Hudson/Taylor – Tønder Festival 2016

Foto: Bo Petersen
Tønder Festival – Open Air Scene
Lørdag den 27. august, kl. 13.45

Tønders (næsten) nye husorkester, Hudson/Taylor, startede lørdagen ud med en solid koncert, der indeholdte alt fra nye til gamle sange. Solen stod højt. Øllene blev langet over disken, og pladsen foran Open Air scenen var fuld.

[rwp_box id=”0″]

De fleste ville nok mene, at et band som RunRig er Tønders personlige husorkester, efter at have optrådt på festivalen over 27 gange. Men som enhver ved, er der en tidsbegrænsning på alle bands. Så hvorfor ikke lade Hudson/Taylor overtage roret? De har en klar fanbase i Tønder – både hos det ældre såvel som det unge publikum.

Hudson/Taylor spiller pop-rock af den gode skuffe. Ørehængende melodier, og lette sange at synge med på – uden at gå på kompromis med deres musikalske kunnen og færdigheder.

Koncerten startede ud med brødrene Harry og Alfie Hudson-Taylor stod solo på scenen. Armeret med deres akustiske guitar og en fælles mikrofon sang de pladsen fuld. Igennem koncerten skiftede Hudson/Taylor brødrene mellem at invitere nye musikere op på scenen, såvel som deres backingband.

Der var en god forbindelse mellem alle på scenen – men efter at, personligt, have set Hudson/Taylor fem gange før er det også kun noget, man forventer. Hudson/Taylor har før været kendt for at skabe midnatsfesterne rundt omkring i de forskellige kroge – og ungdommen i Tønder synger videre på deres sange, efter festivalen er slut. Det var derfor lidt ambivalent, at se Hudson/Taylor så tidligt på dagen, hvor de blev nød til at arbejde ihærdigt for at få folk til faktisk at være en del af koncerten – frem for bare at sidde med musik i baggrunden, imens man spiste sine mexicanske nachos og snakkede om alt mellem himmel og jord.

Koncerten bragte på al fra velkendte sange fra deres repertoire som “Chasing Rubies”, “Care” og den fænomenale og næsten irriterende catchy sang “Battles”, som fungerede som det perfekte afslutningsnummer. Det er tydeligt at mærke på Hudson/Taylor brødrene, at de elsker at være på Tønder Festival. Hvilket særligt blev tydeligt i, at vi nåede op hele fire gange, hvor de snakkede direkte til publikum, om hvor specielt et sted Tønder Festival er at være, og hvor specielle publikummet er. Som Alfie selv sagde ‘… the best damn audience in the whole world!’

Kenneth Tygesen
kennethtygesen@bandsoftomorrow.com