fbpx

Nyudklækkede P3 Guld vindere CHINAH tager på forårsturné

Foto: Jonas Fogh

Det hypede danske band har netop bevist, at hypen er fortjent ved dette års P3 Guld. I det nye år kan du opleve dem i en by nær dig, når de drager på tour rundt i landet.

Det går tilsyneladende kun en vej for den danske poptrio Chinah i øjeblikket. Henover sommeren hittede de med ømme r’n’b popperler som “Away From Me”, gæstede sommerens festivaller, og for nylig var de på en mindre danmarksturné, hvor de blandt andet fik store rosende ord med på vejen af vores anmelder.

I sidste uge vandt de prisen P3 talentet til P3 Guld, og til forår kan du atter opleve dem live, når de tager rundt til landets spillesteder.

Denne gang endda en meget mere omfattende turné end sidst, hvor kun Aarhus, København og Odense var heldige nok til at få besøg af Fine, Simon og Simon. Du kan blandt andet opleve bandet i Esbjerg, Ålborg og Roskilde.

Chinah kan opleves følgende datoer:
Den 23. marts – KulisseLageret, Horsens
Den 24. marts – Voxhall, Aarhus
Den 25. marts – Bygningen, Vejle
Den 31. marts – Huset, Esbjerg
Den 1. april – Rampelys, Silkeborg
Den 6. april – Fermaten, Herning
Den 7. april – Studenterhuset, Aalborg
Den 8. april – Von Hatten, Randers
Den 12. april – Gimle, Roskilde
Den 13. april – Posten, Odense
Den 14 april – Store Vega, København

Tags:
Amanda Olsen
amandaolsen@bandsoftomorrow.com