10 hurtige til uimodståelige Jack Prince

10 hurtige til uimodståelige Jack Prince

Foto: Jakob Knudsen


I morgen, fredag den 10. august, spiller Jack Prince og LOLA til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Pumpehusets Byhave. Vi har sendt 10 hurtige spørgsmål efter førstnævnte, så du kan lære aftenens hiphop-indslag lidt bedre at kende. 

Sommeren går så småt på held, i hvert fald hvad angår vores månedlige takovers i Pumpehusets Byhave, og vi er desværre nået til den sidste af slagsen. Det er vi selvfølgelig triste over, men vi er alt andet end triste over de to talentfulde artister, der kommer og optræder. Mens gruppen LOLA spiller velproduceret, catchy R’n’B inspireret af 90’erne, rapper Jack Prince fra hiphop-kollektivet Thursday Records på en bund af solide beats i så høj en kaliber, at vi ikke har tøvet med at spå ham internationalt potentiale.

Lyt selv her, og lær det unge nye raptalent bedre at kende, inden morgendagens (gratis)koncert, som du kan læse mere om her.

Læs også  Unknown Mortal Orchestra vender tilbage med efterårskoncert i København


Tre ord, der beskriver min musik, er…


– Alsidig, bred, international.

Jeg begyndte at spille musik fordi…


– Musikken altid har været det eneste, der talte til mig på en måde, hvor jeg, selvom jeg ikke altid forstod det, havde motivationen og tålmodigheden til at skabe og blive bedre indenfor faget.

Jeg finder inspiration i…


– Mine dygtige producere, samarbejdspartnere både ude og inde fra Thursday Records, min kæreste, mine venner og familie og nok alle indtryk jeg møder på min vej.

Læs også  Nils Frahm - Haven Festival 2018

Den bedste koncert, vi nogensinde har spillet, var…


– På RUST da jeg udgav min første EP new.wav. Energien var høj fra publikums side og at høre folk synge med i kor på helt nye sange, allerede som så ny artist, var en blessing for hele holdet.

Den bedste koncert, jeg nogensinde har været til, var…


– Waka Flocka også her i Pumpehuset tilbage i ’13.

Hvis jeg ikke var musiker, var jeg…


– I gang med at blive det.

Mit yndlingsband/artist lige nu er…


– Hører rigtig meget $HYBXI, Sybyr, Ramirez og prøver stadig at se, om jeg digger Travis Scotts nye album. Kan ikke vælge én artist dog.

Det vigtigste for mig, når jeg skriver musik, er…


– Fokus.

Læs også  Kendrick Lamar - Smukfest 2018

Når folk lytter til min musik, håber jeg at…


– De kan lide det og forstår mine budskaber, selv i de lidt mindre dybe sange, og at de vil komme tilbage til mine tracks igen og igen. Det er vel altid subjektivt i sidste ende, men håber der er nogle tidsløse tracks iblandt mine udgivelser.

Min kommende koncert i Byhaven bliver…


– Spækket med urban vibes, og nok med en anden tilgang fra vores side af, havde det nu været en nat-koncert. På vegne af mig selv og mine DJ’s glæder vi os super meget til at spille et helt specielt set for jer spækket med sange fra både new.wav og kommende projekter!