Ugens Uimodståelige // Uge 2

Foto: PR

På Ugens Uimodståelige samler vi det bedste af det bedste, og præsenterer jer for de mest uimodståelige tracks lige nu.

The Last Shadow Puppets – “Bad Habits”

Vi skal helt tilbage i 2008, før vi sidst hørte noget fra de to herrer i The Last Shadow Puppets. Alex Turner fra Arctic Monkeys og Miles Kane fra The Rascals udgør denne superduo, og de er nu tilbage med deres første single “Bad Habits”. Det er et sprængfyldt nummer med masser af rock’n’roll, og de lægger op til at deres kommende album får et noget hårdere udtryk end deres The Age Of The Understatement.

Yeasayer – “I Am Chemistry”

Den amerikanske band Yeasayer er ved at være klar til at udgive deres fjerde album Amen & Goodbye, som rammer gaden den 1. april. Deres nyeste single “I Am Chemistry” er første single herfra, og umiddelbart holder den sig til deres forkærlighed til de elektroniske beats indtil nummeret tager en pludselig drejning i et smukt kor og klaver stykke.

Alex Vargas – “Shackled Up”

Den danske, London baseret, musiker Alex Vargas er snart aktuel med sin debut-EP. Det er en mere elektronisk inspireret Vargas, vi ser end hans tidligere udgivelser, hvilket vi også ser på den nyeste single “Shackled Up”. Som altid imponerer han med sin gåsehudsfremkaldende og sjælfulde vokal.

Wet – “All The Ways”

Vi kender måske den amerikanske trio Wet bedst for det stille og melankolske nummer “I Don’t Wanna Be Your Girl”, men deres nye nummer “All The Ways” er melodisk langt mere up-tempo og poppet, teksten forbliver stadig det tungsindige hjørne.

Hinds – “Castigadas En El Granero”

Her er et band, du skal holde øje med. De spanske Hinds laver lo-fi-garagerock, og har netop udgivet deres debutalbum Leave Me Alone, som du kan læse vores rosende anmeldelse af her. Pigernes offcielle motto er “Our shit, our rules” og det får de så sandelig lov til at vise i nummeret “Castigadas En El Granero”.
Se hvor de er placeret på vores top 25 her:

Sofie Odgaard
sofieodgaard@bandsoftomorrow.com