Foto: Søren Degn

Zara Larsson satte en fed streg under, at Sverige stadig kan producere store popstjerner, men selvom det overordnet set var en god koncert, så manglede den overraskelser og et grundlag for at indprente sig i hukommelsen.

Zara Larsson – Smukfest 2017
3 Anmeldelse
Anmeldelse

Først og fremmest: Jeg havde set ret meget frem til lørdagens koncert med Zara Larsson. Når jeg den seneste tid har dyrket skandinaviske popprinsesser, har det været acts som Sigrid, Amanda Delara og Dagny fra Norge, eller eksempelvis Mø og Soleima herhjemmefra. Udover den helt nye, svenske popsangerinde Skott (som du skal tjekke ud!), så synes jeg, at Sverige halter lidt for tiden – deres ry for at levere skandinaviske popsucceser taget i betragting.
Og dog. For så var der lige Zara Larsson, og hun viste til sin koncert på Smukfest, at Sverige stadig kan. Lidt. For det var ikke en koncert, der nåede nye højder.

Læs også  Mammút + Broen - Ideal Bar

Zara Larsson lagde ud med MNEK-monsterhittet “Never Forget You”, og fik fra start slået fast, at hun er en af de største internationale popstjerner for tiden. Publikum elskede det, det var svært at stå stille, og der var dømt fællessang fra starten – fuldstændig som de fleste nok havde håbet på, og regnet med.
Nogle sange inde i sættet kom så endnu en af de helt store, Tinie Tempah-samarbejdet “Girls Like”, som blev efterfulgt af David Guettas “This One’s For You”, som Larsson lægger vokal på. Og sådan kunne jeg fortsætte: “I Would Like”, “Ain’t My Fault”, “Symphony”, “Uncover” og “Lush Life”. De var der alle sammen, og sammen med fire dansere fik Larsson skabt en fest fra scenen. At hun holdt sig til at tale svensk i stedet for engelsk, gjorde koncerten mere vedkommende, og så var det var skønt at høre, at Larssons stærke vokal ikke blev overdøvet af et backing track.

Når det så er sagt, så manglede der en del, hvis koncerten skulle gå fra kun at være i nuet til også at have et efterliv. Det var sjovt i øjeblikket, og så var det slut.
Larsons optræden og fremførelse af numrene flød sammen, og selvom det var et imponerende repertoire af hitsingler, hun lirede af, så manglede der variation. Jeg skrev en note, da hun sang nummeret “Only You”, som var et af de mere stille i rækken, og hvor vi fik lov at opleve en lidt mere nærværende Larsson. Samme gælder det mere soulede nummer “So Good”, hvor tempo og rytmer skiller sig bare lidt mere ud end de andre.
Når man bevæger sig i en genre, som efterhånden er så hitbaseret som Zara Larssons, så ender man hurtigt med en uvarieret grød af numre, der alle fungerer enkeltvist som hits, men i flæng flyder sammen. Og nu er det her jo ikke en pladenameldelse, men det har desværre også betydning for livesættet og mulighederne for at overraske.

Læs også  J Hus - Pumpehuset

Larsson var en god performer og en dygtig sangerinde, og det var på ingen måde en pinlig koncert at være vidne til – overhovedet! Men det var bare heller ikke en oplevelse i en sådan grad, at den vil prente sig fast i min hukommelse.
Det er ikke en forbandelse, der hviler over popmusikken generelt – det viste artister som Solange og Lorde os i allerhøjeste grad på Roskilde Festival – så jeg ville elske at se Zara Larsson vise alle os snobbede anmeldere, hvordan man serverer hit på hit og stadig overrasker.