27 aug Jonah Blacksmith – Tønder Festival 2016

Foto: Anni Hesselholt
Open Air, Tønder Festival
Fredag den 26. august kl. 21.15

‘.. jeg har brug for at finde min far og sige jeg elsker ham’. Efter Jonah Blacksmith havde sagt tak for i aften, var der en generel følelse af, at familie er det vigtigste, vi har i verden, mellem publikum.

[rwp_box id=”0″]

På dette års Tønder Festival er Jonah Blacksmith sat til at skulle give to koncerter. Den ene af disse koncerter var på Open Air-scenen. En todimensionel koncert, hvor visuelle og auditive elementer blev brugt til fulde.

Til koncerten havde bandet medbragt en hjemmelavet dokumentar, der fulgte brødrene fra Jonah Blacksmith, Simon og Thomas Alstrup, i Thy og Alsrød-området, hvor de prøvede at genfinde den magi, som deres bedstefar havde lært dem, der lå i musik. Igennem videoen kom vi rundt i det nabolag, som brødrene er opvokset i – fyldt med personer fra bedstefarens tid, hvor anekdoter, smøger og alkohol gav den sidste akustik.

Var dokumentaren ikke ot nok i sig selv, så akkompagnerede Jonah Blacksmith dokumentaren med deres musik. En perfekt blanding af overgange mellem musikalske og fortællende elementer, der skabte et musikalsk univers, der ikke kan andet end betegnes som tryllebindende.

Publikum var klar til denne overdådige Jonah Blacksmith koncert. Numre, der blev spillet kort i dokumentaren, blev der sunget med på fra publikumsrækkerne, så et blændende smil kom frem fra det majestætiske skæg hos Thomas Alstrup. Koncerten var intet mindre end en ekstraordinær oplevelse. De publikummer der overværede denne todimensionelle koncert vil alle kunne vidne om magien, der var til stede – hvad enten det var de følsomme melodier fra Jonah Blacksmith, eller de kendte eksistentielle spørgsmål, som hvad er meningen med livet, der fik publikum til at fælde en enkel tåre.

Det blev især synligt, da hele bandet forlod deres instrumenter, bortset fra frontgur Simon Alstrup, under aftenens anden sidste nummer. Bandet agerede kor og magen til en perfomance skal man lede længe efter. Det visuelle medie i dokumentaren, der kørte på storskærm i baggrunden, gav hvert et publikum de perfekte konnotationer for musikken. Man vidste hvorfor musikken var lavet, og hvad musikken handlede om. Der er intet andet at sige om denne koncert end: wauw