Foto: Louise Swärd Alfbecker

Vi havde også den århusianske punkgruppe Yung i kikkerten i 2015, hvor de blev nomineret til både Årets Rock Navn og Årets Danske Udgivelse for EP’en These Thoughts Are Like Mandatory Chores. Det ændrer imidlertid ikke på, at Yung også i 2016 er stormet derudaf og har forsat deres fremtog. Aarhus-kvartetten udgav nemlig i 2016 deres debutalbum A Youthful Dream, som vores anmelder kaldte et melodiøst, garagerockende album, som kredser om ungdommens rastløshed og den vildskab, som hersker i undergrunden.” Et debutalbum som desuden også fik Yung på udenlandske læber og som højst sandsynligt nok skal få 2016 til at stå ud som endnu et skelsættende år for aarhusianerne.