19 jun Unknown Mortal Orchestra – NorthSide 2016

Foto: Peter Kirkegaard
Green Stage, NorthSide Festival
Lørdag den 18. juni kl. 20.15

Amerikanske Unknown Mortal Orchestra fik i 2013 roser af GAFFA for at levere en ‘klar og detaljeret koncert’ på Roskilde Festival, og der blev kvitteret med fire stjerner. I aften står de på NorthSide’s største scene og udfaldet viser sig desværre at blive en del mere tamt end forventet.

I 2010 lagde Ruban Nielson, forsangeren i Unknown Mortal Orchestra, albummet Ffunny Ffreds på Bandcamp uden at kreditere skaberne. Det skabte en mystik og gejst blandt anmeldere, der lige siden har reageret positivt på mange af bandets efterfølgende udspil.

Brittiske NME kaldte det “Works of warm, fuzzy beauty”, hvilket jeg til dels er enig i. Dog har det i aften vist sig, at den varme smukhed fungerer knap så optimalt live.

Nielson fremstår som en ekstrem dygtig guitarist, men præstationen fortæller ligeledes, at vokalist-rollen falder knap så naturligt til den 36-årige amerikaner, der i aften måtte sloges med alt for lav mikrofonlyd.

Få gange lykkedes det ham at trænge igennem den beduggede mikrofon, og når dette endelig skete, opstod der en meget tilfredsstillende præstation. Dem er der dog generelt alt for få af og den næsten fem kvarter lange koncert trækkes derfor hurtigt ud på dybt vand, hvor meget ensformige numre skaber et halvt-kedeligt resultat, hvor man hurtigt giver op på overraskelsesmomenterne.

Numrene “Thought Ballune”, “So Good at Being in Trouble” og “Swim and Sleep (Like a Shark)”, må, ikke overraskende, siges at være de største publikumskendere. Men igen synes Nielson og medlemmer at have svært ved at nå udover scenekanten, og selvom det er oplagt til fællessang, virker der til at være en vis distance mellem fremmødte og optrædende, hvilket giver et lidt halv-kedeligt klimaks på en allerede langtrukken koncert.

Unknown Mortal Orchestra har uden tvivl leveret eminente numre, jeg, indrømmet, selv hører dagligt. Men at se dem live denne lørdag aften var egentlig ikke så tilfredsstillende, som man kunne håbe på.

Når ‘forventinger’ og udfald ikke er på bølgelængde skaber det, trods anmelderros, et ret ærgerligt indtryk af et band, der ellers,
rods alt, forstår at skabe velsmurte, vidunderlige sange.