reeperbahn Festival 2018


Noga Erez – Off the Radar


Numrene på albummet, Off the Radar, der skulle vise sig at blive en strålende debut, var aldrig tiltænkt et album. For Noga Erez er albummet nærmest helligt. Når hun hører en sang, hun godt kan lide, hører hun altid resten af albummet, og hun elsker albummet som koncept. Så selv at skulle lave et var simpelthen for stressende og slet ikke noget, hun var klar til at prøve kræfter med. Perioden hvor hun skrev numrene fra Off the Radar spænder over tre år, men fra at hun pludselig vidste, at hun alligevel skulle kaste sig ud i et album, var der tale om måneder. Hun illuminerede en række af sine numre og udvalgte de allerstærkeste, hun følte sig mest stolt over.

Det var en lang proces, vil jeg sige, og jeg tror på en måde, at jeg har arbejdet på det her album hele mit liv. Det er sådan, jeg føler omkring det. Sådan kommer det ikke til at føles på det næste album, for det er ikke mit debutalbum, og sådan er det.

Temaerne på Off the Radar er ret klare: Eskapisme og ikke mindst grunden til, at man har brug for eskapisme, som man har kunne læse i en pressemeddelelse om albummet: “Dance While You Shoot” er en kærlig reminder om regeringens magt over dig. På den ene side sikrer den dine basale behov, og på den anden vildleder den dig med manipulerende medier og bureaukrati, mens den tager dine penge. “Pity” er opstået på baggrund af frustrationerne over en gruppevoldtægt, men handler generelt om at være kvinde i en mandsdomineret verden, og titelnummeret “Off the Radar”, har du måske allerede gisnet om. Den handler om vores frygt for at være anonyme, glemte væsner, off the radar, og resultatet heraf, som er en trang til konstant at skulle markere sig med diverse ureflekterede, sociale meningsdelinger i en evig hunger efter andres bekræftelse.

Linjen er lagt, og stregen trukket rimelig tydeligt. Er du på udkig efter et nummer at lytte til for at komme dig over din eks eller få svar på, hvad du skal gøre, hvis hende dér, du er vild med ikke svarer tilbage, så skal du nok lede andetsteds. Men Noga Erez går ikke op i stringent at følge specifikke idéer, og hvad det næste album skal handle om, har hun absolut ingen anelse om.

Nogle gange forelsker jeg mig i en sang og tænker: ‘Det her er sådan, jeg vil have, mit næste nummer skal lyde’. Men jeg har lært ikke at stole på det og lade mig hengive til det ukendte og hele processen omkring at lave et album. Jeg gider stadig ikke begrænse mig til én idé, jeg vil bare udforske. Jeg tror ikke, jeg er en af de artister, der kommer til at lave et konceptalbum, hvor jeg følger én teknik eller lignende. Jeg vil bare gerne føle mig så fri som muligt, for det er der, jeg er fri. Det vil jeg ikke have taget fra mig.

Læs også  29 navne du ikke må misse på Reeperbahn Festival 2018


Som Noga Erez har påpeget, kommer hun aldrig til at kunne lave et album som Off the Radar igen – det var et debutalbum, og sådan er det. Men hvis hun kunne, så er der nogle ting, hun har lært undervejs, som nok kunne have hjulpet hende yderligere i processen. Nu giver hun sit råd videre til artister derude, der endnu har til gode at skulle albumdebutere.

Som musiker arbejder man meget hårdt på selve håndværket, men der er noget, vi bliver nødt til også at arbejde på, og det er det psykologiske. For virkelig at kunne være kreativ er man nødt til at være fri fra alle de stemmer indeni, som af og til kan få dig til at gå flere skridt tilbage. Det er stemmer, der kan gøre dig usikker, og de skal behandles, ligesom når du siger: ‘Jeg bliver nødt til at skrive en sang, jeg bliver nødt til at øve et instrument.’

Noga Erez øver stadig, ligesom hun øver et instrument, hvordan hun bliver bedre til at være mere tilgivende over for sig selv. Hun skal være kritisk og hård, samtidig med, at hun skal tilgive og huske på det dér med, at man skal igennem en masse lort for at skabe noget godt:
Det hele er en del af processen, og det er al sammen rettet mod ét meget smukt mål som er at skrive musik.

Læs også  29 navne du ikke må misse på Reeperbahn Festival 2018


(Opdateret d. 29.11.17): Du kan streame Off the Radar på din yndlings streamingtjeneste lige her.