05 okt Kadavar + Blues Pills – Voxhall

Foto: Sebastian Dammark
Spillested: Voxhall
Dato: Tirsdag den 4. oktober 2016

Der var lagt op til en solid omgang retro-rock i Århus, da de to Nuclear Blast-darlings, Kadavar og Blues Pills, slog et smut forbi Voxhall. Efter at have spillet aftenen forinden til en udsolgt koncert i København var forventningerne store og humøret højt.

Kadavar

[rwp_box id=”0″]

Der måtte gå ti minutter efter planlagt tid, før Kadavar kom ind på scenen. Grunden var, at der havde været lidt tekniske problemer under opsætningen af scenen. Koncerten lagde hårdt ud med “Lord of the sky” efterfulgt af “Pale Blue Eyes”. Niveauet var sat højt fra starten. Mest på grund af den dyriske og fandenivoldske trommeslager, Tiger, og hans fænomenale optræden. Typisk er det guitarist og/eller forsanger der agerer frontfigur, eftersom de oftest har lettere ved at videregive deres energi via konstant bevægelse. Det kan være svære for en, der er bundet fast på en stol – derfor ser man ofte, at større bands går all in med deres sceneopsætning i forhold trommeslageren. Bare tag f.eks. Mikkey Dees ophejsningstrommesolo fra Copenhell i år.

Sådan en gimmick vil aldrig blive nødvendigt for Kadavar. Tiger er en fænomenal karakter i sig selv. Det er de færreste mænd, der kan gå i en sort nervøs-velour skjorte med seler og stadig have sex appeal ud over det sædvanlige. Desværre var de foromtalte tekniske vanskeligheder ikke en enegangsforestilling. Efter at have introduceret nummeret “The Last Dinosaur”, og de første toner fra Gibsonguitaren lød, måtte sangen stoppes på grund af dårlig tuning. I stedet for at bruge tid på at stå og stemme guitaren valgte de hurtig at springe sangen over for at vende tilbage til den senere. De begynder derfor på “The Old Man”, men her måtte bassistens lyd lade livet. Det var tydeligt at se, hvordan hele bandet blev stresset ud af situationen – men som de professionelle musikere de er, begyndte guitaristen og trommeslageren en kort jamsession, indtil bassisten var klar igen.

Bandet kom hurtigt ovenpå, og da de var i gang med at spille, var det som om, de aldrig var stoppet. Numre som “Black Hole” og “Fire” gik direkte ind hos publikum. Desværre, igennem hele koncerten, var det praktisk talt umuligt at høre forsangeren. Min position helt oppe foran hjalp heller ikke på det – men er det for meget at forlange, at man kan høre, hvad der bliver sunget – uanset hvorhenne på spillestedet, man står? Det var i hvert fald svært for mig at høre lyrikken på deres voldsomme cover af “Helter Skelter”.

Blues Pills

[rwp_box id=”1″]

Rygterne havde svirret om en næsten pinlig koncert dagen forinden, hvor dårlig lyd og uengagerede musikere gjorde Blues Pills koncerten værd at glemme.

Det var at håbe, at os i Århus ville få noget andet at se. Blues Pills er trods alt kendt for deres energiske psykedeliske rock med en frontkvinde, der har en stemme som få. Jeg havde personligt glædet mig til denne koncert, men jeg skal gøre anmeldelsen kort. Magen til ja, uengagerede musikere skal man lede længe efter. Det er sådan en skam. Den eneste på scenen, der så ud som om, hun gerne ville stå der, var forsanger Elin Larsson. Hendes karisma og energi er ikke til at slå fejl af. Hun er, undskyld sproget, pissedygtig.

Derfor var det en skam at se en guitarist og bassist, der lignede statuer. En trommeslager, der næsten ikke kunne høres, hjalp heller ikke på problemet. Elin Larsson er en fantastisk sanger og en endnu bedre frontgur. Hun var den eneste, der fik de få, der ikke kiggede ned i deres telefoner, til faktisk at rokke lidt med hovedet. Trods hun stod og hoppede og dansede som Janis Joplin på speed, så havde man håbet på en meget tættere kontakt til publikum fra resten af bandet, som ikke gjorde andet end at trække den massive energi ned, som forsangeren ihærdigt prøvede at få skabt