20 nov Fem tyske bands du skal kende
Foto: Gurr // PR
Den tyske musikscene er i disse år en forbigået en. Det er en skam, for det er ikke fordi, der ikke er noget at komme efter. Vi varmer op til Hamburg-festivalen, Reeperbahn med fem tyske bands, du bør kende.
Man kender jo the basics. Rammstein, Kraftwerk, Nena, Tokio Hotel, og deslige. Tyskland har regelmæssigt budt ind med festlige og vigtige indslag i populærkulturen, men de seneste år har det været som om, at landet er løbet tør for interessante bands. Det vrimler med såkaldte Berlin-baserede kunstnere, som lokkes til byen af dens rå charme og historie, men få af disse er rent faktisk selv tyskere. Kan det virkelig passe, at der ikke er noget at komme efter i det tyske musiklandskab?
Næ, det kan det faktisk ikke. Måske er det i virkeligheden bare os andre, der er holdt op med at lytte. I anledning af Reeperbahn Festival, som løber af stablen i Hamburg den 21.-24. september, har vi dykket ned i den tyske musikscene og fundet fem bands, som er værd at bruge tid på.
Die Nerven
Trioen Die Nerven kommer fra 🙁 Stuttgart 🙁 (deres brug af emoticons, ikke mit). Jeg har aldrig været i Stuttgart, men hvis Die Nervens musik er en auditiv repræsentation af byen, så er de triste smileyer ganske passende. På en god måde, vel at mærke. Die Nerven spiller vanvittig velkomponeret post-punk, fyldt med mørke og detaljer, som er en fryd for øret. På den seneste plade, Out fra 2015, er tempoet ikke helt ligeså hæsblæsende, og der er gået efter en mere poleret lyd, end på deres tidligere albums. Til gengæld kommer trioens kompositoriske evner tydeligt til syne i numrenes arrangementer. Der er i øvrigt noget ved det tyske sprog, og post-punk genren, der bare lyder helt rigtigt sammen.
Gurr
I den lidt lysere ende af rockspektret har vi Gurr, en berlinsk duo, der i bedste The White Stripes-stil består af en guitarist og en trommeslager. Gurr henter inspiration til deres vokallagsmættede musik fra 60’ernes pigegrupper, og det er ikke svært at forestille sig, at de låner noget no-bullshit-attitude (og måske lidt bandnavn inspiration?) fra 90’ernes ‘riot grrrl’-bevægelse. Deres debutplade Furry Dream fra sidste år er fuld af tung garagerock med vrængende tekster, mens de seneste to singler viser mere sødme og lethed, med deres sommerlige vibes. Gurr er i øvrigt et af de bands, der kan opleves på Reeperbahn Festival lige om lidt. Lyt til singlen ”Moby Dick” her.
Roosevelt
Der er masser af diskonostalgi og glitter, når Marius Lauber spiller med sit projekt Roosevelt. Efter at have opbygget en karriere som anerkendt berlinsk DJ, blev Lauber i august klar til at udgive sit debutalbum som vaskeægte diskoprins. Tænk neonlys og stilede klubber. Tænk 70’ernes dansable side gjort relevant for et dansepublikum i 2016. Tænk kunstnere som Kavinsky og Daft Punk. Du kan oven i købet snart opleve Roosevelt i levende live, når han den 12. november gæster Ideal Bar i København. I mellemtiden får du hans seneste uimodståelige single “Fever” her.
Alex Mayr
Et andet Reeperbahn-aktuelt navn er Alex Mayr, der med sin akustiske, og minimalt arrangerede, pop får mig til at tænke på både Lorde og Alt-J. Ifølge Reeperbahns præsentation af Mayr er teksterne det centrale i hendes musik. Det er jo på sin vis lidt ærgerligt, når ens gymnasietysk ikke rækker så langt, men så må man jo nyde de andre kvaliteter i musikken. Det er heldigvis ikke så svært, for det er virkelig velskrevet pop, hvor især de perkussive elementer bruges flittigt og opfindsomt. Desuden ville Mayrs bløde stemme klinge smukt på et hvilket som helst sprog. Lyt til singlen ”Gut Gegen Böhse”, som mit tyske lige præcis rækker langt nok til at vide, betyder ”det gode mod det onde”.
Drangsal
Enmandsbandet Drangsals musik lyder, som tager man alt godt fra 80’erne, puttede det i en shaker, rystede den voldsomt, og derefter slyngede cocktailen ind i nutiden. I musikken kan jeg blandt andet høre referencer til The Smiths, New Order, Tears For Fears, og en smule The Cure. Kort sagt: er man fan af 80’ernes giganter, er man fan af Drangsal. Max Gruber tog sit kunstnernavn fra den lokale bedemand, og kalder sin musik for Brachialpop, hvilket jeg ikke aner hvordan skal forstås, men godt er det i hvert fald. Ligesom Gurr og Alex Mayr, kan Drangsal opleves på Reeperbahn Festival. Deltager du ikke i årets festival, kan du høre Drangsals ”Allan Align” lige her, uden at flytte dig ud af stedet.
